Selvudvikling
3. juli 2017

Brev til Renée: Min kæreste tager sin tidligere families parti

Problemet er, at min kæreste altid føjer sin ekskone i alt, hvad hun siger. Det har givet mange hårde konflikter mellem os. Det føles, som om de stadig er gift. Læs ugens brev til Renée her
Af: Renée Toft Simonsen
Renée Toft Simonsen
Kære Renée Jeg mødte min kæreste for et år siden. Vi bor sammen med mine børn, og hans søn er her hver anden weekend. I sommer begyndte min kærestes søn at kæmpe for at få sin far for sig selv og opføre sig flabet over for mig. Hver gang tog min kæreste ham i forsvar, for det var jo synd for ham, at hans forældre var blevet skilt. Jeg understregede for min kæreste, at det ville skabe problemer for relationen mellem hans søn og mig.
Det var skønt at flytte sammen. Vi var enige – også om, at vi skulle være fælles omkring vores børn. Men så begyndte ekskonen at stikke næsen frem. Hun vil bestemme, hvordan hendes søn skal indgå i vores familie med mine børn. Problemet er, at min kæreste altid føjer hende i alt, hvad hun siger. Det har givet mange hårde konflikter mellem os. Flere gange er han smuttet herfra uden at sige, hvor eller hvornår han kommer hjem. Jeg står tilbage med en følelse af at blive efterladt og være forkert. Han er frustreret over, at jeg ikke bare kan undertrykke mine følelser. Han gider ikke høre på, hvordan jeg har det, når han lader hende styre. Det føles, som om de stadig er gift. Jeg har konfronteret ham, men han benægter. Samtidig påstår ekskonen, at jeg er skyld i, at sønnen har det skidt, fordi han ikke må være alene med sin far. Hans voksne datter gør også alt, hvad hun kan for at trække sin far i hendes retning og stille sig mellem min kæreste og mig. Det kan min kæreste heller ikke se. Han siger, det er mig, der er noget i vejen med. Jeg trækker mig ind i mig selv og føler, han tror, det løser problemerne at stikke af. Jeg ved, at han farer frem og tilbage mellem mig og ekskonen, og han derfor ikke ved, hvem af os han skal vende sig imod. Jeg forsøger at fjerne presset på ham, og jeg taler ikke om det, der fylder i mig. Men det har givet mig en følelse af at være andenprioritet. Det fylder så meget for mig, at jeg dårligt kan se de positive ting. Jeg frygter, at vi aldrig får det sammenhold som familie, jeg ønsker, og jeg får ikke sovet og spist. Tør jeg satse på, han får sat en grænse for ekskonen og datteren, så han kan binde sig fuldt ud til vores fælles liv, eller bliver det aldrig anderledes? Kærlig hilsen Den nye kæreste LÆS OGSÅ: Min yngste søn kan ikke med min kærestes søn Kære nye kæreste Du, din kæreste og jeres sammenbragte børn er løbet ind i alle de svære følelser, der kan være forbundet med at slå to familier sammen. Og ja, det er bare en stor opgave – faktisk vil jeg næsten sige, det er et regulært stykke arbejde. Sådan føles det måske lige nu, og du er ved at give op. Hvorvidt I har truffet det rigtige valg ved at flytte sammen, er svært at sige. Men hvis I fortsat skal bo sammen, vil det kræve en hel masse, både af din mand og nok især af dig! Som jeg læser dit brev, handler jeres udfordringer rigtig meget om, hvordan du tænker og har det, både i forhold til din kærestes børn, hans ekskone, og ikke mindst at du synes, han prioriterer helt forkert mellem sin nye og sin gamle familie. Jeg læser dit brev sådan, at du et eller andet sted oplever, at du er i konkurrence med hans børn og ekskone om, hvem der skal have hans opmærksomhed. Du føler, at du konstant skal lægge bånd på dig selv, og at du kommer i anden række. Puha, du har svært ved at føle dig elsket og taget vare på, og det gør bare ondt at have det sådan. Jeg læser det, som om du ønsker, at din kæreste på en eller anden måde skal få dig til at føle, at han elsker dig mere end sin ”gamle” familie. Problemet er bare, at det kan han ikke. Du er nødt til selv at tage ansvaret for at tage dig af dig. Vil du synes, han er en god far, hvis han holder med dig – en ny kæreste – når du har konflikter med hans søn? Forestil dig, hvis et af dine børn havde det svært med deres fars nye kæreste, og han tog hendes parti. Ville du ikke synes, det var forkert over for dit barn? At børn har svært ved at falde til i den nye familie, er forventeligt. Det kan tage lang tid at lære hinanden at kende og for børn overhovedet at acceptere, at far eller mor har valgt at flytte sammen med en ny kæreste. Barnet ønsker bare, at alting skal være, som det altid har været. Børn reagerer bare. Det er dér, de sammenbragte familier kommer på en ekstra prøve, for børnene elsker ofte ikke den nye voksne. Kærlighed kan tage lang tid at bygge op. Kærlighed i en ny familie kommer heller ikke, hvis der er mange konflikter. Tværtimod kommer den, hvis der er rummelighed og varme, overskud og overbærenhed. Selv hvis de elementer er til stede, har nogle børn svært ved at finde sig til rette. Det er kun de voksne, der bærer ansvaret for at være voksne og for stemningen i huset, også når børnene er urimelige.
Jeg forstår frustrationen, og jeg har lyst til at give dig et kæmpe knus, så du kan føle, du er værd at passe på. For det er du. Men du er på vej ind i en kamp, hvor ingen vinder. Derfor bliver du nødt til at slippe den. Arbejd med dig selv og din måde at tolke din kærestes handlinger på. Se kærligt på den mand, der forsvarer sit barn og forsøger at være ordentlig ved sin ekskone. Begge dele jo gode egenskaber. Giv plads til hans ekskone og børn, se på din egen evne til tillid, og tro på, at du er værd at elske. Find en psykolog og gå sammen med ham eller hende i gang med at finde ind til en mere konstruktiv måde at få den familie, du ønsker på. Det er måske hårdt at læse, for du kan opleve, det hele hviler på dig. Tænk på, at du lige nu har lyst til at give op. Derfor har du alt at vinde ved at forsøge at ændre din egen tilgang til problemet. Ofte når vi giver slip på en kamp, oplever vi stor lettelse. I virkeligheden ønsker vi at komme væk fra en smerte, der fylder. Kærlig hilsen Renée Skriv til Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs mere om:

Læs også