Annette Heick: Sagde nej tak til Barack Obama
Mens Annette Heick holdt ferie med børnene på Madeira i hendes forældres lejlighed, var Jesper på vej til USA, hvor han - med ledsager, som altså skulle have været Annette Heick - var inviteret til frokost i Det hvide Hus med præsident Barack Obama og fru Michelle. Invitationen kom via Jespers arbejde og hans medlemskab af en særlig klub for kokke. Sidste år besøgte klubbens medlemmer både den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Francois Hollande. Det fortæller Annette Heick til ugebladet SØNDAG i denne uge.
Trænger jeres parforhold til et boost? Få tips til at holde liv i det på Soendag.dk
Hvordan var det nu, det var …?
Sidste år var Annette Heick med. Dengang valgte hun at lade børnene blive hos sine forældre på Madeira og selv rejse til Paris for at møde sin mand. Da hun så stod med invitationen til Det Hvide Hus i år, tænkte hun: Skal jeg gøre ligesom sidste år?
- Da var det så, min søde mand sagde, at jeg måske lige skulle huske på, hvordan det gik sidste år. Og han havde helt ret, siger Annette Heick til ugebladet SØNDAG.
Græd sig gennem Paris
Annette Heick måtte erkende, at selv et møde med en berømthed af den kaliber ikke kunne gøre det ud for en sommerferie med sine børn.
Trine Pallesen: Der er flere roller til unge piger
- Da jeg kom til Paris sidste år, føltes det bare helt forkert, at jeg havde efterladt mine unger på Madeira. De havde det godt sammen med mine forældre. Ingen tvivl om det. Men jeg var SÅ splittet. Jeg lavede nærmest ikke andet end at tude. Og da Jesper så sagde: 'Hånden på hjertet, du var overhovedet ikke glad, sidst vi var af sted', tænkte jeg bare: Jeg vælger ferien med mine børn! Og så sendte jeg Jesper af sted med den bundne opgave, at han SKULLE komme hjem med de fineste billeder af sig selv og Barack Obama og i øvrigt med den besked, at jeg ville være pavestolt af ham, siger Annette Heick.
Måske lyder det tosset
Hun indrømmer, at det for andre måske lyder helt vanvittigt, at sige nej tak til en oplevelse som denne, men for hende gav det mening.
- Det lyder helt skørt. Jeg ved det godt. Men det kunne bare ikke være anderledes, siger Annette Heick.