Anne Sophia Hermansen: Drøm ikke om Jørgen Varnæs, men om Kresten Skjern

Jeg har en veninde, som jeg holder meget af. Vi har kendt hinanden, siden vi var syv år, og selv om der kan gå lang tid imellem, vi ses, så véd jeg, det venskab holder livet ud. Vi er begge mødre, 44 år, veluddannede og har spændende job. Men hun har i 20 år været sammen med den samme mand, mens jeg er fraskilt og trækker en kirkegård af forliste forhold efter mig. Hvad er årsagen til hendes kærlighedssucces og min fiasko? Der er sikkert flere, men hvis jeg skal koge det ned til én ting, så er det, at hun i ”Matador” foretrak Kresten Skjern, mens jeg foretrak Jørgen Varnæs.

Kresten Skjern arbejder i banken og administrerer samvittighedsfuldt småsparernes midler. Han er den ambitiøse Mads Skjerns bror, uden ærgerrigheden og brutaliteten. Han gifter sig først med Iben fra Damernes Magasin, men hun er for vild og formentlig også lesbisk og vil hellere hænge ud med sine lapsede venner end flette fingre med Kresten. Når banken er lukket, spiller Kresten klassisk musik sammen med doktor Hansen og frøken Elisabeth Friis, som er hans virkelige kærlighed. Han lærer os, at kærligheden er langmodig og tåler, tror og udholder alt. Til sidst får Kresten og Elisabeth hinanden, flytter til København sammen og lever et moderne, ligestillet og kulturradikalt liv med god smag og åndrige samtaler.

Jørgen Varnæs derimod vil hellere dø end arbejde i en bank. Han er konservativ kandidat og gamle penge, men evner hverken at forvalte familieformuen eller sig selv. Han falder i armene på den dragende Gitte Graa, drikker sig uanstændigt fuld og har et sexliv, der er sjovere, end Korsbæk tillader. Hans liv ender som en dårlig champagnebrandert og deroute, og TV-serien viser, at man ikke kan basere et liv på en relation til en Jørgen Varnæs. Efter festen kommer tømmermændene, fjerboaen ender med at se afpillet ud, og ydmygelsen venter for enden at det manglende moralske kompas.

Enhver mor med kærlighedsforstanden i behold vil advare sin datter mod Jørgen Varnæs og anbefale hende at satse hele butikken på Kresten Skjern. Det er meget muligt, at der hurtigt vil gå evige søndage i den; til gengæld vil man få en mand, der ikke opfører sig som en permanent midtvejskrise. 

Jeg nåede at blive voksen nok til at blive kontaktet af ÆldreSagen og indplaceret i gruppen af 44-64-årige, før jeg forstod det. Før det gik op for mig, at PTSD-ramte krigsfotografer og gakkede forfattere med ondt i forpligtelsen er i åndelig familie med Jørgen Varnæs. At jeg har forvekslet forelskelsen med kærligheden og vendt op og ned på weekend og hverdag.

Mea culpa. Kunne jeg sætte mig ind i en tidsmaskine og give mig selv et solidt kærlighedsråd, så ville det være at gå hjem fra festen med den håbefulde medicinstuderende i stedet for forfatter-wannabe-typen, der skriver ringe digte og er et endnu ringere knald.

Men der findes ingen tidsmaskiner. Der findes kun erfaringen. Og de livslange venskaber.

Når det kommer til venskaber, har jeg altid foretrukket Kresten frem for Jørgen, og havde min veninde været en mand, havde jeg giftet mig med hende anytime. Størst af alt er kærlighed, ja tak, kærligheden til vores venner, der udholder vores fuckup’s og dårlige smag i mænd.

Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk