Brev til Renée: Jeg frygter, min mand skjuler noget for mig

Kære Renée

Jeg mødte min mand for 19 år siden, vi har to fantastiske børn, og kernen i vores forhold har altid været dyb kærlighed til hinanden.

Vi sender søde sms’er til hinanden hver dag og er stadig helt vilde med hinanden.

Men min mand rejser ofte med sit arbejde, hvor der også arbejder en kvinde, som flirter meget med ham. Hun har også flere gange sagt til mig, at hun har et godt øje til ham.

Jeg har fortalt min mand, at jeg har det skidt med, at de tager på firmature med overnatning sammen, men han siger, at jeg skal have tillid til ham. For nylig fandt jeg så en besked til hende på hans telefon.

Der stod, at hun måtte ”acceptere hans beslutning, selv om den kom uden varsel”, at ”hun skal tro på sig selv og huske på, at hun er helt unik”, og at han ”altid vil have hende i sine tanker”.

Da jeg konfronterede ham med beskeden, forklarede han, at hun på en messe med firmaet havde insisteret på, at de skulle gå en tur sammen, efter at han havde haft et skænderi med mig i telefonen.

Han havde afvist hende meget kontant, og derfor ville han sende en undskyldende besked til hende.

Jeg forstår ikke, hvorfor min mand har holdt det hemmeligt for mig, hvis der ikke er noget at være bekymret for. Når jeg fortæller ham det, bliver han sur over, at jeg bliver ved med at straffe ham og ikke kommer videre.

Jeg er meget ked af det, men føler mig også dum, fordi jeg ikke er sikker på, at der er noget galt. Alligevel har jeg mistet tilliden til ham, og jeg bliver ved med at tænke på, om der mon er andet, han holder hemmeligt for mig.

Den besked, han sendte hende, var alt for kærlig, og det virker, som om han holder en dør åben ved at skrive det.

Hvordan kommer jeg videre og får tilliden til ham og vores stærke bånd tilbage? Jeg er jo så vild med ham, og jeg plejer altid at stå glad ud af sengen. Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig.

Kærlig hilsen Den utrygge hustru

Kære utrygge hustru

Når jeg læser din mands besked til sin kvindelige kollega, må jeg desværre indrømme, at jeg får lidt de samme tanker og fornemmelser som dig.

Der er noget, der ikke helt hænger sammen. Jeg forstår ikke, at den beslutning, han skriver om, er at afvise at gå en tur med sin kollega. Hvis de bare er kolleger, behøver han da ikke at undskylde, at han ikke har lyst til en gåtur.

Og hvorfor vil han altid have hende i sine tanker, bare fordi han har afvist at gå en tur med hende?

Min tanke er, at din mand har haft en affære med hende, som han nu har stoppet. Beslutningen om at stoppe affæren er kommet pludseligt og uden varsel, men hun må alligevel acceptere den.

Derefter fortæller han hende, at hun skal huske på, hun er unik, ligesom man gør, når man slår op. Han vil altid have hende i sine tanker, men han elsker sin kone og vil ikke opgive sit ægteskab.

Jeg véd godt, jeg digter nu, og det er meget muligt, at jeg tager fuldstændig fejl. Du må endelig huske, at jeg kun kan tolke med de forudsætninger, jeg har. Men det var mine tanker, da jeg læste dit brev, og jeg vil være ærlig over for dig, selv om det vil gøre svidende ondt.

Jeg tror bare, at din utryghed bunder i et eller andet. Du og din mand har været sammen i mange år, og du skriver ikke noget om, at I har haft den slags problemer før.

Det er noget nyt, og jeg tror på, man kan mærke den slags. Jeg tror også, vi ofte slår det hen og tænker, det er os selv, der er noget galt med. Det er klart, for konsekvenserne er uoverskuelige, hvis det er sandt.

Når alt det er sagt, så synes jeg, der er meget positivt i dit brev også. Din mand elsker dig, du elsker ham, I har et godt ægteskab og sender hinanden søde beskeder, har et godt sexliv, er kærlige over for hinanden, har været sammen i 19 år og har således en lang historie, der er noget værd, bare fordi den findes, og så har I to børn sammen.

Der er SÅ meget at kæmpe for, sådan som jeg ser det.

Jeg ved ikke, om din mand har haft en affære eller ej, men jeg ved, at hvis han har, så er det noget, man kan komme over.

Man kan komme igennem utroskab sammen, og det kan faktisk være grundlaget for udvikling i og af parforholdet, og en ny, varmere, ærligere og kærligere begyndelse. Ingen kommer igennem et langt liv og et langt ægteskab uden at begå fejl.

Det væsentligste, når det sker, er, at vi kan indrømme det, vi har gjort, at vi kan tilgive både os selv og hinanden, og ikke mindst at vi kan sige undskyld og tage kærligt vare på hinanden i situationen.

Lige nu står du et sted, hvor du er i tvivl, utryg og usikker. Du ved noget uden at vide det, og din mand siger, at det kun findes hos dig.

Hvordan du skal komme igennem lige netop den knude, er det bare hamrende svært at sige noget om.

Din mand skal ud at rejse igen, og der ligger en tvivl og nager inde i dig – tvivl om, hvorvidt han vil se hende igen, om han vil møde andre, og om han har fortalt sandheden eller skjuler noget.

Du spørger, hvordan du kommer videre, og hvordan du giver slip på din tvivl og frygt, så du igen kan blive glad og fri – ærlig talt, jeg ved det ikke.

Men jeg véd, at din mand har valgt dig, og at du har valgt ham, og at I stadig elsker hinanden efter 19 år. Uanset hvad der er foregået, så er dét i hvert fald en smuk sandhed og en, der er værd at holde fast i og kæmpe for.

Kærlig hilsen Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.

Meget mere Renée

Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.