For Anjas bror, Ari Behn, blev selvmord den sidste vej ud af mørket
Foto: Astrid Waller
Da Ari Behn blev begravet i Olso domkirke 3. januar, holdt Anja Bjørshol en tale.
Hun var klædt i sort og stod lige bag ved hans kiste, der var dækket af blomster. Yderst på kisten stod portrættet, som Aris ældste datter, Maud Angelica, havde tegnet til ham i julegave, en tegning, hun aldrig nåede at give ham.
- Ari. Vores bror. Min bror, begyndte Anja med grådkvalt stemme.
Hun fortalte om sin storebror, som altid var en klippe for hende, men også at hun allerede som barn vidste, at han var sårbar, og at hun måtte stå ved hans side resten af livet.
Landet er så småt ved at genåbne efter coronanedlukningen, da vi møder Anja en eftermiddag på galleri F15 på Jeløya i Moss, hvor hun arbejder.
Anja Bjørshol
45 år.
Gift med Christian. Sammen har de tre sønner
Billedkunstner og arbejder som formidlingskonsulent på Galleri F15
Også kendt som Ari Behns søster
Ari Behn
Blev 47 år. Døde 25. december 2019
Gift med prinsesse Märtha Louise fra 2002 til 2016.
Sammen fik de døtrene Maud Angelica, Leah Isadora, og Emma Tallulah.
Han fik udgivet flere bøger. Blandt andet novellesamlingen "Trist som faen"
Egentlig er hun billedkunstner. Det blev tydeligt for hende, da Ari Behn gik bort, og livet skulle revurderes.
Hun låser os ind i et af værkstederne i galleriet, hvor man ud af de store vinduer kan kigge på den grønne park udenfor. Hun opdager, at der kun er én tepose tilbage, og beklager, at hun ikke har fået forberedt noget. At starte op på arbejde igen indebærer også en genåbning af livet efter Ari.
– Hele livet har ændret sig. Vi var meget, meget tætte. Vi snakkede sammen hver dag. Det er som at miste en del af sig selv, siger Anja med blanke øjne.
- Valget er at bryde sammen eller at stå imod. Jeg ved, at Ari aldrig ville gøre nogen ondt. Han var en af de mennesker, jeg havde tættest i mit liv, foruden min mand og børn. Der er kun 14 måneder imellem os. Vi har delt hele livet.
- Det er et ekstremt savn. Jeg ved, at det er en proces, som vil vare hele livet ud. Nu er valget så på, hvad der skal ske med livet nu. Man kan lade sig blive svækket eller styrket.
Hun smiler.
– Jeg kan høre Ari sige: "Det går godt søs, du kan klare det!". Han plejede altid at kalde mig søs.
Han greb mig altid
Han tog storebror-rollen alvorligt, fortæller Anja. Han havde den mest utrolige tilstedeværelse og høflighed — sådan var han også mod sin lillesøster.
- Selvom vi diskuterede, kunne han vente på, at jeg havde snakket færdigt. Det var fantastisk at have en i livet, der elskede mig så højt. Jeg kunne lade mig falde bagover, og han ville altid gribe mig.
Også bogstavlig talt. Hun læner sig bagefter og viser, hvordan hun drillede ham med at lade som om, at hun faldt bagover, da de som børn løb rundt på klipperne om sommeren. På et sekund var han der og tog imod hende, altid.
- Det var af og til irriterende, for han gav aldrig igen. Det var hans personlighed hele livet, på godt og ondt, ikke altid at tænke på hans egne behov.
Anja var 8, Ari næsten 10, da forældrene blev skilt. Det var første gang de byttede roller.
- Han blev meget sårbar, da det gik op for ham, at familien gik i opløsning.
"Ari, det fikser vi. Måske, der kan komme noget godt ud af det her?" sagde Anja til storebroren.
Hun så skilsmissen på en anden måde, end han gjorde. Hun så det ikke som en opløsning, men som en omrokering på familiekonstellationen. Hun vidste, at de stadig ville have begge forældre.
– Siden dengang har han altid sagt, at jeg var stærkere, og at jeg taklede vanskelige situationer bedre end ham.
Alle vidste, at han havde det svært
Der er mange historier, som lever videre efter Ari. Som da han fik en fremragende anmeldelse, illustreret med en terning med seks øjne, af den norske avis VG for sin novellesamling "Trist som faen" i 1999 og efterfølgende fik tatoveret en terning på armen.
Eller da han udfordrede skribenten Kjetil Rolness til duel, med revolver eller kårde, efter at han havde omtalt Ari som svigersønnen fra helvede og skrevet nedsættende ting om hans venner.
Og så er der også historien om, da han tog prinsesse Märtha Louise med storm, og som efter den storslåede vielse i Nidarosdomen en majdag i 2002 rejste sig op og sagde ord, de færreste mænd ville turde at sige.
"Vi mødtes allerede i drømmene," sagde han til hende i bryllupstalen.
Da skilsmissen var undervejs i 2017, var han også åben om, hvor krævende det var.
- Alle vidste, at han havde det svært. Det, som var svært, var familieopløsningen. Det var retraumatiserende. Han følte, at han var mislykket. Han tog al skylden på sig.
- Det var hårdt at stå på sidelinjen og se, hvordan han tog al skylden på sig. Han anklagede aldrig nogen. Han var aldrig bitter.
Noget andet, som også var svært og krævende for ham, var de fysiske lidelser, han kæmpede med.
En cyste i mellemøret, som han fik efter at have dykket på en ferie med familien i 2016, gav ham mange smerter. Efter den blev opereret væk, blev hørelsen stærkt nedsat på det ene øre. I den forbindelse mistede han også lugtesansen.
- Jeg føler ikke længere, det var muligt for ham at være tilstede for andre. Med de krav han stillede til sig selv, blev det for vanskeligt for ham. Han var 150 procent til stede og krævede så meget af sig selv, men meget lidt af sine omgivelser, siger Anja.
Ari ville ikke selv definere sig om psykisk syg, men han var dybt deprimeret, da han tog sit eget liv, fortæller Anja. På familiens opfordring havde han selv taget ansvaret for at skaffe sig hjælp. Han var allerede i systemet og havde en psykiater.
- Han havde folk rundt om sig hele tiden. Han havde venner, kæresten Ebba, den nærmeste familie, vores forældre og lillebror Espen og mig — alle var der for ham 24 timer i døgnet. Han var ikke alene.
- Han hadede at have brug for hjælp. Men samtidig havde han brug for, at vi var ved ham. Men han var ikke bange for at snakke om sine problemer. Der var han helt åben. Vi var ikke i tvivl om, at han nok skulle komme igennem det.
Ari skulle fejre julen med sin ekskone Märtha Louise og deres tre døtre, da de fysiske problemer blev forværret. Så han tog til syghuset, da han følte sig så dårlig og svag.
Anja og Ari havde tit snakket om døden. Han sagde, at hvis ikke kan kunne være sig selv 100 procent, så ville han ikke kunne klare at leve. Men han sagde også, at han ikke kunne finde på at tage sit eget liv.
- Han havde lovet for meget, da han sagde, at han ikke ville tage sit eget liv. Men jeg tror, at han tænkte, at han forvoldte sine nærmeste så meget smerte, at det var bedre for os at slippe, før hans tilstand blev forværret.
- Jeg tror, at han har skånet mig for det allersværeste. Det ved jeg nu. Selv det klarede han at gøre i så stor en sorg. Han vidste, at det ville være svært for mig.
Hun bliver stille og ser ud af vinduet, før hun fortsætter.
- Jeg beundrer den utrolige kraft. Selv til sidst klarede han at være der for sine døtre. Jeg tror, at han inderst inde vidste, at vi som familie nok skulle klare os. Han vidste, at vi havde det godt. Det er anderledes nu.
- Han vidste, at det var far, der ville finde ham først
Øjnene har længe været blanke, men det er først nu, når hun fortæller om den omtanke, Ari havde for familien, selv helt inde i døden, at tårene kommer.
- Han vidste, at far ville finde ham først, og at han ville finde ham hurtigt. Han vidste, at han var den eneste, det kunne tåle det. Han vidste, at hans døtre var sammen med deres familie og havde det godt.
De har fra starten af valgt at være åbne om situationen.
- Det var et valg, som blev taget hurtigt af os i familien, siger Anja.
"Det er med stor sorg i hjertet at vi, de allernærmeste pårørende til Ari Behn, må meddele, at han i dag tog sit eget liv", fortalte familien åbent i en pressemeddelelse og bad om respekt for privatlivet i den kommende tid.
Kort tid efter blev de første lys tændt på slotspladsen. Alle artikler, der blev skrevet om dødsfaldet, blev afsluttet med spørgsmålet: "Mangler du en at snakke med?"
De valgte, at bisættelsen skulle foregå i Domkirken, så flest muligt kunne få lov til at sige farvel. Der blev sagt ord, som måske stadig ringer i ørene på dem, der trænger til at høre det.
"Aldrig tænk, at det er bedre for dem, du elsker, at du går bort — jeg kan love dig, at det er helt forkert", sagde Ari Behns datter Maud Angelica i sin tale, og fik hele Norge til at stoppe op.
- At være åben om vanskelige ting tror jeg ikke, at man skal være så bange for. Man kan få så meget igen for det. Vi er blevet mødt med så meget kærlighed fra hele Norge, det har vi været ekstremt taknemlige for.
Men åbenhed har heller ikke altid været let.
- Det at møde verden igen, når alle ved det, har både været skræmmende og fint. Jeg har altid set mig selv om åben, men at vise min inderste sorg, har været svært. Smerten er så stor. Det er en ubeskrivelig styrke og en ubeskrivelig sårbarhed.
- Sorgen har forskellige faser, siger Anja.
Nogle dage har smerten været så stor, at hun har følt, at hun ikke kunne trække vejret. Hun har været fascineret af, hvordan kroppen har hjulpet hende igennem sorgen, ved at der findes en grænse for, hvor meget man kan græde.
Som formidler og billedkunstner er hun vant til at være stærkt koncentreret. Som mor til tre børn er hun vant til at være i kontrol. I sorgprocessen har det føles som om at den kapicitet er forsvundet.
- Når nogen taget sit eget liv, er der noget, der er uforløst.
Nære venner, ægtemanden gennem 24 år, de tre sønner, forældrene og lillebroren Espen har været enestående støtter. Lægen har hjulpet hende med ikke at haste tilbage til jobbet, for Anja er en, der plejer at have fart på.
Det er i stedet blevet til løbeture i skoven. Der har hun af og til skreget sorgen ud.
- Det er virkelig primalskrig, siger hun.
Det er alligevel blevet tydeligere for hende, hvad hun vil og ikke vil.
Ligesom Ari er Anja også billedkunster, men har først og fremmest arbejdet for at formidle andres kunst. Hun har sit eget værksted, hvor hun arbejder med abstrakt kunst og installationer, og hun har holdt flere udstillinger.
Nu vil hun højere prioritere det, at arbejde med sit eget kunstneriske udtryk.
- Det er jo billedkunstner, jeg er. Det er noget med, at turde at tage den plads. Det er skræmmende. Men jeg vil være i udvikling som kunster og som menneske. Jeg er bange for at gå i stå.
– Hvad sker der så?
Hun arbejder med flere kommende egne udstillinger og forvalter også Aris kunst videre gennem Galleri Art Design, i samarbejde med lillebroren Espen og prinsesse Märtha Louise.
- Det er en utrolig fin måde at bearbejde sorgen sammen på, siger hun.
Det er en anden ting, som også har betydet meget. Aktivt at vælge det, som giver mening.
Hun er ikke bitter over valget, hendes bror tog, måske fordi hun aldrig havde oplevet ham som bitter.
- Det er ikke nogen strid. Det er jo savnet, der river. Jeg skulle gerne have snakket med ham hver dag, om alt det, der sker. Når nogen tager sit eget liv, er der noget, der er uforløst. Samtidig har han min fulde accept.
- Jeg kommer stadig tilbage til taknemligheden. Jeg fik 45 år med Ari, jeg har været så utrolig heldig. Den kraft, han havde på sit bedste, vil jeg tage til mig og gå videre med.
Hun stopper op, ser ud af vinduet, måske på træerne udenfor, som igen står fuld af grønne blade.
- Jeg vælger, at komme stærkere ud på den anden side, siger hun.
- Det er en styrke at være sårbar, og at vise den side også. Alle mennesker har alle fasetter. Sådan er det at være menneske.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret på KK.no
