Brev til Renée: Min veninde ignorerer mig efter skænderi med min kæreste

Kære Renée

Jeg har fået mig et problem med en pige – vi kan kalde hende X.

Vi var en flok samlet nytårsaften, og min kæreste ignorerede mig totalt, som det sker, når vi er sammen med vennerne.

Sidst på aftenen sidder han og taler med X, og da jeg sætter mig ned til dem, ignorerer han mig stadig.

Alkoholen forstærker desværre min reaktion, og vi går hjem, men det er ikke et stort problem for os, og det er hurtigt glemt.

Måneder senere er vi på skiferie med samme omgangskreds og X, som opfører sig anderledes over for mig.

Hun laver ting med de andre piger, uden jeg bliver budt med. Min kæreste bemærker det også, og det viser sig, at X tror, min reaktion nytårsaften handler om hende.

Jeg skriver til hende, at det ikke handler om hende, at hun er en skøn pige.

Hun svarer, at det havde hun ikke tænkt mere på, men at jeg var jaloux, reserveret og svær at komme ind på. Jeg var i chok – det er ikke sådan, jeg ser mig selv.

Jeg har ofte inviteret X hjem, ringet og skrevet til hende, så jeg forstod intet.

Efterfølgende har jeg prøvet at være, som jeg plejer, men hun ignorerer mig. Da jeg spurgte, om vi ikke skulle tale ud over en kop kaffe, afviste hun.

Det er et problem for mit og min kærestes sociale liv, for jeg har ikke lyst til at være med mere. X og jeg er med i en gruppe på fire piger, der gør ting sammen, bl.a. rejser en gang om året.

Det har jeg meldt mig ud af for at undgå den dårlige stemning – jeg er en følsom sjæl.

Min kæreste er helt på min side, men samtidig betyder omgangskredsen meget for ham – og det har jeg jo bestemt heller ikke lyst til at slå skår i. Håber, du har et råd til, hvad jeg skal gøre, for jeg aner det ikke.

Kærlig hilsen Den Frustrerede

Kære Frustrerede

Du indleder dit brev med, at din kæreste ikke er så respektfuld omkring dig, som han burde være til en fest, og så skriver du alligevel, at problemet ikke er større, end at I ikke snakkede videre om det efter festen.

Men det tror jeg måske, det er – for hvorfor indleder du ellers dit brev med den forhistorie?

Den har selvfølgelig en betydning. Og hvilken betydning tænker jeg kunne være interessant for dig at undersøge lidt nærmere.

Måske er det sådan, at du er usikker omkring din kæreste, når I er ude til fest? Jeg gætter selvfølgelig, men jeg tænker, det kan være værd at tænke over. Og nu til dit spørgsmål om, hvad du skal stille op med din ”veninde”?

Jeg tænker, du har gjort det godt, og at du ikke kan gøre mere.

Du har faktisk været ret dygtig, synes jeg. Du har taget ansvar for det, der skete til festen, du har skrevet til hende, at det ikke handlede om hende, og at du gerne ville mødes og forklare.

Det eneste du har fået igen, har været en underlig besked om, at du er reserveret og svær at komme ind på livet af.

Det i sig selv er jo helt o.k., at veninden oplever dig sådan, og faktisk fint, at hun siger det ærligt.

Det, der så ikke er o.k. efter min mening, er, at hun bliver den, der selv er svær at komme ind på livet af – i det lys virker hendes bemærkning om dig lidt som en projektion.

Det vil sige, hun tillægger dig en egenskab, hun selv besidder, fordi den er svær for hende at rumme. Det er nemmere, at det er dig, der er vanskelig.

Du ønsker at fikse situationen, da du ikke bryder dig om, hvad det gør ved dig og din kærestes forhold til jeres omgangskreds, og det er forståeligt.

Men jeg tænker, du skal forsøge at tåle, at det ikke kan fikses nu.

Veninden ønsker det ikke, og du kan ikke gøre det uden hendes samarbejde.

Du kan opføre dig ordentligt, ikke snakke grimt om hende og ikke lave drama inden i dig eller ude i kredsen, fordi det bliver svært for dig at rumme, at hun lægger en afstand til dig.

Hun lægger afstand, det gør hun af en grund. Den grund har ikke noget med dig at gøre og kan jo handle om alt muligt. Vi kan kun gætte, og gider vi det?

Du er videre fra den aften, din kæreste er videre, og ja, det var træls, at du opførte dig, som du gjorde, og at I kom op at skændes, men så er den heller ikke længere.

Du har tilgivet dig selv, og det har du også fortjent.

Din ”forbrydelse” handler om sårbarhed. Fejl laver vi hele tiden, og sårbare er vi alle sammen. Det er din veninde også, og det er der, jeg tænker, du kan gøre noget.

For du kan forsøge at holde dit hjerte åbent over for hende, også selv om hun lige nu afviser dig. Din opgave er at iføre dig en kærlig teflonpande og sørge for, at du ikke tager imod det, hun forsøger at tvære af på dig – vel at mærke uden at blive vred og ked af det.

Der er åbenbart svært for hende, hun kan ikke sætte ord på endnu, det er hendes problem, ikke dit. Din opgave er at holde hjertet åbent, og det i sig selv kan være vanskeligt nok.

Kærlig hilsen Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÉE

Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

LYT TIL RENÉE

I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her