7 generationer: Hvilken tilhører du – og hvad kendetegner din generation?

Var din mor én af dem, der smed bh’en i start-70’erne? Fortalte din mormor om, hvordan det var at bruge kaffeerstatning i 40’erne? Eller havde du selv hænderne fulde af shoppingposer under forbrugsbølgen i slutningen af 90’erne?

Så tilhører I hver jeres generation, som har været med til at påvirke jeres livssyn i forskellige retning.

Her får du en karakteristik af 7 forskellige generationer og dét, de står for – med hjælp fra forskningschef Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning, der er forfatter til bogen ”7 generationer – værdier, forbrug og levevis nu og i fremtiden”

Hvilken generation er jeg?

Generationerne er ofte defineret ud fra den kultur, kriser eller begivenheder, der har formet og kendetegner generationerne.

Måske har du også hørt, at generation Jensen også bliver kaldt for babyboomer-generationen, da de største årgange blev født efter anden verdenskrig (1955 - 1966).

Generationen var også den første, der har oplevet fremgang i velfærd og økonomi i hele deres tilværelse. Generationen bliver også kaldt for "boomers" med negativt fortegn af yngre generationer, da deres værdier står i stærk kontrast til hinanden.

De nyeste generationer er generation Y, som ofte bliver kaldt for "Millennials" og generation Z. De er begge generationer, der vokset op i en digital tidsalder.

Det kan være svært at vide, hvor generationerne adskiller sig, men en god regel er, at hvis man kan huske terrorangrebet d. 11. september 2001, så tilhører man generation Y, også kaldet Millennials.

Den allernyeste generation "Generation Alpha" er født mellem 2012 og frem. Der findes ikke så meget data på generationen endnu, da de ikke har stemmeret, forbruger egne penge eller er på arbejdsmarkedet, som plejer at være indikatorer på tendenser og værdier.

Læs mere om din generation her

Generation Mellemkrig (Født mellem 1919 - 1939)

68-generationen (Født mellem 1940-1954)

Generation Jensen / Babyboomer (Født mellem 1955 - 1966)

Generation X (Født mellem 1967 - 1979)

Generation Y / Millennials (Født mellem 1980 - 1995)

Generation Z (Født mellem 1996 - 2012)

Generation Alpha (Født mellem 2012 og frem)

Generation Mellemkrig (Født mellem 1919-1939)

De er født mellem to krige, og derfor har de også oplevet på egen krop, hvordan manglen på ressourcer føles. Derfor er de optaget af at undgå madspild (og har været det mange år inden, det overhovedet blev på mode at spise op). Derfor er deres påpasselighed heller ikke funderet i en ideologi om at redde verden eller klimaet.

Familiemæssigt er de meget traditionelle i deres opdeling i hjemmet. Far styrer det udenom, mens mor passer børn og komfur.

- Denne generation fik ikke særlig meget uddannelse. Mange kvinder gik hjemme hos børnene, men vi har jo også haft arbejdende kvinder. Men generelt har de ikke stillet så mange spørgsmålstegn ved kønsrollerne, siger Marianne Levinsen.

Generation Mellemkrig vil helst heller ikke være til besvær og går op i at klare sig selv. Der bliver meget sjældent skiftet møbler ud eller lavet store renovationer i hjemmet – for hvorfor skulle man bruge penge på det, når det man har i forvejen, er fint og pænt?

Kendetegn:

• Traditionelle familiemønstre. Far er far, og mor er mor.
• Fokus på nøjsomhed og sparsommelighed. Der spises HELT op, og intet smides ud.
• Familieorienterede i høj grad. Der holdes kontakt til hele familien – ikke kun med den nærmeste familie, men også med fætre, kusiner, grandtanter osv. Det ligger i dem at tage sig af familien.
• Den mindst digitale generation. Brev, telefon eller personlig betjening er deres foretrukne kommunikationsform.

68-generationen (født mellem 1940-1954)

Har din mor været med til 68-ungdomsoprøret, så giv hende lige et ekstra stort kram. For uden hende og hendes generation, ville du ikke leve så trygt og behageligt et liv i dag, som du gør. 68’erne var nemlig med til at skabe den velfærdsstat, vi har i dag, med folkepension til alle, offentlige børnepasningstilbud, gratis uddannelse og socialt sikkerhedsnet.

68-generationen var også den første generation, hvor kvinderne kom på arbejdsmarkedet – ja, i det hele taget fik kvinder en hel del mere at skulle have sagt i samfundet:

- Den helt store forandring, der sket i 68-generationen er, at man gør op med nogle af de ting, der har fungeret på samme måde siden 1930’erne. Man får nogle visioner om mere ligestilling og kvinders ret til selvbestemmelse, både hvad angår krop og økonomi, siger Marianne Levinsen.

Selvom 68-generationen i dag er kendt for at være dem, der satte en masse forandringer i gang, var det langt fra alle, der deltog i det store ungdomsoprør. Faktisk var det kun omkring 10 procent. Alligevel har generationen haft en enorm betydning.

- Selvom det langt fra var alle, der var særligt revolutionære, har tidsånden været noget, der har smittet af på de næste generationer i forhold til f.eks. kvinderoller, uddannelse og erhverv. Så på den måde er 68-generationen en meget markant generation.

At det ikke har været alle, der har været på barrikaderne i den generation, afspejler sig også i kønsrollerne i generationen. For hvor man måske skulle tro, at der blev vendt op og ned på alt, er der ikke meget, der ændrer sig indenfor hjemmets fire vægge.

- Den pæne husmoderrolle er der også meget af blandt 68’erne. Hvis du sammenligner retorikken med praksis, så der er rigtig mange i den generation, der lever meget traditionelt. Far står for bil og have, og mor står for hus og madlavning, siger Marianne Levinsen.

Kendetegn:

• Optaget af lighed mellem kønnene og lighed i samfundet
• Går ind for bæredygtighed og tilbageholdenhed, men mener, det er de yngre generationer, der må tage sig af det. De skal have lov til at nyde livet efter et langt arbejdsliv
• Familieorienterede – men som et positivt tilvalg, når det vel at mærke passer ind i deres travle liv,
• Digitale indvandrere, men alligevel den generation, der bruger flest penge på e-handel

Generation Jensen / Babyboomer (født mellem 1955-1966)

Har du et familiemedlem, der er født ind i Generation Jensen, så vil du måske kunne genkende hende på hendes pragmatiske tilgang til livet. Generation Jensen er nemlig den lidt undseelige generation, der er født i slipstrømmen af de højlydte 68’ere. Måske netop derfor er denne generation lidt mere afdæmpet og fornuftig i deres tilgang til livet. De deler visse af deres træk med 68’erne – bl.a. idealismen og drømmen om et retfærdigt og ligestillet samfund – men fordi de har været udsat for både oliekriser, stigende inflation og høj ledighed, er de blevet lidt mere jordnære.

- Generation Jensen er en generation, man ikke taler så meget om. De bliver født ind i 68’ernes idealer og realiserer også sig selv, fordi de ligger i slipstrømmen af den tidligere generation. Deres udfordring har været, at de på en måde var båret af idealismen, men de oplevede også modgang. Derfor er de blevet nødt til at være lidt mere pragmatiske og fornuftige – og mere forsigtige. De er ikke helt lige så overbeviste om deres eget værd, som 68-generationen er, siger Marianne Levinsen.

Derfor er Generation Jensen heller ikke frontløbere på kvindefrisættelsen. Mor bager stadig boller, mens far laver bil og tjener pengene hjem. Husmorrollen og flinkepigen hænger stadig fast i den generation.

Kendetegn

• Idealistiske, pragmatiske og tilbageholdende
• Optaget af at tilpasse sig samfundet og kollektivet
• Traditionelle kønsroller. Far er far og mor er mor
• Første generation, der begyndte at sætte pris på design, kvalitet og ”image”
• Digitale indvandrere, men de vil gerne forstå de nye teknologier og ejer også digitale gadgets
• Optaget af at træffe de rigtige valg – set med omverdenens øjne

Generation X (født mellem 1967-1979)

Måske er du selv født ind i Generation X – eller måske har du en storesøster, der er det, og her vil du kunne genkende det på den selvtillid, hun bærer rundt på.

Generation X kaldes nemlig også for 68’ernes tømmermænd – fordi de er født med en kæmpe portion selvtillid og mod på livet.

Det mest bemærkelsesværdige for denne generation er, at fokus i samfundet på dette tidspunkt skifter fra fokus på fællesskabet til fokus på individet. Børneopdragelse ændrer sig fra at være efter devisen ”børn skal ses, men ikke høres” til at børn får mulighed for at have deres egen mening om tingene. Noget, der sker, fordi denne generation af børn er de første, der for alvor er tilvalgt. For her bliver p-pillen opfundet og den fri abort tilladt.

- Det er de første børn, der får deres eget værelse, og en mere moderne børneopdragelse. Der kommer et andet ligeværd mellem voksne og børn, siger Marianne Levinsen.

Den individuelle opdragelse præger også generationen som voksen, siger hun:

- De er mere optagede af deres egne ønsker og behov og mindre optagede af at tilgodese kollektivet og samfundet. Jeg plejer at sige, at de er en ”I did it my way-generation”. De har f.eks. selv fundet deres vej til arbejdsmarkedet. Det er de første individualister, vi får ind i samfundet, men de er også nogle, der er nødt til at tilpasse sig og på den måde finder ud af tingene.

Marianne Levinsen fremhæver tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og skatteminister Bjarne Corydon som to stærke eksempler på Generation X.

- På et tidspunkt i Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode laver regeringen nogle reformer, der er stik imod, hvad de har lovet. Til det meddeler hun, at hun og Bjarne Corydon vil sætte sig sammen og finde de ud af, hvad der er bedst for Danmark. Tidligere generationer af regeringsledere ville have sagt: ”Hvad er partiprogrammet, hvad har vi aftalt? Hvad har vi en samfundskontrakt om?” Men de er meget ”I did it my way”. Og sådan er Generation X’ tilgang til mange ting – børneopdragelse, forbrug, arbejdsmarked, griner Marianne Levinsen.

Kendetegn:

• Første generation af børn, der kommer i institution med fri leg og moderne opdragelse
• Familien spiller stadig en central rolle, men også venner har en stor betydning – ofte inddelt i grupper ”cykelvenner”, efterskolevenner, arbejdsvenner – som forskellige fællesskaber, der dyrkes separat.
• Som forældre er de meget optagede af at skabe sunde valg for deres børn på madfronten, og økologi er et pejlemærke.
• De vil gerne skabe deres eget hjem med deres egen unikke indretning, de skal have de ”rigtige ting”.
• Digitale indvandrere, men det afholder dem ikke fra at bruge nettet på livet løs.
• Stadig en traditionel arbejdsfordeling i hjemmet. Mor ordner det huslige, manden står for bil og have.

Generation Y / Millennials (Født mellem 1980-1995)

Så er det med at spænde sikkerhedsselen, for med Generation Y kommer der fart over feltet. For det er en lille, udvalgt skare, der vokser op i det moderne forbrugssamfund med alle dets muligheder.

- Jeg plejer at kalde dem Sex and the City-generationen. Børnetallet er det laveste nogensinde i 1983, og rigtig mange af dem vokser op i 90’erne, hvor vi har en bedre tid, og muligheder, der åbner sig. Så rigtig mange i denne generation har fået at vide, at de bare skal tage den uddannelse, de drømmer om, og gøre det, de har lyst til. Og så glider vi jo ind i den store optur i 00’erne. De unge holder faktisk op med at rejse så meget udenlands, de vil helst bare have fritid og tid til at shoppe. Man kalder også generation Y for forbrugsgenerationen – de køber alt muligt, de ikke har brug for – de er altid ude at shoppe!

Generation Y er samtidig den første generation, der kan kategoriseres som digitalt indfødte. For selvom computere og smartphones først kommer til i deres levetid, er de med fra starten, og det har også betydning for deres sociale netværk.

- I kraft af globaliseringen opbygger generation Y et langt større større socialt netværk end tidligere generationers unge, fordi de har mulighed for det via internettet og forskellige platforme. Det, synes vi, er gammeldags nu, men det var en stor forandring dengang, for der var ikke nogen andre ungdomsgenerationer der havde haft mulighed for at have kontakt med så mange andre ude i verden, siger Marianne Levinsen.

Generation Y kendetegner sig også ved at være en generation, der ikke er bange for at skifte vej.

- Der er en anden nemhed over det, og det er den første generation af unge, der siger ”Det har jeg ikke lyst til alligevel”, eller ”Så gør jeg bare noget andet”. Nogle ville kalde det at være illoyal, jeg vil kalde det, at både y’erne og z’erne har nemmere ved at sige ”Det var sgu ikke lige mig, så går jeg bare i en anden retning”. Før i tiden gennemførte man tingene, ellers følte man sig som en fiasko. De nye generationer oplever det måske også som en fiasko, men de har en anden tilgang til det. De iscenesætter sig selv i forhold til de karriereskift, de er gode til at lave en ny fortælling på sig selv, siger hun.

Kendetegn

• Storforbrugere i 90’erne og 00’erne – nu efter finanskrisen er de vendt på en tallerken og går op i madspild, økologi, klima og mindre forbrug. De er også meget forsigtige, når det gælder store investeringer som boligkøb og vil hellere købe under deres rådighedsbeløb
• De første digitale indfødte – mobiltelefonen er deres primære teknologi
• Ambitiøse og optaget af karriere – men også optaget af at have et liv ved siden af.
• Ønsker at skabe gode vilkår for deres børn, som f.eks. minimumsnormeringer i daginstitutioner og økologisk mad af god kvalitet
• Den første generation, hvor begge køn træffer beslutningerne i fællesskab og hvor begge forældre tager sig af børnene på lige fod.

Generation Z (født mellem 1996-2012)

Så er vi kommet til zapper-generationen, og det er ikke svært at gætte sig til, hvorfor de har fået det tilnavn: Det er nemlig den første generation af multitaskere, der både kan lave lektier, se tv, sms’e på samme tid.

Børnene i Generation Z oplever i endnu højere grad end de tidligere generationer, at de står i centrum. De bliver talt med, lyttet til og inddraget i familiens beslutninger. Så derfor er det meget nærliggende, at børnene i denne generation er blevet døbt ”trofæbørn”, ”curlingbørn” og ”projektbørn”.

I skolen går man også fra et kollektivt syn til pludselig at kigge på individ-niveau – hvad er den enkelte elevs behov og talenter f.eks.? Det betyder, at de bliver indført nationale tests i folkeskolen for at måle eleverne.

Individualiseringen skaber en masse mulighed for at de realiserer sig selv. Noget, der både er godt og skidt for Generation Z, fortæller Marianne Levinsen.

- De er påvirket af en konkurrencetilgang, hvor man skal præstere og vise sig. De vil helst være stolte af alt, de laver, det boglige, det sociale, det personlige, og også kroppen er sindssyg vigtig for dem, siger hun

Generation Z er også mere veluddannet end tidligere generationer, men samtidig er de mere usikre, fordi der er mange flere veje at gå i dag, fornemmer Marianne Levinsen.

- De bliver ramt af en beslutningsangst, fordi de er bange for at komme på det forkerte spor. De er også ofte meget stressede på arbejdspladsen, fordi de tror, at dét, at de nu sidder og laver noget kedeligt, er fordi de er ved at blive kørt ud på et sidespor. Så man siger, at de yngre i dag er lige så usikre, som vi andre var, men de bliver hurtigere usikre, end vi gjorde., siger Marianne Levinsen.

Kendetegn:

• Optaget af at være tilstede på de sociale medier, som de bruger til at vedligeholde venskaber. Venner betyder alt – ellers føler man sig ensom.
• De har en kritisk tilgang til de sociale medier og er meget bevidste om, hvem de deler billeder og oplevelser med på nettet.
• Kroppen og dens udseende har stor betydning. De er meget bevidste om den sunde krop, og mange, især piger, lader sig påvirke af de idealkroppe, der ser på de sociale medier.
• Konkurrence og præstation er vigtige ord for dem. De ser skole og uddannelse som hårdt arbejde, hvor der skal tænkes strategisk for at opnå de bedste resultater.
• De føler sig ansvarlige for at skabe deres egen succes.

Generation Alpha (2012-)

Har du en teenager i huset eller måske et mindre barn, så er du hovedvidne til de nyeste generationer, der er ved at forme sig. De er nemlig kun lige på vej ind i deres generationsmæssige socialisering (der oftest sker mellem 15-25-års-alderen), og derfor er der endnu ikke data nok til at kunne tegne et klart billede af, hvad der kendetegner de nyeste verdensborgere.

Men Marianne Levinsen har alligevel et forsigtigt bud:

- De er født ind i det nye samfund med individuelle tilgange. De er også født ind i et samfund, hvor vi lige pludselig kan klare det hele fra telefonen. Så der er ingen tvivl om, at de bliver super digitale. 7 ud af 10 børn på 10 år har en mobiltelefon og bruger rigtig meget tid på nettet og på at vedligeholde venner på nettet.

- De er også vokset op i konkurrencesamfundet. I hvert fald her i starten. Så må vi se, hvad der sker. Der er nogle af de interviews, vi har foretaget, der allerede nu indikerer, at de også har den der stress som den forrige generation. Skolepresset føler de også i den her generation. Men der kommer til at ske nogle andre ting de næste 5-10 år, som jeg vil tro, forandrer det, siger Marianne Levinsen.

Kilde: Marianne Jensen (Generation Jensen), forskningschef og foredragsholder hos Fremforsk, Center for Fremtidsforskning i Aarhus. Har udgivet bogen ”7 generationer – værdier, forbrug og levevis nu og i fremtiden” på forlaget Fremforsk.