Selvudvikling
8. maj 2018

5 råd til processen: Sådan bliver du kropspositiv

Det er ofte nemmere sagt end gjort at elske sin egen krop. Selvom man hjertens gerne vil, så er det ikke en proces, der sker natten over. Men denne kropspositive blogger beviser, at det er muligt at nå dertil. Få hendes råd til at blive kropspositiv.
Af: Charlotte Kobberøe Fink
Kropspositiv

Foto: Shutterstock

Synes du, det er svært at være kropspositiv?

Ord som kropspositivitet og kropskærlighed skyller ind over os i disse år som en dejlig, frisk og kærkommen bølge. Men uanset hvor meget man prøver at omfavne sin egen krop, så er det noget, man skal lære – og det kan tage tid.

Men den kropspositive blogger Michelle Elman, som desuden også er krops-coach, beviser, at det ER muligt at gå fra kropshad til kropskærlighed med tiden. Læs, hvordan hun nåede dertil - og få hendes råd.

Kunne ikke hade sine lår

På sin Instagramprofil Scarrednotscared postede Michelle Elman for nylig et billede af sig selv i bikini med en tekst om en oplevelse, hun havde haft dagen før.

Michelle Elman havde været ude og svømme sammen med sin veninde, og mens hun klædte om, sad Elman og ventede – og dét fik hendes blik til at vandre til den kropsdel, hun plejede at hade allermest.

- Mit syn havde ikke ændret sig. Mine lår havde ikke ændret sig - men hvordan jeg på mine lår, havde ændret sig, skrev hun blandt andet og forklarede, at hun i de foregående to uger havde været syg og derfor ikke havde kunnet træne. Men de ekstra buler og bølger, hun kunne se på sine lår, syntes hun bare var ”søde”.

- Ud af nysgerrighed prøvede jeg at se, om jeg kunne finde frem til den gamle følelse af at hade mine lår … men jeg kunne ikke. Jeg prøvede virkelig hårdt, men jeg kunne bare ikke …

LÆS OGSÅ: Hun maler kropspositiv kunst: "At være sød ved sig selv er ofte meget sværere, end det burde"

Indse, at det er muligt

Det havde dog taget Michelle Elman tid at nå til et punkt, hvor hendes selvhad var forsvundet.

Til det amerikanske medie Refinery29 fortæller hun, at hendes bedste råd til andre, der kæmper med at elske sig selv, er at ”begynde et sted”.

- For det første skal du indse, at det er muligt at elske din krop LIGE NU, præcis som den her, uden at ændre på den, siger Elman til Refinery29 og fortsætter.

- Indse, at det er en mulighed for DIG, ikke bare for alle andre, og start så med en lille beslutning om at stoppe med at sige dine negative tanker om din krop højt. Dine skridt i processen vil være anderledes end mine, din proces vil være anderledes end min, men hovedligheden er, at vi begge to skulle starte et sted.

I et andet post på sin Instagram-konto uddyber Elman processen med at nå til en kropspositiv erkendelse. I det deler hun 6 ting, man skal huske på i processen:

  • Det sker på et øjeblik
  • Du kan ikke fremskynde processen
  • Det vil ikke være en lineær proces, der kun går fremad
  • Der vil være dage, hvor du tvivler på, om der overhovedet er sket fremskridt.
  • Det er det værd
  • Processen er en del af det sjove

- Kropspositivitet er at handle. Du udøver det hver eneste dag. Du er kropspositiv, når du forhindrer body shaming. Du er kropspositiv, når du ser i spejlet og fortæller dig selv, hvor meget du elsker dig selv – selv når du ikke har lyst. Du er kropspositiv, når du stopper en tyk pige på gaden for at fortælle hende, hvor smuk hun ser ud. Det, du putter ind i kropspositivitet, er det du får ud af det. Det er ikke en online-bevægelse. Det er det ægte liv, så lad os fucking acceptere alles kroppe, uddyber Elman dette post.

Se opslagene herunder:

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også