Træf svære beslutninger: 7 råd til at hælpe dig på vej

Du har mistet arbejdsglæden på jobbet. Måske er det bare en fase, eller måske er det på tide at gøre noget ved drømmen om at lave noget helt andet? Gnisten i dit ægteskab er væk. Måske kommer den tilbage – eller måske bruger du dit dyrebare liv sammen med den forkerte person? Du kender ikke svarene, og derfor går du rundt og venter på, de kommer til dig.

Det kan være skræmmende at vælge til eller fra. Men hvis du lader være med at vælge, havner du i noget, som er endnu værre: Det store ingenmandsland, hvor tvivl, bekymringer og utilfredshed overtager hverdagen. Og den position er ifølge psykolog Birgitte Sølvstein den mest udmattende af dem alle.

- Det er vigtigt at tage disse beslutninger. En ikke-beslutning er også en beslutning, og den kan have store konsekvenser, som kan være mindst lige så problematiske, som dem vi frygter, ved at vælge noget fra eller til, siger hun.

Hun fortæller, at alle de grublerier og spekulationer, vi har om en problemstilling, er meget trættende og ødelæggende for vores mentale sundhed. De kan bl.a. føre til dårligt humør, mindre nærvær og stresssymptomer, og i værste fald kan de lede til fysiske symptomer som ondt i maven, ondt i hovedet, svimmelhed og søvnproblemer. Ved at man ikke tager en beslutning, kan man starte en ond cirkel, hvor det bliver sværere og sværere at komme frem til en afgørelse.

- Vi kan ende med at gå i tomgang og sidde fast i kviksandet. Vi mister momentum og med tiden bliver det sværere og sværere at bestemme sig for noget som helst. Vores klarsyn forsvinder, og vi vænner os til situationen. Har det stået på for længe, kan vi føle, vi mister grebet fuldstændigt. Det kan føre til, at vi mister kontrollen over vores eget liv, noget der kan være meget skadeligt for selvtilliden, siger Birgitte Sølvstein.

Ofte har man brug for nye input

Måske kan du nikke genkendende til det? Handlekraften er væk og er blevet erstattet af endeløse tankerækker, som aldrig kommer frem til et mål. Den ene dag tager den anden, uden du bevæger dig i en bestemt retning. Ifølge Birgitte Sølvstein sker det, fordi vi ikke får nogle nye input, som vi kan danne en beslutning ud fra.

- Vi tror, vi kan tænke os til, hvad der vil ske, hvis vi vælger det ene eller det andet. Men det kan vi ikke, og derfor fortsætter vi med at få de samme tanker igen og igen, som ikke bygger på erfaring. Det er bare vores eget tankespind, som ikke fører nogen vegne, siger hun.

Det kan være, du fortæller dig selv, at du vil være helt sikker, før du tager en beslutning. At der skal komme et tegn, og det tegn kommer, ved du hvad, der er det rigtige at gøre, og hvad du skal satse på. Men det tegn kommer aldrig.

- Man kan ikke regne med, at man pludselig en dag vil føle sig helt sikker. Vi er nødt til at indsamle information og så prøve en af mulighederne af. Derefter kan man revurdere situationen, siger hun.

Er det for eksempel din arbejdsglæde, der er forsvundet, bliver det bare mere ødelæggende af at du går rundt og er i tvivl uden at gøre noget aktivt for at forbedre situationen. Ved at være i tvivl får du ingen nye input og ser ikke, hvordan dit job kunne udvikle sig til det bedre. Så enten må du beslutte dig for at løbet er kørt, sige op og komme videre, eller også må du give det en chance, og se, hvad det fører til. At stå overfor et dilemma, hvor du skal bestemme dig for, hvad der er det rigtige at gøre, er noget, nogen har lettere ved end andre.

– Beslutsomhed er en evne, vi kan træne, siger Birgitte Sølvstein.

Men hun uddyber, at der kan være flere faktorer, der spiller ind, hvis vi har svært ved at bestemme os.

- Hvis du i høj grad er styret af, hvad andre forventer og tænker om dig, kan det blive meget sværere at finde ud af, hvad der er det ”rigtige” at gøre. Det samme gælder, hvis du som udgangspunkt ikke føler, du har særlig stor indflydelse på dit eget liv. Hvad skulle det så hjælpe at træffe en beslutning?, siger hun.

Vi bruger meget energi på at finde ud af, hvad der er det ”rigtige” at gøre

I modsætning til dem, der ikke føler, de har stor indflydelse på deres eget liv, finder man dem, der føler, de har stor kontrol over, hvordan deres liv ser ud. De er ofte bevidste om deres værdier og har derfor lettere ved at bestemme sig for, hvad der virker til at være den rigtige beslutning.

- Hvis du kender dine egne værdier, altså hvad der er vigtigt for dig, bliver det straks lettere at finde ud af, hvad du skal vælge. Vi træffer jo i sidste ende beslutninger ud fra vores værdier. Hvis ikke du ved, hvad de er, har du heller ikke nogen retningslinjer for, hvad der er rigtigt og forkert for dig, siger Birgitte Sølvstein.

Når vi skal bestemme os for at sige jobbet op og blive selvstændige, eller hvis ægteskabet har nået et romantisk bundniveau, kan det føles som at træffe en rigtig og en forkert beslutning. Vi skal bare ”regne den ud”.

- Vi bruger meget energi på at regne ud, hvad der er det ”rigtige” at gøre. Når vi synes, der er et ”rigtigt” svar, er det ensbetydende med, at der også er et forkert. Og tænk, hvis vi valgte forkert! Så sort-hvidt er det imidlertid ikke, for vi ved jo ikke på forhånd, hvad der kommer til at ske uafhængigt af hvilken retning, vi vælger. For der er intet facit. Hvis det går godt, er alt jo fint. Hvis det ikke går, som vi håbede, har vi fået mere erfaring og er blevet klogere, noget som kan gøre det lettere at træffe nye beslutninger i fremtiden, siger Birgitte Sølvstein.

Med andre ord: Hvis vi tror, der findes én rigtig løsning, og vi går og venter på et klarsyn, så kan vi komme til at vente meget længe. Desuden påpeger Birgitte Sølvstein, at noget af det, rigtig mange frygter, når de står overfor en stor beslutning, er at blive dømt af andre.

- Vi er bange for, at vores valg skal blive dømt af dem omkring os eller os selv. For når vi træffer en stor beslutning, falder ansvaret også tilbage på os selv, hvis ikke det går som forventet.

Ubeslutsomheden kan gøre, at din krop siger fra

Denne frygt kan føre til ubeslutsomhed og konstant tankespind. Så længe man ikke har bestemt sig for noget, er det heller ikke noget ansvar, der hviler på os- Det er i hvert fald den illusion, vi bygger op, som gør, at vi bliver, hvor vi er. En strategi, nogle bruger, når de ikke kan finde ud af, om det er på tide at gå eller kæmpe videre, er, at vente til beslutningen tager sig selv. Men ifølge Birgitte Sølvstein er det den dårligste løsning:

Nogle gange bliver de uhensigtsmæssige konsekvenser af ubeslutsomhed, at beslutningen tager sig selv. Måske er ens ægtefælle blevet så træt af ens tvivl, at vedkommende selv vælger at gå. Ubeslutsomheden kan også sætte sig som så alvorlig stress, at kroppen siger fra, og man på den måde bliver tvunget til at gå enten den ene eller anden vej.

Denne løsning er dog en af de værste muligheder, mener Birgitte Sølvstein, da man på den måde heller ikke opnår kontrol over sit eget liv.

- Når ens forvirring rækker så langt, at det har store konsekvenser for ens relationer eller sunhed, bliver man tvunget til at træffe en afgørelse, men det kan have meget større konsekvenser end nødvendigt at nå dertil, siger Birgitte Sølvstein, der mener, man træffer de bedste valg på baggrund af en velovervejet beslutning i stedet for en tvungen beslutning.

- Det er for eksempel ikke særlig velovervejet at sige sit job op, fordi man er ekstremt stresset, så man derefter sidder tilbage med ingenting. Men det at sige op kan være den rigtige beslutning, hvis man har gennemtænkt beslutningen og lagt en plan for fremtiden, der giver mening.

7 gode tips: Sådan kommer du nærmere en beslutning

1. Skriv dine tanker ned. Det kan i sig selv give mere klarhed end at gå rundt med tankerne i hovedet.

2. Forestil dig, at du er dit fremtids-jeg 20 år fra nu, og du ser tilbage på dig selv i nutiden, og spørg dig selv: Hvordan ser mit liv ud om 20 år, hvis jeg vælger at blive, og hvordan ser det ud, hvis jeg går.

3. Spørg dig selv, hvad den beslutning er, når du i et stabilt humør. Du skal ikke spørge dig selv, når du er sur, ked af det eller stresset. Du kan f.eks. opnå ro ved at meditere, ved at lave vejrtrækningsøvelser, dyrke yoga eller gå en tur i skoven.

4. Tænk over, hvad dine værdier er i livet. Hvad er det vigtigste for dig? Hvilken beslutning stemmer bedst overens med dine værdier?

5. Saml så meget information som muligt. Vi er altid bange for det uvisse, så sørg for at gøre fremtiden mindre uvis ved at tale med folk, der har været i samme situation som dig, eller lav research efter konkret information – f.eks. hvis du overvejer at flytte eller skifte arriere.

6. Øv dig i at tage beslutninger ved at gøre det i det små. Hvis du altid er i tvivl om, hvad du skal spise til frokost, eller om du skal løbe en tur eller ej, så øv dig i at tage hverdagsbeslutninger.

7. Sæt en deadline. Bestem dig for, hvornår du skal tage en beslutning. Jo større beslutning, jo længere deadline skal du give dig selv.