Brev til Renée: Hun svigter mig og børnene for at realisere sig selv

Kære Renée
Jeg er en fyr på 27 år, som har været i et forhold med den dejligste kvinde igennem otte år. Hun har tre børn i forvejen med to mænd og tvillinger med mig, så i alt har hun fem børn.

Vores forhold har for det meste været op og ned, men det hele har altid løst sig, og vi har altid fundet sammen igen. Nu i år har hun bestemt sig for at ændre sit liv, og det er jeg også helt okay med.

Men hun har de seneste seks måneder lukket sig inde i en sort boks. Hun laver mange ting som bestyrelsesmøder, træning og så videre.

Hun har glemt sine børn, og jeg er blevet skrottet. Hver aften, når hun har alle børn, bliver de passet, når aftensmaden er ryddet af bordet, og så trisser hun afsted til det, som hun nu skal.

Jeg føler, at hun svigter ungerne, familien og sig selv. Hun mistede pludselig følelserne for mig – som et lyn fra en skyfri himmel.

Selvfølgelig ønsker jeg hende tilbage, men alligevel gør jeg ikke.

Det gør ondt at se, at hun ikke kan indse, at man ikke kan tage en ny uddannelse, når man har fem børn, hvor den ene har høj ADHD, og en anden går til ridning, hvilket er den eneste hobby, som mor vil støtte dem i.

Alt i alt en kvinde på 33 år, der dropper sin mand, glemmer sine børn, lever sit eget liv uden at være i stand til at gøre nogen glade, men giver dem falske forhåbninger, samt har magt over folk og har gode taleevner. Hun kan lyve og selv tro på det, hun siger.

Hvad skal jeg gøre? Jeg tænker hele tiden på alle børnene og ønsker hende tilbage, men hun ødelægger bare mig i stedet for.

Kærlig hilsen en knust mand

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Jeg føler mig glemt, når min mand ikke gider give mig en julegave

Kære knuste mand
Du har været kærester med en dejlig kvinde i otte år. I har haft det godt sammen, I har to skønne børn sammen, og du elsker hende.

Desværre elsker hun ikke dig længere, og som jeg forstår det, har hun gjort det forbi mellem jer. Du er dybt ulykkelig, hvilket jeg virkelig godt kan forstå, for du ønskede ikke, at I skulle gå fra hinanden.

Du ønsker at få hende tilbage, og at I to skal være sammen og være en familie igen. Men det vil hun ikke. Sådan læser jeg dit brev. Situationen gør dig frustreret.

Faktisk så frustreret, at du i stedet for at erkende, at det er slut mellem jer, finder alle mulige ting at klandre hende for. Du føler, at hun har svigtet dig, og det liv I havde sammen.

Det har du ret i, det gjorde hun, da hun gjorde jeres forhold forbi. Men det er det valg, hun har truffet, og det valg, du er nødt til at acceptere. I stedet for at arbejde med at acceptere tingene, som de er, så finder du alt muligt at kritisere ved din ekskæreste.

Du synes, hun lever sit liv forkert. Og hun prioriterer forkert, når hun vil videreuddanne sig. Du synes, hun svigter sine børn ved at gå ud om aftenen og få dem passet.

Du synes endda, at hun svigter sig selv, fordi hun træffer de valg, hun gør. Jeg kan sige til dig, at hvis du ønsker hende tilbage, så er det stensikkert, at det ikke hjælper noget at kritisere hende eller hendes valg.

Det er der ingen, der bliver forelskede af.

Du spørger, hvad du skal gøre, og du fortæller, at I har været til og fra i jeres forhold.

Jeg ved ikke, om det er en mulighed, at hun igen kunne få lyst til, at I to skulle være en familie, men hvis det er, tror jeg, at du skal overveje at blive mere anerkendende og positiv i dit syn på hende og hendes livsvalg.

Jeg tænker, det er noget, du kunne undersøge.

Selvfølgelig på en ordentlig og respektfuld måde. Men tag fat i hende og hør, om hun tænker, at I nogensinde kan finde sammen igen, og hvis hun siger nej, så mener jeg, at du kan og skal gå i gang med at acceptere det nej.

Du oplever, at hun har magt over dig. At hun misbruger den magt og ødelægger dig i stedet for at elske dig.

Jeg tænker, at du oplever det sådan, fordi du er meget ulykkelig, og fordi du har svært ved at give slip på den kvinde, du elsker.

Jeg tænker dog, at du er nødt til at gå i gang med at give slip – på vreden og frustrationerne, og også på alle de negative tanker, du har om hende. I grunden har hun jo intet gjort ud over at slå op med dig, og det i sig selv er ikke nogen forbrydelse.

Det er hårdt for dig, smerteligt, og ja, det er frygteligt at blive afvist, og det kan tage lang tid at komme ovenpå igen. Men jeg tror, det er det, du skal. Du skal i gang med at give slip og i gang med at komme videre, både for hendes og for din egen skyld, men især også for jeres børns skyld.

For uanset om I to nogensinde finder sammen igen, så har I produceret to smukke og dejlige unger, som I skal være fælles om resten af livet. Og så vil jeg sende dig det varmeste knus og håbe på, at du finder kræfterne til at komme videre med dit eget liv – uanset hvad din ekskæreste vælger eller ikke vælger.

Kærlig hilsen Renée

SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

LYT TIL RENÉE
I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her