Selvudvikling
22. marts 2018

Ane Høgsberg: ”Det er altså rart at åbne et blad og se nogen, der ligner mig bare en lille smule”

Standupkomikeren Ane Høgsberg har med sine plus size-former haft svært ved at finde tøj, der passede til det, hun gerne ville signalere.
Af: Susse Wassmann og redaktionen
ane høgsberg

- Er udvalget at tøj til kurvede kvinder godt nok?

- Det er blevet bedre, men for få år siden var det helt håbløst. Jeg kunne overhovedet ikke identificere mig med det visuelle udtryk, der var i det konede tøj, man kunne få, og man skal ikke underkende, hvor meget tøj betyder i forhold til at man skal præsentere sig selv. Det var pissefrustrerende, at jeg skulle krænges ned i store tunikaer, kæmpestore jakker og tørklæder, der gemte mig væk. Det er ikke sådan, jeg er. Jeg ser mig selv som en lidt sej type, der gerne vil klæde mig sejt, og det er først de senere år, jeg har kunnet det.

- Er modellerne i bladene stadig for tynde?

- Ja, det synes jeg. Jeg er med på, at der er en grund til, at de skal signalere det smukkeste og det bedste, men det er altså rart at åbne et blad og se nogen, der ligner mig bare en lille smule. Hvis jeg skal købe det tøj vil jeg jo også gerne vide, hvordan det ser ud på en, der har den samme type krop som mig. Ikke at det ikke er okay at være høj og tynd, jeg vil bare OGSÅ gerne kunne spejle mig i det kvindebillede, bladene giver os.

- Har du et godt råd til netshopping for kurvede kvinder?

- Mål dig selv! Det gjorde virkelig en forskel for mig. Man kan så hurtigt tro, at man er en helt anden størrelse end man er, men hvis man måler sig selv slår det aldrig fejl. Det er hundrede gange nemmere for mig at finde tøj efter jeg er begyndt på det.

Navn: Ane Høgsberg, 29 år, kæreste med Lars Allan. Bor i Sydhavnen i København Stilling: Stand up-komiker, tekstforfatter og podcaster. Ophavskvinde til bl.a. onemanshowet ’Dårlig Feminist’ og ’Det Store Depressionsshow’, som hun lavede sammen med kollegaen Mads Holm. Fik sidste år prisen for Årets Talent ved Zulu Comedy Galla.

LÆS HELE DET STORE INTERVIEW MED ANE HØGSBERG I Q NUMMER 3

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2_0.png

Læs også