Brev til Renée: Jeg tror ikke, min svigerdatter kan lide mig. Hvad skal jeg gøre?

Kære Renée,

Jeg har tidligere skrevet til dig – og fået svar – efter min skilsmisse, og nu prøver jeg igen. Sagen drejer sig om, at min svigerdatter gennem cirka to år tager afstand fra mig.

Min søn og hun bor ikke sammen, men har mange fælles interesser og studerer det samme.

Hun vil godt komme, når jeg holder fødselsdag, men hun svarer overfladisk, når jeg spørger om studiet, job og oplevede udflugter.

Og når min søn for eksempel skal aflevere noget hos mig eller ordne småting i mit hjem, bliver hun konsekvent hjemme eller bliver siddende i bilen på parkeringspladsen.

Dog var hun med til at holde mors dag, og hun kom med til min fødselsdag. Jeg har aldrig været hjemme og besøge hende i hendes hjem, og hun viser ingen interesse for mig ved at spørge ind eller starte en samtale.

Jeg har aldrig fornærmet hende eller spurgt om noget intimt eller meget personligt, jeg tror blot, hun finder mig kedelig og dum.

Det er mit klare indtryk, at hun sammen med min søn hellere besøger hans far og hans nuværende kone. Vi bor ikke særlig langt fra hinanden.

Jeg har ikke talt med nogen i familien om det, heller ikke min søn, da jeg ikke vil såre ham eller gøre ham vred.

Han kunne i yderste fald også tage afstand fra mig. Min datter og svigersøn har jeg et godt forhold til. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg håber, du kan hjælpe.

Kærlig hilsen,

En anonym kvinde

Kære anonyme kvinde,

Jeg læste dit brev to gange for ligesom at finde ind til problemets kerne, og jeg læser det, som om problemet måske mest findes inde i dig?

Der er i al fald ikke noget i det ydre, du beskriver, der ligesom fortæller mig, at her er en svigerdatter, som bare ikke kan lide sin svigermor.

Det er ikke det, jeg læser i hvert fald. Du skriver, at hun var med hos dig og fejrede, at det var mors dag, og at hun også var med til din fødselsdag.

Så det er ikke sådan, at hun undgår dig fuldstændig. Hun er "bare" ikke så imødekommende, som du måske kunne ønske dig?

Det kan have mange grunde og behøver ikke være, fordi hun ikke bryder sig om dig, eller fordi hun synes, du er dum.

Det kan faktisk helt enkelt være, fordi hun er genert, eller fordi hun måske er usikker over for dig? Måske er I to bare meget forskellige, hvorfor det kan tage noget tid, inden I får lært hinanden ordentligt at kende.

At hun bliver siddende i bilen, behøver i grunden ikke være af andre årsager, end at hun føler, de skal skynde sig, og derfor tænker, det vil tage for lang tid, hvis hun går med ind.

I samme ombæring kan det være, at hun bare ikke tænker så langt som til, at du kunne blive såret?

Lige nu er det sådan, at din søn og din svigerdatter ikke er flyttet sammen endnu. I grunden synes jeg ikke, det er mærkeligt, at du så ikke har været på besøg hos hende endnu.

Ikke fordi der er en regel om, at man ikke må invitere sin svigermor hjem, før man bor sammen med hendes søn, det vil altid være individuelt.

Jeg oplever det bare ikke som mærkeligt, at hun ikke har gjort det. Måske er det sådan, at din svigerdatter og din søn endnu ikke er så fasttømrede i deres egne hoveder, at de mener, de skal involvere sig ordentligt i hinandens familier.

Det, at de ikke bor sammen, kan være et udtryk for, at de stadig oplever sig nye i deres forhold, og at de har valgt at holde det på det niveau af en grund, måske netop fordi de endnu ikke ønsker, at familierne skal være så meget med?

Jeg ved det ikke, jeg forsøger bare at reflektere over, hvad de kunne have af grunde, eller hvorfor det kunne hænge sammen, som det gør.

Men det er selvfølgelig ikke rart, at du har følelsen af, at hun ikke kan lide dig, eller synes, du er dum. Det er ubehageligt at have det sådan.

Du har ikke lyst til at tale med din søn om det, og det er nok meget klogt i grunden. Hvorfor smide et problem på bordet, hvis det slet ikke findes? Så hvordan kan du på en eller anden måde berolige dit sind?

Vil det måske hjælpe, hvis du inviterede begge dine børn og partnere til middag lidt oftere? Du kan jo sige til dine børn, at du savner at ses noget mere, at være en familie, selv om du og din mand blev skilt, så nu har du tænkt dig at gøre noget ved det.

Et sådant initiativ ville måske kunne gøre, at du kom tættere på din svigerdatter.

Måske kan du, når de så kommer til middag, bede hende om at hjælpe dig i køkkenet, rose hende og forsøge at spørge ind til, hvem hun er, og vise interesse for hende og være venlig og imødekommende.

Det kan jo være, at dine anstrengelser kunne afkræfte din oplevelse af, at hun ikke kan lide dig. Jeg tænker, det er forsøget værd?

Kærlig hilsen,

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.