Brev til Renée: Min mand er hele tiden utro, men han vil ikke skilles
Egentlig tænker jeg, at det, der holder dig vågen om natten, kunne handle om, at du ikke kan tage den afgørende beslutning om at blive skilt. Du holder muligheden for at redde dit ægteskab åben, men samtidig ønsker du, at det skal slutte. Til det vil jeg sige, at når vi hænger 300 meter over afgrunden med fingrene krampagtigt låst om klippevæggen, så kan vi ikke give slip, fordi vi tror, vi dør af det. Men det at hænge dér, er faktisk mere smerteligt end at give slip og lade sig falde. Nogle gange lander vi blødere, end vi troede, og nogle gange er lettelsen over at give slip så stor, at smerten endelig forsvinder. I al fald for en stund.
Hvad din eksmand måtte mene, hvis du vælger at give slip, er sådan set ligegyldigt. Hvorvidt hans forhold til jeres fælles barn vil blive godt, hvis I bliver skilt, kan ingen vide. Men det er helt sikkert, at det ikke er godt for jeres datter at være vidne til, at hendes mor er ved at gå i stykker igen og igen. Derfor tænker jeg, at du står foran en stor beslutning. Skal han have en chance mere, eller er dit hjerte lukket for ham nu? Hvis det er det første, skal der ske nogle store ændringer, og hvis det er det sidste, kan det klares over nettet på fire minutter. Jeg håber, du sammen med psykologen kan finde et svar på det spørgsmål, for selv om det selvfølgelig ikke stopper med at gøre ondt, fordi du bliver skilt, så vil det i al fald bane vejen for, at du langsomt kan få det bedre og komme videre med dit liv.
Kærlig hilsen Renée
SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
LYT TIL RENÉE
I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her