3 kendte kvinder ser tilbage: Årgang 60 fylder 60

Ungdomsoprøret i 1968 fik Pernille Højmark til at miste troen på autoriteter. Til gengæld voksede hun op med en frihed, som betyder alt for hende. Hvordan er det at fylde 60? Det er ikke specielt sjovt. 60’erne er de store sygdommes årti. Folk begynder at dø, og vi skal til begravelser igen. Omvendt kan jeg se på mine venner, at når først de kommer over de tanker, så kommer der en energi, og de får gang i projekter, de gerne vil realisere.

Sæt ét ord på den tid, du voksede op i? Ungdomsoprøret. Jeg besøgte Thylejren sammen med min mor, da jeg var 10, og så folk danse nøgne rundt. Der røg min autoritetstro. Jeg kom lige fra Grønland, hvor jeg havde boet i to år sammen med min far, efter at mine forældre blev skilt. Der røg autoritetstroen også. Jeg har hentet min far på utallige værtshuse i en alder af otte år og har set sider af voksne, som børn ikke skal se. Hvordan var kønsrollerne i familien? Min mor havde brug for at realisere sig selv og var glad for sit arbejde som psykolog. Jeg blev født ekstremt ubelejligt midt i en eksamen. Men så trådte min far til. Han tog sig meget af mig som lille. Han var advokat. Han kom fra små kår og følte det som en pligt at løfte den sociale arv og lave en familie. Han fik en familie, men han kunne ikke holde til det. Hvordan husker du din skoletid? Der var ikke det præstationshelvede, som jeg tror, der er for de unge i dag. Vi var heller ikke bange for at falde ved siden af. I dag skal vi være perfekte. Dengang skulle vi være uperfekte og prøve det hele og bare fyre den af. Hvad lavede du i sommerferien? Om sommeren var min søster og jeg en måned i min mormors sommerhus uden vores far og mor. Vi badede og legede på stranden. Det sted betyder alt for mig. Hvilket tv-program gjorde indtryk på dig? ”Ingrid og lillebror”. Det var trygt og godt. Og ”Sonja fra Saxogade”. En sindssyg mor uden forståelse for barnets ve og vel. Det rebelske i den serie var helt fantastisk. Hvilken plade var din første? Der var meget musik i mit hjem. Så jeg kan ikke huske en bestemt plade, jeg købte. Men vi havde tre plader med Osvald Helmuth. Sangene derfra optrådte jeg med, når vi havde gæster. Hvad bestod en søndagsmiddag af? I 1970’erne fik vi lammesteg med flødekartofler og ristede krydderurter. Ikke om søndagen, men lørdag aften. Hvordan oplevede du din ungdom i 70’erne? Det var en kæmpe brydningstid. Der var en politisk bevidsthed. Man skulle være på barrikaderne. Imod the establishment. Der var Vietnamkrigen og atombomberne og marcherne og demonstrationerne. Musikken. Der var grøde i mange ting. Man kunne være disker, rocker eller flipper. Jeg var flipper. Hvilken musik vil du sætte på din ungdom? Der var så meget musik. Janis Jop­lin, Leonard Cohen, Peter Belli, Beatles, Stones. Jeg kunne hele ”Jesus Christ Superstar” udenad. Jeg drønede rundt med min hårbørste og var både Jesus og Pilatus. Hvilket stykke tøj ville du dø for? Flip Machine-bukser, der var stramme på lårene og vide fra knæene. Og en afghanerpels. Jeg fik aldrig nogen af delene. Hvilken koncert var din første? Jeg var Gasolin-fan. I 10. klasse var jeg med i en klike. Vi sad på gulvet i Sofiekælderen, et lille værtshus på Christianshavn, og hørte Gasolin. Det var i deres helt spæde tid, før de blev store. Da de blev kendte, syntes vi, de var kommercielle. Så gad vi ikke dem mere. Hvordan var det at være ung kvinde? Kvindebevægelsen havde kæmpet en masse kampe og fik gennemført fri abort. Kvinde­frigørelsen gjorde, at kvinder fik rådighed over deres egen krop. Jeg var fra en tidlig alder rødstrømpe. Vi gik rundt topløse og havde ret til at sige ”Hold nallerne for dig selv”. Vi var heller ikke bange for kønssygdomme. Det kom først i 80’erne. Hvem var dit idol? Jeg så op til tre kvinder: Sally Bowles, hovedpersonen i musicalen ”Cabaret”. Hun er en femme fatale, der kører stilen med en drink og en flirt. Suzanne Brøgger, fordi hun var tankevækkende og en fantastisk original med et fuglebur på hovedet og masser af makeup. Og Sanne Salomonsen, som havde en kraft og energi, som lyste ud af hende. Hvilken film var din yndlingsfilm? ”Cabaret” med Liza Minnelli. Den har politisk indhold, store følelser og fantastisk musik. Hvordan har din opvækst præget dit liv? Manglen på autoritetstro er jeg glad for, men den volder mig jo også problemer. Men jeg er rigtig glad for at være vokset op i 70’erne, fordi der var så meget frihed. Jeg har et stort behov for frihed. Hele ungdomsoprøret handlede om frihed. Og frigørelse. Tænk, hvis peace and love havde sejret. Der var nogle rigtig store drømme. Det var fantastisk. Vi kunne godt bruge mere peace and love og mindre krig nu. Pernille Højmark. Skuespiller, sanger, forfatter og foredragsholder. Fra 10. maj 2020 aktuel med showet ”Så har vi balladen”. Her kombinerer hun musik med fortællinger fra sit liv. Showet udsættes, hvis landet stadig er lukket ned. Født 21. maj 1960 på Amager. LÆS OGSÅ: Anne Hjernøe: "Hvis jeg kan, så kan andre også"

Lizette Risgaard: "Alle muligheder lå åbne"

Opsvinget i de glade 60’ere betød ikke opvaskemaskine og ny bil hjemme hos Lizette Risgaard. I stedet sparede familien sammen til så tit som muligt at rejse ud af byen. Hvordan er det at fylde 60? Det har jeg det egentlig godt med. Det var sjovere at blive 50. Men hvert årti byder på nye muligheder. Og med den erfaring, man har med, bliver noget også lettere. Sæt ét ord på den tid, du voksede op i? Jeg har haft en god opvækst. Vi boede i en toværelses lejlighed med bak ind-toilet og bad i kælderen. Vi havde ikke mange penge, men jeg oplevede heller ikke, at vi manglede penge. Mine forældre blev skilt, da jeg var 10 år. Men de blev ved med at have det godt med hinanden. Jeg boede hos min mor, men jeg havde stadig min far. Han boede bare i Nordjylland. Hvordan var kønsrollerne inden skilsmissen? Både min far og mor arbejdede, men min mor gjorde også rent, vaskede tøj og lavede mad. I starten arbejdede hun ikke på fuld tid, men det gjorde hun senere. Hvad lavede I i weekenden? Mine forældre købte en campingvogn, som stod på Køge Sydstrand Camping. Fredag eftermiddag pakkede vi bilen og kørte derned. Det var, indtil jeg blev otte år. Så købte mine forældre en grund på Enø og byggede et sommerhus i gasbeton. Hvad lavede du i sommerferien? Jeg har holdt mange fødselsdage på campingpladsen i Køge. Et år fik jeg en cykel i fødselsdagsgave og kørte Køge tynd. Min søster havde en penneveninde i Vestberlin, som vi besøgte. Det var, mens muren var der. Vi turde næsten ikke tale på turen gennem Østtyskland, for sæt nu der skete noget. Der var masser af kontrolposter. Vi kørte også tit op til familien i Nordjylland. Også efter at mine forældre blev skilt, og min far flyttede tilbage dertil. Hvordan oplevede du de glade 60’ere? Vi fik ikke ny bil eller opvaskemaskine. Jeg vaskede op i hånden, til jeg flyttede hjemmefra. Men vi var på charterferie. Først var min far på Mallorca. Efter skilsmissen var min mor og jeg to gange på Gran Canaria. På den første tur fik min mor halsbetændelse, og hun stoppede med at ryge. De penge, hun sparede på cigaretter, sparede hun sammen til næste ferie.

Hvad bestod en søndagsmiddag af? Vi fik krebinetter eller andre traditionelle retter. Jeg var glad for stuvet hvidkål og frikadeller. Fik vi gæster, kunne vi få grydeoksesteg med kartofler, perleløg og brun sovs. Normalt fik vi ikke dessert. Men ved særlige lejligheder fik vi is. Hvilket tv-program gjorde indtryk på dig? Inden vi fik farve-tv, gik mine veninder og jeg nogle gange ned til en Fredgaard-butik i nærheden, hvor de udstillede farve-tv i vinduet. Så stod vi udenfor og så ”Holiday on Ice” i farver. Det var bare ærgerligt, at vi ikke kunne høre lyden. Hvilken plade var din første? En af de første singler, jeg købte, var ”Smilende Susie” med Birgit Lystager. Den kan jeg udenad. Min første udenlandske plade var ”Merry Xmas Everybody” med Slade. Hvilket stykke tøj ville du dø for? Min mor syede meget af mit tøj. Hun syede også min konfirmationskjole. Til blå mandag ville jeg vildt gerne have en ruskindsjakke med pels på ærmerne og kraven. Og plateausko og Lee Cooper-kassebukser. Hvordan var din ungdom i 70’erne? Jeg fik det ene værelse i lejligheden, så min mor sov i stuen. Jeg tjente penge ved at have et eftermiddagsjob, hvor jeg vaskede trapper i vores ejendom. Pengene sparede jeg sammen til en afsyret skænk. Den har jeg endnu. Ellers var jeg meget sammen med mine venner. Vi mødtes hjemme hos hinanden og hørte musik, som vi lavede danseserier til. ”I Will Survive” med Gloria Gaynor, ”Blockbuster” med Sweet, ”How Deep Is Your Love” med Bee Gees og ”Love Hurts” med Nazareth. Hvem var dit idol? Jeg havde ikke noget idol, men jeg kan godt huske Donny Osmond og plakaterne med ham. Jeg havde ikke så meget vægplads, så jeg kunne ikke have plakater på væggene. Hvilken film var din yndlingsfilm? James Bond-film. Måske drømte jeg om engang at møde sådan en flot og spændende mand. Eller selv komme til at spille med i sådan en film. Hvordan har din opvækst præget dit liv? Jeg er vokset op i en tid med mange muligheder. Vi havde mulighed for prævention og behøvede ikke være bange for at blive gravide. Det gav os en frihed. Også økonomisk havde vi det godt. Jeg kunne få en uddannelse. Det fik min mor ikke. Da jeg skulle vælge uddannelse, tænkte jeg på at læse jura eller blive gartner. Alle muligheder lå åbne. Men jeg valgte at blive kontorassistent. Jeg fik tilbudt et sommerferie-vikarjob og kom på den måde ind i faget. Det kunne jeg godt lide. Så der blev jeg. Jeg har ikke haft en karriereplan. Men jeg har grebet de muligheder, der var. Lizette Risgaard. Formand for Fag­bevægelsens ­Hovedorganisation. Holder 1. maj i lyset af coronaudbruddet med de traditionelle 1. maj-taler ­elektronisk på video. Født 15. juli 1960 i Kalundborg. Vokset op på Nørrebro i København som ­efternøler til tre ældre søskende. LÆS OGSÅ: 80 år med Dronning Margrethe: Se de historiske billeder

Elsebeth Egholm: "Der var meget oprør i mig"

Som teenager i 1970’erne gik Elsebeth Egholm kun lidt op i kvinde­frigørelse. Alligevel kæmpede hun hjemme i familien sin egen kamp for ligestilling, Hvordan er det at fylde 60? Det er ikke nemt. Man begynder at sidde yderst på bænken. Min mor er flyttet på plejehjem. Så jeg begynder at tænke på, hvad jeg gerne vil nå, inden jeg sidder der ligesom hende. Derfor gør jeg noget, jeg aldrig har gjort før. Jeg skriver en kærlighedsroman. Sæt ét ord på den tid, du voksede op i? En tryg kernefamilie med far, mor og to ældre brødre. Mine forældre havde en planteskole. Familien betød meget. Især min mormor kom meget hos os. Hvordan var kønsrollerne i familien? Drengene skulle hjælpe far med planterne, og jeg skulle være den yndige pige i kjole og med slangekrøller, som skulle hjælpe mor i huset. Jeg var dødmisundelig på mine brødre, og der var meget oprør i mig. Jeg ville lave rigtigt arbejde sammen med far ligesom mine brødre. Det fik jeg også lov til, da jeg blev større. Hvordan oplevede du de glade 60’ere? Da vi flyttede til Lisbjerg, byggede mine forældre et kæmpe hus med gildesal og masser af værelser og åbnede et plantecenter. Det gik godt, indtil Bilka åbnede sit havecenter. Fra da af måtte de kæmpe. Min mor tog arbejde som kontorvikar. Samtidig begyndte de første fremmedarbejdere at komme til Danmark, og mine forældre begyndte at leje værelser ud til tyrkiske mænd. Hvad bestod en søndagsmiddag af? Grydestegt kylling med persille, sovs, kartofler og agurkesalat. Og hvis det gik højt, mormorsalat, en grøn salat med dressing af piskefløde og citronsaft. Desserten bestod tit af hjemmelavet rødgrød med fløde. Til særlige lejligheder fik vi citronfromage eller romfromage. Vi spiste mange grøntsager, som vi selv dyrkede. Indimellem fik vi en halv gris. Så vi var meget selvforsynende og fik meget hjemmelavet mad, lavet fra bunden. Hvad lavede du i sommerferien? Jeg har været på ferie med mine forældre tre gange. I Harzen, Sverige og Norge. Vi kørte i fars folkevognsrugbrød, Gamle Lone, som han selv havde bygget om, så han kunne køre planter i den. Far og mor sad på forsæderne. Og min mormor og vi tre børn sad bagi. På havestole. Hvilket tv-program gjorde indtryk på dig? Jeg så krimiserien ”Lord Peter Wimsey” og var fuldstændig vild med rollen Harriet Vane. Hun var Lord Peter Wimseys kæreste, var journalist, kvik og ressourcestærk og lige så god en detektiv som ham. Jeg husker også ”Spøgelset fra Louvre”. Jeg fik ikke lov at se ret meget af den. Men jeg lå i min seng og hørte musikken. Det var døduhyggeligt, når jeg vidste, den handlede om, at nogen slog nogen ihjel. Hvilken plade var din første? Jeg købte musikken til ”The Godfather”. Den sicilianske, mærkelige musik var jeg fuldstændig betaget af. Filmen var også min yndlingsfilm. Hvordan oplevede du din ungdom i 70’erne? Mine klassekammerater gik i ungdomsklub. Der satte jeg aldrig mine ben. Jeg var meget hjemme. Der var mange spændende mennesker, jeg kunne snakke engelsk med. Mine brødre havde et rockorkester sammen med en kammerat. Dem var jeg meget sammen med. Hvilken musik vil du sætte på din ungdom? Kris Kristoffersons plade ”The Silver Tongued Devil and I”. Den havde min bror introduceret mig for. Den hørte jeg i laser. Jeg kunne den udenad og brugte den til at lære engelsk. Hvilket stykke tøj ville du dø for? En afghanerpels. Den vejede et ton, og jeg købte den på US Armys overskudslager i Aarhus, da jeg skulle i realen. Den kostede vist 400 kroner. Og så nogle seje træskostøvler og hjemmehæklede lapper på bukserne. Så var jeg klar. Hvilken koncert var din første? Jeg hørte Procol Harum i Vejlby-Risskov Hallen i 1974. De var klassisk inspireret, så dem var jeg stor fan af. Vi kom ikke tæt på dem, men det var fantastisk at se dem. Hvem var dit idol? Kim Larsen. Han stod med et ben i højskolebevægelsen og havde samtidig en frækhed og flabethed. Den blanding tiltalte mig. Jeg fik hans plade ”Værsgo” i konfirmationsgave. Hvordan har din opvækst præget dit liv? Det var i den tid, det blev legalt at søge sin egen lykke. Uddannelsesmuligheder og mere lighed mellem kønnene betød, at man kunne vælge børn fra og skræddersy sin egen vej. Der var en normopbrydning, der gjorde, at vi ikke behøvede at ende i en firkantet kernefamilie med far, mor og børn. For når jeg så ind i min fremtid, så var det ikke det, jeg så for mig. Der så jeg en sej journalisttype som Harriet Vane. Tiden gav mig mulighed for at forfølge mine drømme. Så jeg takker for at være vokset op i den tid. Elsebeth Egholm. Forfatter til krimiserien om Dicte og to bind om Rina, der lever et dobbeltliv som læge om dagen og klatrer og graffitimaler om natten. Udkommer til efteråret med en kærlighedsroman, ”Som natten kender stjernerne”. Født 17. september 1960 i Nyborg. Flyttede som 9-årig til Lisbjerg ved Aarhus.