Brev til Renée: Min eksmands nye kone kalder sig for mor til mine børn

Kære Renée

Jeg blev skilt for knap seks år siden. Det var en rigtig grim skilsmisse efter et mangeårigt ægteskab med psykisk vold og efterfølgende stalking.

Sammen har vi to børn – en teenager og en pre-teen, som begge er mærket efter skilsmissen.

Efter blot en måneds bekendtskab flyttede min eksmand sammen med en ny kvinde. Da de flyttede sammen, fik børnene valget mellem at kalde hende mor eller ved navn.

De valgte at kalde hende ved navn. Efter skilsmissen var det bandlyst at nævne mig, når børnene var hos deres far – det er blevet bedre, men langtfra som ønsket.

Kæresten er gennem årene begyndt at ”fylde” enormt meget, og flere tror, hun er børnenes mor.

Jeg er supertaknemmelig for, at min eksmand har fundet en kvinde, som mine børn kommer godt ud af det med, men jeg har virkeligt svært ved, at hun påtager sig MIN rolle.

Hun omtaler sig selv som børnenes mor og blander sig i alt. Jeg har kontaktet min eksmand, da hun offentligt har omtalt sig som børnenes mor.

Jeg finder det dybt respektløst over for mig og forkert over for børnene. Jeg er mildest talt rasende og enormt såret. Jeg har kæmpet for et rimeligt samarbejde, men det er så hårdt hele tiden at skulle passe på, være opmærksom og sluge alle de kameler, som kommer i min retning fra min eksmand og hans kæreste.

Jeg er selv i et forhold med den skønneste mand. Tilsammen har vi fem børn, og vi har valgt ikke at flytte sammen, men er sammen så ofte som muligt og efter børnenes ønsker.

Jeg har forsøgt med dialog, men det er umuligt at trænge igennem, og jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op.

Med venlig hilsen En frustreret mor

Kære Frustrerede mor

Du synes, det er grænseoverskridende, at din mands nye kone kalder sig selv for dine børns mor.

Dine børn har selv fået lov til at vælge, om de vil kalde hende ved navn, eller om de vil kalde hende mor. De har valgt at kalde hende ved navn.

Børnene er således ikke i tvivl om, hvem deres mor er – det er dig. Den nye kone har et navn, og hun er IKKE deres mor. Jeg ved ikke, hvad der får hende til at agere sådan, eller hvorfor hun har brug for, at andre mennesker opfatter hende som mor til dine børn.

Det kan der være mange forklaringer på, for eksempel et behov for at opfatte sig selv som en ”rigtig familie”.

Du taler ikke selv med hende og har derfor ikke mulighed for at spørge ind eller forklare hende, at det er grænseoverskridende. Og da dit samarbejde med din eksmand er præget af en hård skilsmisse, kan jeg forstå, at der ikke er hjælp at hente fra ham heller.

Jeg kan forstå, at det var bandlyst for børnene at omtale dig i begyndelsen af deres forhold.

Du føler dig meget såret og oplever, at det er respektløst, at hun kalder sig for mor til dine børn. Jeg forstår dine følelser – jeg ville selv synes det var mærkeligt, hvis en anden kvinde sagde højt, at hun var mor til mine børn.

Problemet er bare, at der ikke er noget, du kan gøre ved det. Du ønsker, at hun stopper med at kalde sig mor til dine børn. Det vil hun ikke. Du har bedt din eksmand om at gøre noget ved det, men det er umuligt at trænge igennem. Så er der faktisk ikke mere, du kan gøre.

Det er umuligt at kontrollere andres adfærd, men man må godt fjerne sig fra de mennesker, man oplever som grænseoverskridende.

Dine børn kommer godt ud af det med din mands nye kone, og det er du taknemmelig for. Derfor tænker jeg også, at hvis du forsøger at gennemtvinge, at hun ikke længere skal kalde sig mor, ved for eksempel stoppe med at kommunikere om samvær, så vil det gå ud over dine børn.

Jeg forstår din frustration, men jeg kan ikke se, hvordan du kan ændre noget hos din eksmand eller hans kone, når de begge har afslået din anmodning.

Derfor tror jeg, det er en mulig løsning på din konflikt, at du går i gang med at arbejde på at give slip på de følelser, du får, når den nye kone kalder sig mor til dine børn.

Ja, det kan opfattes som respektløst, at hun gør det. Måske er det det, hun ønsker – måske er det ikke. Hvis hun ønsker at være provokerende, kan du ikke stoppe hende.

Du kan derimod beslutte dig for, at du ikke vil lade dig provokere, men i stedet gøre, hvad du kan for at bevare god ro og orden omkring børnene. Giv slip på det, og tænk, at det intet har med dig at gøre.

Du er børnenes mor, hvad andre tænker om den sag, må de selv om. Du kan ikke kontrollere, hvad andre tænker. Du gør det så godt, du kan: Du passer på dine unger, du samarbejder efter bedste evne.

Du kan ikke gøre mere end det. Jeg tænker, det er en mulighed for dig at søge hjælp hos en professionel. Sammen med en udestående kan du måske få hjælp til at fokusere på det, som er godt i relationen, nemlig at hun er glad for dine børn.

Kærlig hilsen Renée