Brev til Renée: Hvorfor finder jeg mig i at blive behandlet dårligt?

Kære Renée

Jeg har kendt min kæreste gennem flere år. Vi mødte hinanden på et tidspunkt, hvor vi begge havde en anden partner.

Dengang brød jeg ud af mit daværende forhold, fordi min nye og nuværende kæreste lovede mig guld og grønne skove.

Han lovede at blive skilt fra sin kone og passe på mig og mine børn.

Nu, fem år efter, er vi ikke kommet meget videre. Han er stadig ikke skilt, men han bor hos mig det meste af tiden og kommer kun i sit eget hus, hvor hans kone bor, når der skal arbejdes eller passes dyr.

Mine børn og jeg kommer i hans hus, når konen og børnene er på ferie.

Mine børn, familie, venner og veninder er en torn i øjet på ham, og han er sygeligt jaloux.

Han har adgang til min telefon for at sikre sig, at jeg ikke skjuler noget, han farer i flint over, at jeg er på Facebook, og han bliver vildt irriteret over det forhold, jeg har til mine børn.

Mine ældste børn er udeboende, og når jeg har været sammen med dem, får jeg tit beskeden om, at de for fanden snart må komme fri af mine skørter, blive selvstændige og alt, hvad der kan være af nedladenhed over for dem. Jeg har fortalt ham, at han aldrig bliver vinderen.

Jeg vil til enhver tid vælge mine børn frem for en mand. Når jeg får SMS’er, vil han vide, hvem der skriver. Jeg har sågar givet ham min telefon, hvor han har gennemtjekket den for at se, om jeg har noget at skjule.

Jeg føler mig konstant på vagt, fordi han altid finder noget at lade sig irritere over. Nu er han er irriteret over, at jeg søger arbejde i nærheden af mit hjem.

Jeg vil også gerne finde et andet sted at bo, og det ender sikkert også med gnidninger.

Hver gang vi har haft en større konflikt, kompenserer han ved at invitere mig på weekend eller give mig blomster.

Jeg synes, at jeg giver ham mange stikpiller, når jeg spørger ind til, hvordan det går med skilsmissen, om han har fortalt konen, at han ser en anden, og om hans børn kender til mig?

Jeg laver jævnligt lister i mit hoved med plusser og minusser ved vores forhold. Et sted er der en stemme, der råber "løb for dælen", men jeg bliver og finder mig tilsyneladende i alt.

Jeg har altid været kvinden med bukserne på. Så hvorfor finder jeg mig i alt det her? Jeg mangler en udefrakommende, der kan give mig et spark eller fortælle, hvad jeg skal gøre.

Mvh Den Rådvilde

Kære Rådvilde

Du trænger til et spark, skriver du, og det vil jeg så nægte at give dig, for dem har du vist fået rigeligt af.

Både fra din elsker, fordi han har lovet guld og grønne skove, og han ikke har kunnet holde nogen af de løfter.

Og fra dig selv, fordi du har tilladt dig at være i et forhold med en gift mand. En gift mand, hvis intentioner var at forlade sin kone og være sammen med dig, men har været ude af stand til at overholde det, han lovede for fem år siden.

Du gjorde det, I havde aftalt – nemlig at bryde ud af dit forhold med din daværende kæreste. Nu står du her.

Han er stadig ikke blevet skilt, men jeres forhold har også udviklet sig til ikke at være et specielt rart sted for dig at være.

Du beskriver en meget jaloux mand, der taler nedladende til dig, er nedladende i forhold til dine børn, og som oven i det prøver at kontrollere dig.

Så hvorfor pokker finder du dig i alt det?

Det er et godt spørgsmål, for hvorfor i alverden gør du det? Heldigvis har du din prioritet om dine børn på plads.

Du vil til enhver tid vælge dem frem for ham, men hvad er det, der gør, at dine børn har den status i dit liv, mens du ikke selv har krav på den slags omsorg?

Jeg kan kun gisne om årsagerne til, at du ikke mener, du selv er værd at passe på. Derfor tænker jeg, at du bliver nødt til at gøre dig dine egne overvejelser om, hvad du har oplevet, der gør, at du ikke er værd at passe på.

Det er det, jeg læser ud fra dit brev.

Du er heldigvis smerteligt bevidst om, at du ikke passer på dig selv, så længe du er sammen med en mand, der har løjet for dig i fem år, ikke overholder sine løfter og ikke er kærlig over for dig.

Måske er dit behov for at føle dig elsket så stort, at du hellere vil tåle alt for meget ukærligt fra din kæreste end at stå ved dig selv og de følelser, som er svære at stå ansigt til ansigt med.

Det kan være følelser om, hvem du er, hvis du ikke har en kæreste.

Er du så en kvinde, ingen kan elske? En fiasko? Ensom og alene?

Hvad er det, der holder dig tilbage fra at gå fra ham? Det er ikke hans kærlige væsen, omsorgsfuldhed eller venlige forhold til dine børn.

Det er ikke, fordi han forsørger dig, eller du er økonomisk afhængig af ham. Men er han måske det bedste, du nogensinde har prøvet seksuelt, og er han så vidunderlig på et lagen, at du ikke kan undvære ham? Det er mange spørgsmål, det ved jeg godt.

Det vigtige er ikke at få svar på dem, men at du giver dig selv tiden og roen til at reflektere over dem.

Tidligere skrev jeg, at du "heldigvis" selv var klar over, at du ikke passer på dig selv.

Når jeg skriver det på den måde, er det, fordi den bevidsthed er begyndelsen på, at du finder en måde at drage omsorg for dig selv.

Om det betyder, at du skal bryde ud af forholdet med din kæreste, eller om det ”bare” betyder, at du skal begynde at sætte de nødvendige grænser, ved jeg ikke.

Men sikkert er det, at du er nået dertil, hvor grænserne skal sættes – i form af krav om skilsmisse, krav om at tale ordentligt og krav om ikke at være genstand for mistillid og kontrol.

Måske er det at skrive til mig det første skridt på vejen til at få modet og kræfterne til at passe på dig selv. Det håber jeg, for du er værd at passe på.

Tro mig, og tro på det!

Kærlig hilsen Renée

Can. psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.

Meget mere Renée

Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.