Brev til Renée: Min far er modbydelig og taler ned til andre

Kære Renée For nogle år siden begyndte jeg at tænke over, hvordan min far reagerer og behandler andre. Min far kan være meget modbydelig og komme med nedsættende kommentarer, hvor han forsøger at ”skjule” det ved at grine hånende efterfølgende. Det er værst, når han har fået for meget at drikke, da man nærmest sidder på kanten af stolen, fordi man ikke ved, hvornår han er utilfreds med noget – og det kan være hvad som helst. Ved mit sidste besøg var der en situation, hvor han hidsede sig op over min 12-årige nevø og kaldte ham grimme ting, så han begyndte at græde. Det er begrænset, hvad jeg siger til det, da jeg ikke ønsker, at stemningen skal blive endnu værre. Når jeg endelig siger noget, slår han det hen med, at det, han siger, jo er sandt.

Det er ekstremt ubehageligt at være i, hvilket jeg er rigtig træt af. Når jeg besøger min far, forsøger jeg altid at gøre ham glad, lige fra jeg kommer ind ad døren, med rengøring af hans hjem og andet. Ofte er jeg på besøg på grund af fødselsdag eller lignende, og efter maden skynder jeg mig at tage af bordet og rydde op i køkkenet, for at sikre mig, at han ikke brokker sig igen. Han kommenterer ofte, at han laver alting selv, og det går mig meget på, at han er så utaknemmelig. Min far bor alene og har gjort det størstedelen af sit liv. Jeg har gjort mig tanker om, om det mon er en af årsagerne til hans opførsel. Jeg overvejer seriøst at droppe kontakten med ham i en periode. Han kan/vil ikke indse, at han sårer andre mennesker og opfører sig utilregneligt og ubehageligt. Hvad skal jeg stille op? Venligst Den anonyme LÆS OGSÅ: Jeg føler ikke, jeg har været en god nok datter Kære anonyme Det lyder, som om det et forbundet med megen smerte at være i kontakt med din far, når du vil gå så langt som til at droppe ham fuldstændig. En datter gør sig ikke den slags overvejelser, medmindre der virkelig er en grund. Din overvejelse kan have flere niveauer. Det ene er hans adfærd: Han er utaknemmelig og træls at være sammen med, han overfuser børn og voksne, og især når han drikker, er han virkelig ubehagelig. Det andet niveau er, at du er hans datter, han er din far, og du elsker ham alene af den grund, men det er svært at være knyttet til og elske et menneske, hvis adfærd man ikke kan lide. Og ja ... et helt tredje niveau er, at han er din far, dit forbillede for, hvordan en mand skal være i en kærlig relation, og jo ældre du bliver, jo mere får du øje på, at han på ingen måde lever op til det. Din far har en særdeles uacceptabel og sårende adfærd, og jeg synes ikke, du skal finde dig i at blive overfuset af ham eller i, at han overfuser andre, imens du er til stede. Du har prøvet at sige fra, han er ikke lydhør, men du insisterer ikke, da du er bange for at ødelægge stemningen yderligere. Om det tænker jeg, at nogle gange er det desværre sådan, at vi er nødt til at ødelægge stemningen for ikke at miste os selv. Hver gang man bider en bidsk bemærkning i sig, eller hver gang man føler sin integritet antastet uden at få sagt fra, mister man lidt af sig selv, og så bliver det svært at være i relationen. Hvis du ikke kan være i relationen følelsesmæssigt, bliver den ligegyldig, og derfor er det vigtigt, du stopper med at bide ting i dig og konfronterer din far.

Ud over det er din far en voksen mand, og det er uacceptabelt, at det er dig, der bærer ud af bordet, gør rent og laver mad, når du er gæst i hans hjem. Din far har ansvaret for at være vært i sit eget hus, sådan er reglerne. At du selvfølgelig kan være en flink gæst og give en hånd med, er helt i orden, men du skal ikke stå alene med rengøring og madlavning, så også dér har du brug for at få sagt fra, efter min mening. Jeg véd, det bliver svært. Det er tydeligt, at det er en tung opgave at sige fra over for din far. Men hvad har du i grunden at miste? Ved at sige fra er der en mulighed for, at du måske kan få et ligeværdigt forhold til ham. Det kan kræve, at du siger fra flere gange, og det kan også ske, at du er nødt til at være skarp i stemme og ord, så måske skal du helt dybt ind i dit inderste og finde din vildkvinde frem. Tro mig, hun findes derinde, og hun kan hjælpe dig. Så kære anonyme, tiden er vist kommet til, at du finder de stærke kræfter frem. Du har alt at vinde, og hvis din far viser sig helt umulig, kan det være, du må ”lægge ham” på hylden et stykke tid, så han kan forstå, at du mener, hvad du siger. Han er vært, han er far, han er forbillede, og du vil ikke finde dig i, at han taler grimt, hverken til dig eller andre – husk det! Kærlig hilsen Renée Skriv til Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid før du får svar. Kun afsendere af breve, der bringes i bladet, modtager svar. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.