Brev til Renée: Min mand har været mig utro, men jeg elsker ham stadig

Kære Renée,

Jeg har været sammen med min mand i knap syv år, og vi har sammen to børn. Vi er meget forskellige på alle tænkelige punkter.

Alligevel har vi altid haft det dejligt. Seksuelt er det nok lidt kedeligt og lidt pligtsex, fordi jeg altid er træt.

Jeg arbejder på deltid og har derfor ansvaret for alt i hjemmet. Når børnene er puttet og alt er klaret, vil jeg helst bare putte.

Det sidste års tid har jeg haft en underlig fornemmelse og har flere gange spurgt, om der var en anden, hvilket han benægtede.

Men han har haft MANGE aftener ude med ”gutterne”. Efter en fest var den helt gal, og jeg tjekkede for første gang hans telefon og fandt mange upassende sms’er.

Jeg konfronterede ham med det, og han indrømmede til sidst, at det havde stået på i et år. Jeg smed ham ud efter et par dage, hvor hans opførsel var helt absurd.

Han havde blandt andet fortalt vores datter, at han havde kysset på en anden dame.

Nu bor han hos en ven. Børnene spørger konstant, hvornår han kommer hjem. Jeg elsker ham og vil gerne forsøge at redde vores ægteskab.

Jeg har sagt, at han skal skære alle forbindelser til hende, men det kan han ikke. Han siger, at han er bange for at vælge forkert.

Jeg kan ikke leve med, at han skal sørge for hende – det må hendes egen kæreste gøre! Jeg har givet ham en uge til at beslutte, om han vil flytte ind eller ud.

Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre. Jeg er fortvivlet og i smerte og forsøger samtidig at være den bedste mor, jeg kan for vores børn. Hvad gør jeg nu?

Kærlig hilsen, Den fortvivlede kvinde

Kære fortvivlede kvinde,

Du spørger, hvad du skal gøre. I grunden synes jeg, du har gjort fuldstændig, hvad du skal, allerede. Du har sat ham stolen for døren og bedt ham tage stilling til, hvad han vil.

Vil han være sammen med den anden kvinde, eller vil han have sin familie? Han kan ikke få begge dele, så han er nødt til at vælge.

Du har selv taget stilling til, hvad du vil, og din beslutning er moden og ansvarlig og ikke mindst kærlig over for det forhold og den familie, I to har sammen.

Du vil gerne have, at I bliver sammen, og er derfor villig til at gå ind i kampen for at redde forholdet, kærligheden og familien.

Meget forståeligt vil du ikke have, der er andre kvinder i jeres ægteskab, så nu må du bare vente på, at din mand træffer sin beslutning.

Du er et uudholdeligt sted lige nu. Din og jeres børns fremtid ligger i din mands hænder, og der er risiko for, at du mister det hele, hvis han beslutter sig for at blive hos den anden kvinde.

Det må gøre frygteligt ondt, og du må være ved at gå til af ulykkelighed.

Det, du kan gøre lige nu, er at beslutte dig for at opføre dig anstændigt og venligt, uanset hvilken beslutning han tager. Du kan beslutte dig for at være kærlig, selv hvis I skal skilles, og du er blevet svigtet og forladt. Det kan lade sig gøre at tage den beslutning.

Sorgterapeuten Anna Prip har skrevet en bog, der hedder ”Elsk din eks – en kærlig måde at være skilt på”, som jeg tænker, kan være en inspiration for dig at læse, hvis din mand går fra dig.

For i realiteten er det eneste, du har indflydelse på, din egen adfærd, din måde at tale til ham på og din måde at tage hånd om jeres børn på.

Det er så frygtelig sorgfuldt at blive forladt, og det kan nemt komme til at gå ud over børnene, hvis de voksne ikke kan finde ud af at gå fra hinanden på en ordentlig måde.

Mange børn ender som taberne i en sådan sag, som du beskriver, fordi der kan opstå så meget vrede og modstand, skyld og skam og lyst til hævn, at samarbejdet omkring børnene ikke bliver anstændigt bagefter.

Så det er dét, jeg synes, du skal vælge at fokusere på lige nu.

SKRIV TIL RENÉE

Hvem har du lyst til at være?

Hvilke værdier har du, og hvordan kunne du tænke dig at tackle det, som er svært?

Uanset hvad din mand beslutter, bestemmer du selv, hvordan du opfører dig, og hvordan du taler om ham, jer og børnenes og jeres fremtid. Lige præcis dét, tror jeg, er meget vigtigt at have for øje i sådan en situation, som du står i.

Og når det indimellem følelsesmæssigt løber over, så find et trygt sted, væk fra familien, hvor du kan råbe, skrige, tude, stampe og sige grimme ting om det dumme svin, som har svigtet dig.

Du skriver selv, at du er fortvivlet og i stor smerte, men at du stadig skal være den bedste mor for dine børn – og det skal du, og det kan du, det er jeg sikker på. Jeg holder dig i tankerne en stund, det tror jeg, du trænger til.

Kærlig hilsen, Renée