Brev til Renée: Min mand vil ikke have flere børn

Kære Renée

Jeg er 32 år og lever lykkeligt sammen med min mand på 38. Vores dilemma er, at jeg gerne vil have barn nummer tre. Men min mand har overhovedet ikke lyst til flere børn og tror heller ikke, han vil få det på et senere tidspunkt.

Vi har allerede to piger på to og fire år. Jeg synes, vi har et godt liv, et skønt sexliv og en god balance mellem arbejds- og familieliv.

Vores to piger er nemme, forstået på den måde, at de sover godt om natten, sjældent er syge, og vi får god hjælp fra alle bedsteforældrene, der gerne passer.

Men mit ønske om barn nummer tre har skabt en kløft imellem os – vi snakker mindre, griner mindre og rører mindre.

Jeg har været ulykkelig og grædt, men nu føler jeg nærmest ingenting. Vi har snakket om det flere gange, men vi er så langt fra hinanden i vores ønsker og behov, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre for at komme videre.

Skal vi mon snakke med en professionel?

Mange hilsner fra den fortvivlede

Kære fortvivlede

Når noget betyder så voldsomt meget for nogen, så er det nødvendigt at forholde sig til det. Jeg tænker, at professionel hjælp kunne være en fin idé.

Jeg er ikke sikker på, at det kan få dilemmaet til at gå væk fra jeres liv, sådan at I finder en løsning, der tilfredsstiller jer begge.

Men måske kunne det løsne op for den knude eller den kløft, som ser ud til at være kommet imellem jer?

Det kunne være meningsfyldt for jer, hvis I på en eller anden måde sammen kunne kortlægge, hvad det er, der gør, at lige netop det at få barn nummer tre er forbundet med så stærke følelser?

Med andre ord så tænker jeg, det er vigtigt, I tager hinanden meget alvorligt.

En idé kunne være, at I skal tage tid ud hver uge til at tale om det. Ikke for at løse konflikten og få en ende på den eller for at finde en løsning, der hedder endegyldigt ja eller nej til endnu et barn. Mere for at kaste lys over sagen.

I stedet for at I går hver til sit med jeres frustration, sidder alene og bliver vrede på den anden, fordi han/hun ikke vil det samme – så forén jer og find sammen om problemet.

Lyt til hinanden, bliv nysgerrige på, hvorfor I hver især har det, som I har det. Og ikke mindst: Få trøst fra din mand over, at du ikke kan få det, du ønsker dig så brændende.

Han er din bedste ven, der er noget, du er ked af, så hvorfor skulle han ikke trøste dig?

Gennemgå argumenterne for og imod – igen og igen og igen, men på en kærlig måde, hvor I er åbne over for det, den anden siger.

I behøver ikke at være enige – I skal bare lytte og prøve at sætte jer i den andens sted.

Hvis du lytter til, hvad din mand siger, uden at gå i forsvar, uden at høre, at nu får du ikke det barn, du ønsker – virkelig lytter til ham – hvilke bekymringer er det så, han har omkring barn nummer tre?

Hvorfor tænker han, det er for vanskeligt, besværligt, dyrt, uoverskueligt, eller hvad det nu er, han tænker om det? Er der noget som helst, der kunne få ham til at se, hvor vidunderligt det også kunne blive?

Eller mener han, det på alle måder ville ødelægge familien, og hvorfor mener han så det?

Måske kunne han også være åben over for dit ønske, nysgerrig – hvad er det, der gør, at det for dig er fuldstændig essentielt at få endnu et barn?

Hvorfor tænker du, det er livsnødvendigt og så væsentligt, at du lige nu trækker dig væk fra ham, fordi han ikke vil have det barn? Er der frygt forbundet med det?

Har det været for hårdt at få de første to børn? Synes han, I bliver bombet tilbage til spædbørn og vågne nætter, eller handler det om, at han bare ikke orker mere af den slags?

Kunne det være en mulighed, når nu det er dit ønske at få det barn, at du så var den, der tog barnet om natten? Og at det næste barn hovedsagelig blev dit ansvar til at begynde med?

Jeg håber, I kan bruge mine tanker til måske at komme lidt videre eller få løsnet en smule op for knuden mellem jer – og hvis I har brug for det, skriver I bare igen.

Kærlig hilsen Renée

Cand. psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.

Meget mere Renée

Find tidligere svar og klummer fra Renée her. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.