Brev til Renée: Min mand gennem 24 år har forladt mig

Kære Renée For syv måneder siden brød min verden helt sammen. Min mand gennem 24 år meddelte mig MEGET pludseligt, ”at han var blevet forelsket i en anden kvinde, at han ville skilles, og at han havde taget sin beslutning”. Præcis sådan lød ordene, og jeg havde ingen anelse om, at noget var galt. Jeg er 53 år. Min mand og jeg har haft et godt ægteskab. Vi lavede rigtig meget sammen, skændtes aldrig, var enige om børneopdragelse, det huslige og vores værdier. Vi har to dejlige døtre på 19 og 22. Den yngste bor stadig hos mig.

Han mødte hende til en reception og blev helt betaget af hende. Min mand siger, at han forgæves forsøgte at slå hende ud af hovedet, men de begyndte at tale sammen, og hun sagde til ham, at hvis de skulle indlede et forhold, skulle han gå fra mig. Få dage efter sagde han det. Jeg gik i chok. Jeg har altid troet, at min mand og jeg skulle blive gamle sammen. Vi havde et godt liv med kys, god sex og skønne ferier. Jeg var glad og elskede ham, og jeg har altid givet ham plads. Han gav mig ingen grund til at tro, der var problemer. Jeg har brugt mit liv på min mand og mine elskede børn. Det var ikke et offer, men et valg, jeg ikke fortryder. Vi har talt meget sammen på det sidste, og han siger, at han på det seneste har været utålmodig og rastløs. Jeg har det svært med, at han ikke fortalte om sine følelser. Det første stykke tid var jeg så ulykkelig, at jeg ikke havde lyst til at være her. Jeg har fået stor støtte fra min søster, veninder og en psykolog. Men jeg elsker ham stadig, og det vil jeg altid. Han er afklaret med, at han vil sin nye kæreste, og han vil gerne være gode venner. Vi kan godt tale stille og fornuftigt sammen, når det gælder vores piger, hus, hund og økonomi. Men hvis det handler om kæresten, vores fælles venner eller følelser, så bliver det alt for svært. Jeg føler, at hun har stjålet min mand. Jeg ved, at jeg skal give slip, og at jeg har fortjent bedre. Jeg skal tænke på, hvad jeg har lyst til med mit liv. Men jeg er utålmodig og vil bare gerne være glad igen. Men jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal komme videre. Håber, du kan give mig nogle råd og ord med på den helt nye usikre og totalt skræmmende vej, som jeg så småt er på vej ud ad. Hilsen hende, der gerne vil komme videre LÆS OGSÅ: Skal jeg gå fra den mand, der aldrig mener, jeg er god nok? Kære dig, der gerne vil komme videre Hvor må det være sindssygt tungt at blive valgt fra af sin mand efter 24 år. I har aldrig skændtes, I har to dejlige døtre, og din mands ønske om skilsmisse er kommet som et chok. Nu står du tilbage med den altopslugende og forfærdelige sorg over svigtet. På en måde er det jo næsten enhver kvinde/mands mareridt: At have brugt sit liv på sin familie ... og så smutter partneren med en anden! Jeg kan virkelig godt forstå, at du har været igennem tanker, der var så tunge, at de også handlede om, hvorvidt du havde lyst til at være her i verden. Men det har du heldigvis, for du spørger mig om råds i forhold til at betræde den nye, usikre og totalt skræmmende vej, der ligger foran dig. Det betyder, at du er klar til at gå videre, og det er godt. Måske langsomt og med vaklende skridt til at begynde med og selvfølgelig stadig med sorgen som rejsekammerat, men ikke desto mindre parat til at begynde en vandring mod dit nye liv. Eksperterne siger, at det tager mindst to år at komme sig efter en skilsmisse, men det betyder ikke, at du ikke lige så stille kan begynde at ”leve” igen nu, og hvordan gør du så det? Din yngste bor stadig hjemme, men da hun er 19 år, er det til at overskue. Om lidt bor du alene og har kun dig selv at tage hensyn til. Det kan være en byrde og helt bestemt også en sorg at sige endeligt farvel til livet som mor med hjemmeboende børn. Men det kan også være en gave og åbning for nye muligheder, for på en måde kan du jo gøre fuldstændig, som du har lyst til fra nu af. Jeg tænker, at den næste del af dit liv måske kunne handle om at finde ud af, hvad DU har lyst til. Ikke din mand, ikke dine børn, men DU.

Angstprovokerende? Ja, når du et helt liv har haft ”de andre” som førsteprioritet – men det vil også være spændende, udfordrende og opløftende. Så det, jeg vil råde dig til, er at spørge dig selv, hvordan dit liv kunne se ud, hvis du valgte fremtiden frit efter hjertet. Skal du måske sælge huset og bruge pengene til at holde fri et stykke tid? Måske bo på en australsk fårefarm, meditere med munke i Nepal, gå Caminoen eller måske være frivillig i Kirkens Korshær? Det er bare det, jeg drømmer om. Hvad drømmer du om? Et karriereskift eller en helt ny uddannelse? Du skal ikke være alene i den her proces, hverken med at finde din lyst eller i forhold til sorgen. Derfor vil jeg foreslå, at du finder en professionel at ”arbejde” sammen med, en coach eller en psykolog, der vil kunne guide dig på din vej. Spørg i dit netværk, og vær åben om det. Det er så fint, at du kan tale med din eksmand. Du opfører dig beundringsværdigt på den konto, og det vil aldrig komme skidt tilbage. Men hvis du har brug for en pause fra din eksmand, så har du al ret i verden til det. Du behøver ikke at se ham eller dem, før der er grund til det. Så kære sorgfulde, livsduelige dig: Lige nøjagtig hvad vej du skal nu, kan kun du finde ud af. Løb en tur og tænk over det, mærk dig selv, også selv om du ingenting mærker. Træk vejret, og vid, at du er god nok, som du er, at du er værd at passe på og have omsorg for. Jeg tror, du helt konkret skal gøre noget. Hvad som helst. Lad vreden og sorgen få plads, mens du maler hele huset eller smider alt det ud, du ikke gider se på mere. Lige pludselig vil vejen vise sig for dig, og så skal du være parat til at komme af sted. Som Red i ”En verden udenfor” siger: ”Get busy living or get busy dying”. Kærlig hilsen Renée Skriv til Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.