Selvudvikling
3. januar 2014

Anni Fønsby: ”Hårdt at være løsladt”

Siden Anni Fønsby blev løsladt i foråret, har hun ikke talt med pressen. I næste måned er hun aktuel med en dokumentar ”Fra fængsel til frihed” på TLC og i den anledning møder hun Q’s chefredaktør Lizl Rand i et hudløst ærligt interview, der kun bringes i Q.
Af: Lizl Rand
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/januar/anni5-p.jpg

foto Nellie Møberg

Fordommene står næsten i kø, når man nævner Anni Fønsby. Beregnende, kriminel, grænseløs, egoistisk er nogle af de ord, som ryger ud af munden på folk, der henviser til de mange historier, der har været om den blonde kvinde med de feminine former. Men efter at have mødt Anni - har jeg mest mødt spørgsmålet: Hvordan er hun, egentlig?

Alle har en holdning - men kun få kender hende.

I de sidste syv år har Anni Fønsby været en af de meste omtalte danske kvinder. Hun har ryddet forsiderne på aviserne og ugebladene har haft fast godt stof til deres kulørte sider ved blot at følge hendes gøren og laden.

> Video: Anni fortæller, hvad hun ville ønske, at andre vidste om hende

Nu er Anni snart aktuel i en dokumentar "Fra fængsel til frihed", der sendes til februar på TLC. Og for første gang lader hun sig interviewe til magasinet Q efter hun blev løsladt i foråret efter at have afsonet en dom for rufferi, som hun i 2010 blev idømt to års fængsel for.

Selvom afsoningen har været barsk og man skulle tro, at det måtte være lykken at blive fri igen - så er det ikke helt så nemt.

"Det er svært at kommer ud, efter jeg i halvandet år har været inde i faste rammer, hvor alt har været kontrolleret. Alt har været bestemt for mig. Jeg har boet sammen med en masse mennesker. Og lige pludselig sidder jeg helt alene. Det eneste der larmer, er mit fjernsyn.
Det har været en psykisk udfordring at kommer ud. Hvad skal jeg nu i gang med? I hvilken retning skal mit liv gå. Da jeg røg ind og sidde - blev mit liv meget simpelt. Jeg havde en kontorstol, jeg havde et bord, en seng og fire stykker tøj. Tre bluser og et par bukser var der plads til i skabet og så et par joggingsko og et par vinterstøvler.

> Video: Anni fortæller om den periode i hendes liv, hvor hun var allermest lykkelig

Så da jeg kom ud, var jeg nødt til at leve så simpelt som muligt. Så jeg flyttede ind til en veninde og boede der sammen med mine to børn. Så jeg ikke blev ensom og ikke blev alt for overvældet af tanker om, hvad der nu skal ske? Jeg forsøger at lade tingene komme til mig og det er en helt ny situation. Jeg er meget handlekraftig normalt - så det har været svært for mig. Det har ikke været nemt for mig at komme ud," fortæller Anni, der bruger tiden på stille og roligt at genetablere kontakten med døtrene, forældrene og vennerne.

"Jeg skal ha' fodfæste igen. Lad mig lige slikke mine sår. Efter jeg er kommet ud af fængslet, har jeg erfaret, at det har været lige så hårdt at komme ud, som det var at sidde inde. Det er bare noget andet, jeg oplever nu".

Det er tydeligt at mærke, at fængselsopholdet har været omkostningsfyldt. Anni virker trods smil og gæstfrihed også meget alvorlig. Stille - selv når hun taler.

> Læsernes favoritter - her er årets 10 mest læste sex og samlivsartikler på Q.dk

Mine spørgsmål bliver alle besvaret med eftertænksomhed.
"Når jeg sidder som pensioneret på et plejehjem og skal tænke tilbage på mit liv, så vil mit fængselsophold være noget af det hårdeste, jeg har oplevet.

Udover at blive forladt af den, jeg elsker," fortæller Anni og henviser til at Erik bad om skilsmisse mens hun afsonede.

"Jeg føler mig hele tiden presset. Medierne ringer - er der en bog, en kæreste? Nej - jeg er ikke klar til en kæreste nu. Og ja, jeg vil skrive en bog. Og det skal være en ærlig bog - men jeg ikke parat til at skrive den endnu. Så den kommer først, når jeg er klar."

Få et sneak peak fra dokumentaren her:

Dokumentaren "Fra fængsel til frihed" sendes 9.2. på TLC. Læs det store og ærlige interview i magasinet Q, som udkommer mandag, den 03.02.2014

> Læs mere om dokumentaren her

Læs mere om:

Læs også