Brev til Renée: Kokainen har taget magten over min søn

Kære Renée

Min søn på 21 år er stofmisbruger og tager kokain. Jeg beundrer dig og dine meninger, og jeg kan jo læse i medierne, at I også har det tæt inde på livet.

Det var et kæmpe chok at få det at vide. Min søn har haft en svær skoletid med indlæringsproblemer, og han har aldrig været glad for at gå i skole. Han har dog altid været en sød dreng, som har klaret sig godt socialt. I dag er han i lære som anlægsgartner, fordi han ikke magtede skolen længere.

Min søns storesøster har tværtimod klaret sig godt hele vejen gennem skoleforløbet. Hun kom ud med et snit på 11,8 og læser nu til læge på 6. semester, hvor hun stadig får 10- og 12-taller. Hun har fuldstændig styr på sit liv.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Min kæreste og datter skændes konstant

Selv om vi altid har forsøgt at holde lav profil med hans søsters karakterer, føler min søn sig som familiens sorte får. Mit hjerte bløder for min søn, og jeg vil gøre alt for at hjælpe ham. Men nu har han fundet ud af, at kokain gør ham glad, og det kan vi ikke acceptere.

Rent ud sagt har mit liv været et helvede de sidste fem måneder. Da han blev 18 år, havde han sparet mange penge op, men siden er det gået ned ad bakke for ham, og nu har han brugt hele sin opsparing. De sidste måneder har han brugt sin løn på stoffer inden for to dage!

Mit spørgsmål går derfor på, hvad vi kan gøre for at hjælpe vores dreng? Vi har forsøgt at få ham til at modtage hjælp, men han vil ikke tale med nogen om det. Jeg tænker ikke på andet, og min mand (børnenes far) kan ikke holde ud at se mig græde. Jeg elsker min dreng over alt på jorden, og jeg vil så gerne have ham på rette spor.

Kærlig hilsen En fortvivlet mor

Kære Fortvivlede mor

Ja, du er ikke den eneste mor, der er bekymret for sit barn på grund af stoffer. Vi er mange, der er med i den klub, for unge med misbrugsproblemer er en kæmpe udfordring i vores samfund.

Da jeg var ung, var der højst et par stykker, der røg hash, og de var nogle værre banditter. I dag er stoffer lettilgængelige, så mange unge eksperimenterer – for så at vokse fra det igen. Men dem, som ikke kan slippe det, står tilbage.

Din søn er blevet afhængig og sidder med en falsk følelse af, at stofferne gør ham glad. I mine øjne er misbrug en psykisk lidelse på linje med anoreksi. Din søn kan ikke selv se, at stofferne ødelægger hans liv og forhindrer ham i at skabe sig en tilværelse – på samme måde som personer med anoreksi ikke kan se, at de er faretruende tynde, når de kigger sig i spejlet.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Mine børn gider ikke holde jul med mig

Selvfølgelig er de to lidelser meget forskellige, men jeg sammenligner dem, fordi folk ikke dømmer anoreksi på samme måde som stofmisbrug. Folk ser misbrug som tegn på svaghed. At se misbrug som en sygdom kan gøre, at vi får medlidenhed med stofmisbrugerne i stedet for foragt, og det er præcis det, et menneske med en lidelse har brug for. Også din søn.

Hvorfor det gik ham sådan, er svært at sige. Som forældre kan man godt have brug for at finde en årsag, men jeg tror ikke, det er konstruktivt. Jeg vil anbefale dig at se filmen "Beautiful Boy". Den handler om en fars kamp for sin søn, hvis liv er ødelagt af misbrug, og den viser tydeligt, at stofmisbrug ikke er nogens skyld, og at det kun er stofmisbrugeren selv, der kan sige nej til stofferne. Kærester, børn eller forældre kan ikke kontrollere misbruget.

Som mor kan du være der for din dreng, men det ikke er noget, du kan kurere. Du kan tilbyde ham al den hjælp, penge kan købe, men du kan ikke tvinge ham til at tage imod. Du kan kun fortælle ham, hvor meget han betyder for dig, og at du er parat til at hjælpe ham det sekund, han selv indser, at han er nødt til at gøre noget alvorligt for at komme ud af sit stofmisbrug.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Hvordan skal jeg hjælpe min datter?

Du kan også overveje, om din søn har andre udfordringer end indlæringsvanskeligheder, og måske få ham undersøgt. Har han måske ADHD, angst eller OCD, og er det muligt, at hans stofmisbrug er et forsøg på at medicinere sig selv ud af de udfordringer?

Mange unge med den slags udfordringer begynder at tage stoffer for at holde til at være dem, de er. Fordi de føler sig forkerte, og fordi de krav, der stilles til dem, simpelt hen er for vanskelige at honorere.

Ud over det kan du opsøge fællesskaber, hvor der er andre, der er medafhængige. For det bliver man, når man er tæt på en misbruger. Man bliver syg ligesom misbrugeren, og før man ved af det, gør man utænkelige ting i forsøget på at kontrollere noget, man ikke er herre over.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Min søn har Asperger, og min familie vil ikke hjælpe mig

Alanon er et fællesskab for pårørende inden for AA, som jeg synes, du skal opsøge. Anoreksi er en sygdom for livet, og det samme er misbrug. Men mange får styr på det på et tidspunkt. Vi kan bare ikke vide, hvor længe det tager, før det lykkes dem at bekæmpe dæmonen.

Så du skal mere end noget andet forsøge at bevare håbet. Håbet om, at din søn selvfølgelig stopper sit misbrug og får et godt liv. I har en god familie, du har en vidunderlig søn, og det her er IKKE din skyld – husk det.

Kærlig hilsen Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

LYT TIL RENÉE
I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her