Anthony er alenefar – og har fravalgt en mor til sine tvillinger

Den højloftede herskabslejlighed på Østerbro emmer af afslappet barselshygge. Anthony Aconis slentrer rundt i shorts og brygger kaffe, og fra børneværelset høres glad, livlig pludren. Tvillingerne Paloma og Raphael på otte måneder skal i gang med deres formiddagslur – men først skal de lige have ordnet verdenssituationen.

– Det er så cute at opleve, hvordan de hele tiden søger hinanden og ”snakker” sammen på babysprog. Når de sidder i deres små vippestole og ser TV, holder de hinanden i hånden. Så smelter jeg fuldstændig, siger Anthony med julelys i øjnene.

Kvinder i baglås

Anthony Aconis er på et splitsekund blevet Danmarks mest berømte tvillingefar.

Den 47-årige reklamemand har valgt at have børn uden tilstedeværelse af en mor. Hvordan det kan lade sig gøre i praksis, vender vi tilbage til – for først skal vi lige en tur forbi et debatindlæg i Politiken, der fik medielavinen til at rulle og Anthony til at løbe spidsrod mellem TV-studierne.

”Kvinder går i baglås, når de møder en alenefar som mig”, lød overskriften på Anthonys debatindlæg, der blev bragt i Politiken den 22. april – og er blevet avisens mest læste debatindlæg nogensinde.

Du skriver ligefrem, at damerne er ”faldet dig i ryggen”?

– Nu er det jo også et debatindlæg, så det er vigtigt for mig at sige, at der er masser af damer, der HAR min ryg. Jeg har nærmest mit eget hold af Østerbro-mødre, som jeg ringer til og spørger til råds om alle mulige ting, siger Anthony.

– Men jeg kan mærke, at rigtig mange kvinder reagerer på, at jeg er mand og alene om børnene – og kommer i mål med det. Jeg er homoseksuel, jeg tilhører ”den kreative klasse”, og jeg er et tolerant, ligestillingsorienteret menneske – og derfor havde jeg nok forventet, tolerancen også ville gå den anden vej.

Mens vi drikker kaffe, kommer Anthony med en lang række eksempler på, hvordan kvinder i det offentlige rum nærmest tager tvillingerne ud af armene på ham, når de ser, han er alene med sine børn.

– På et tidspunkt sad jeg i metroen med min datter, der begyndte at græde. Og så var der en dame, der sagde: ”Skal jeg tage hende?”. ”Øh nej – hvorfor skulle du tage mit barn?”, fortæller Anthony.

– Selv min læge udbrød: ”Nå, det er dig, der har fået lov at komme med børnene i dag”, da jeg mødte op med dem til undersøgelse. Og jeg har også oplevet kvinder på gaden udbryde: ”Synes du ikke, du har frarøvet børnene en mor?”.

Oplevelserne fik til sidst Anthony til at sætte sig til tasterne.

– Jeg kunne mærke, at jeg i stigende grad begyndte at blive mere og mere provokeret over, at alle de mødre satte spørgsmålstegn ved, om jeg havde tjek på tingene. Når man lige har fået børn, er man jo enormt usikker, og i starten brugte jeg rigtig meget energi på at undskylde og forklare mine valg. Indtil jeg begyndte at tænke: Okay, hvorfor bliver de her spørgsmål VED med at dukke op ..? Og så blev jeg nærmest militant provokeret. For de spørgsmål, jeg har fået, ville du aldrig stille en kvinde.

Brug for ekstra hænder

Anthony sidder på kanten af stolen, og man kan fornemme, at hans ører er rettet mod børneværelset. Efter næsten otte måneder i ”barselsland” er han tunet ind på alle de små nuancer af babylyde, som kun forældre kender.

– Hov, nu kan jeg høre, hun har tabt sin sut, udbryder han pludselig og småløber gennem lejligheden. Et par minutter senere kommer han tilbage med en veltilpas lille charmetrold i armene.

– Ja, hun er vist færdig med at sove nu, smiler han, mens Paloma kigger på os med store, klare øjne. Hendes bror Raphael er også begyndt at kalde inde fra børneværelset.

”Skal jeg tage hende, så du kan gå ind og hente ham?”. Spørgsmålet flyver ud af munden på feminas udsendte – og gudskelov falder det i god jord.

– Det må du gerne. Jeg kan sagtens rumme, at kvinder føler en biologisk forpligtelse til at træde til, smiler Anthony.

– Når du er alene med tvillinger, så HAR du brug for ekstra hænder. Det er kaos på den dejlige måde at få to børn på én gang – jeg sveder hele tiden, og jeg har endda gået til både bikramyoga og crossfit i mange år. Så der er drøn på, og jeg har masser af mennesker, der hjælper mig. Det, jeg ikke kan holde ud, er, når kvinderne sætter spørgsmålstegn ved MIG – og ved min evne til at være forælder, siger Anthony, da han kommer tilbage med endnu en lille guldklump i armene.

LÆS OGSÅ: Jakob Olrik blev en bedre far af at blive skilt

Frivillige rugemødre

Beslutningen om at blive alenefar har krævet ”sindssygt mange overvejelser”, fortæller Anthony.

– Det har rumsteret i mig i mange år, at jeg gerne ville have børn – og når du er homoseksuel og gerne vil det, så er det ikke noget, man LIGE gør. Jeg har været i to lange parforhold med mænd, der ikke var interesseret i at få børn. Men for tre år siden blev jeg pludselig single – og jeg sad her ved langbordet og snakkede med en af mine allerbedste veninder om min store drøm om at blive far. ”Hvorfor ikke gøre det nu?”, sagde hun. Det var en søndag aften – og mandag gik jeg i gang med at søge efter kvinder, der ville hjælpe mig.

Anthony fortæller, at der findes et frivilligt undergrundsmiljø, hvor folk hjælper hinanden med at få børn.

– Det er et idealistisk netværk, der er drevet af en drøm om accept af flere alternative familieformer. Ofte er det kvinder, der elsker at være gravide – og som har fået de børn, de selv skulle have – der melder sig til at hjælpe andre. Så det hele er foregået helt frivilligt, forklarer Anthony.

Kvinden, der var gravid med Anthonys tvillinger, er gift og mor til tre børn. Ægget er doneret af en anden kvinde. Og Anthony har den fulde forældremyndighed over tvillingerne.

– Det var vigtigt for mig, at det skulle være MINE børn. Men jeg er klar over, at mine børn er kommet til verden på en måde, der endnu ikke er særlig normal. Og derfor har jeg også besluttet mig for at have helt klare linjer over for børnene om, hvordan de er blevet til. Jeg har stadig en rigtig god kontakt til begge de kvinder, der har hjulpet mig. Så når børnene vokser op og gerne vil vide, hvor de kommer fra, er den dør åben. Især til kvinden, der har doneret æg – det er lidt som at have en supersej tante ude i horisonten, smiler Anthony.

Søgte efter brystvorterne

Anthony fik sine tvillinger i armene, lige da de var blevet født.

– Det var så surrealistisk. BUM! ... så var de der, de var så små – og nu var de mine. Det første, de gjorde, var at dreje hovedet og suge sig fast på mine brystvorter.

Savnede du ikke moren lige dér?

– Nej, hvor er det sjovt, du spørger om det. Det tænkte jeg ikke over i to sekunder – børnene fik jo hurtigt en sutteflaske. Men jeg kan huske, at jeg sad med dem i fire timer uden at bevæge mig – det var meget overvældende.

Men hvordan havde kvinden, der har båret tvillingerne, det med at give dem bort lige efter fødslen?

– Helt fint – vi havde jo talt rigtig meget om det undervejs, og både jeg og hendes mand var med til fødslen. Hun har haft nogle lette graviditeter, så hun ”spyttede” bare et par tvillinger ud efter at have passet rigtig godt på dem i ni måneder. Og så tog hun hjem til sine egne børn sammen med sin mand, forklarer Anthony.

LÆS OGSÅ: Ægdonation - hvad synes du?

Kvinden som ”hylster”

Den måde, Anthony har valgt at få sine børn på, er stadig et særsyn i Danmark. I forbindelse med debatindlægget har Etisk Råd været ude og sige, at kvinden ikke skal være et ”hylster”, for at en anden skal kunne få opfyldt sine drømme.

– Jeg kan næsten ikke være i min egen krop over den udmelding – for det må kvinden vel selv bestemme, siger Anthony med intensitet i stemmen.

Men tænker du, at det er en ret at få børn – eller er det en gave?

– Ja, det er et pissegodt spørgsmål. For det er jo klart, at det er en gave at få børn – for mig er det den største gave, jeg har fået i mit liv. Men har alle RET til at få børn? Jeg tænker: Hvordan kan vi svare NEJ til det spørgsmål i 2018 … Anthony holder en lille pause og siger så:

– Som kvinde kan man gå op på Rigshospitalet og sige: Jeg har ikke nogen mand i mit liv, men jeg vil gerne insemineres kunstigt med noget donorsæd – og flere og flere kvinder vælger at få børn på den måde. Men når en MAND vælger at gøre det samme, så bliver det pludselig uetisk og forbudt.

Men det handler vel om de biologiske forskelle på mænd og kvinder. Det er kvinden, der har livmoderen?

– Ja, men vi lever i 2018, så det holder ikke at bruge biologien som argument. Lige om lidt vil der være kunstige livmødre, og hvad skal vi så gøre? Vi lader jo ikke biologien bremse os i noget som helst andet. Når folk bliver født med dårligt hjerte, giver vi dem et nyt hjerte – og det er jo også biologi. Vi bruger hele vores moderne videnskab til at komme RUNDT omkring biologien – så folk kan få mulighed for at leve det liv, de gerne vil leve. Men lige præcis her hiver kvinderne kortet og siger: Vi har den biologiske fordel.

LÆS OGSÅ: Christina er ægdonor til ufrivilligt barnløse

Ja – men det har vi jo også?

– Men hvorfor? Hvad er argumentet for, at jeg ikke skulle få lov – når der nu findes kvinder derude, der gerne vil hjælpe mig? Og det er derfor, jeg spørger: Hvor meget VIL kvinder egentlig ligestillingen? Det her er jo den ULTIMATIVE ligestillende grænse, vi mangler at krydse. Når både kvinder og mænd er i stand til at få børn – så er vi fuldstændig ligestillede. Men det kommer hele tiden tilbage til, at kvindens æg – og kvindens livmoder – er vigtigere end mandens sæd. Anthony holder en lille pause og siger så:

– Vi har ikke noget problem med, at 18-årige fyre går op på sædklinikken og rykker den af i en kop. Men lige så snart det er med omvendt fortegn, tænker vi: Hov, hov, nej! Og dén køber jeg bare ikke!

Tror du dybest set, det handler om, at kvinder er bange for at føle sig overflødige?

– Ja, det tror jeg bestemt. Det ligger SÅ meget i en kvindes selvforståelse at være den, der har det primære ansvar for børnene. Moderskabet er lidt som en hemmelig klub. Og når jeg så står dér midt i klubben – som en far, der er ”moren” – så ved kvinderne ikke, hvad de skal stille op, siger Anthony.

Dine tvillinger kommer til at vokse op uden mor – hvordan har du det med det?

– Jeg har aldrig været i tvivl om, at alle de mennesker, jeg har i min omgangskreds, vil give rigtig meget til børnene. Jeg har tre tætte veninder, der fungerer som ”papmødre” – de er der for tvillingerne og passer på dem, og de har også haft dem til overnatning, de få gange jeg har været ude og spise lidt mad. Og jeg har syv gudbørn, der nu er blevet tvillingernes gudforældre. Så der er en familie og et sikkerhedsnet omkring mine børn, og jeg har aldrig skænket det en tanke, at de vil komme til at mangle en mor.

Mænd skal mere på banen

Raphael kravler rundt på gulvet, mens Paloma pludrer løs. Det ringer på døren, og Anthonys far kommer ind. Han bor et par opgange længere nede ad gaden og kommer forbi hver formiddag for at rulle en tur med barnevognen, mens Anthony træner eller køber ind.

Anthonys mor døde, da han var ung – og nu er farfar blevet en aktiv del af tvillingernes hverdag.

– Hele vejen rundt er der brug for, at mændene kommer mere på banen. Efter at jeg har fortalt min historie, har jeg fået vanvittig mange reaktioner fra både fraskilte fædre og gifte fædre, der føler sig klemt og ikke ”kan komme til” i forhold til deres egne børn. Alting er bygget op omkring, at mor er den bedste i verden. Men det er på tide, vi ser i øjnene, at kvaliteten af et forældreskab ikke handler om køn, siger Anthony Aconis.

ANTHONY ACONIS

47 år og grundlægger af designbureauet Fireball. Han er alenefar til tvillingerne Paloma og Raphael på otte måneder, som han har fået med hjælp fra en frivillig ægdonor og en frivillig rugemor. Anthony har den fulde forældremyndighed over tvillingerne, og i et debatindlæg, der er blevet det mest læste på Politiken nogensinde, fortæller han, at mange kvinder har svært ved at kapere hans valg.