Brev til Renée: Mit behov for kontrol skubber min kæreste væk

Kære Renée Jeg er en pige på 20 år. Jeg har været sammen med min kæreste i over tre år. Han er også 20 år. Vi bor sammen hos hans forældre og har gjort det siden sidste år. Vi ses hver dag, men vi er kørt fast i samme rutine. Jeg har haft flere kærester inden ham, og en af dem var mig utro. Det har påvirket mig, så selv om jeg stoler på min kæreste, er jeg bange for, at han kan finde på det samme. Mine grænser er små, og det har min kæreste svært ved at forstå, fordi han ikke har givet mig grund til at tvivle på ham.

Min kæreste har haft én kæreste før mig, og jeg ser hende som et problem. Min kæreste ser hende som en veninde, men efter at jeg er kommet ind i billedet, er hun begyndt at vise interesse for ham. Hun har både sendt ham lidt for søde sms’er og danset meget tæt op ad ham i byen. Jeg syntes, det var upassende, hvilket min kæreste blev sur over. Kort efter ville han holde pause med mig, og efter et par måneder fandt vi sammen igen. Mens vi var på pause, skrev jeg med en anden fyr for at få bekræftelse. Det fortalte jeg min kæreste om, da vi fandt sammen igen, men han kunne ikke forstå, det kun var bekræftelsen, jeg var ude efter. Jeg følte mig ikke tilstrækkelig eller god nok i forhold til hans ekskæreste. Desværre er der også en anden pige, min kæreste tidligere har set, som fylder. Hun har været vild med ham, og nu har jeg fundet ud af, at min kæreste har spurgt, om de skulle træne sammen. Tanken gør mig ked af det, fordi de har en fortid sammen. Jeg har selv haft mange kærester, mens han ikke har. Jeg ville ønske, han var min første, fordi han er den første, jeg rent faktisk er forelsket i. Men vi er gået i stå. Han ved ikke, om hans følelser er gengældt, fordi det er svært at være forelsket i en, der altid brokker sig. Det synes jeg ikke selv, jeg gør, men jeg har brug for hjælp til at tackle mine følelser, for jeg reagerer voldsomt med tårer, bare han siger det mindste forkert. Jeg vil gerne forholdet, men jeg er bange for, at det går i stykker. I sommer var vi i Sverige, og to af hans venner var der en del af tiden, og resten af tiden endte han med at invitere sine søskende, som var der på skift. Det var hyggeligt, men jeg ville gerne have holdt ferie med ham, og det kunne han ikke forstå. Nu har han booket en skiferie med sine venner, som jeg også godt kunne tænke mig at komme med på, mens han finder på argumenter for, hvorfor jeg ikke skal med. Mit problem er ikke, at han skal af sted, men jeg ved, hvordan det bliver: Han tager ikke kontakt, svarer ikke, drikker sig fuld med sine singlevenner og køber drinks og danser tæt med andre kvinder. Det overskrider mine grænser. Jeg føler mig nedprioriteret, og at han ikke gider mig. Han siger, han godt vil mig, men ikke at vi ses hver dag, og at han også har brug for at være sammen med andre end mig. Hvordan kan jeg komme af med følelsen af ikke at være god nok samt angsten for at miste ham? Jeg tror på forholdet, så jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at redde det. Hilsen den fortvivlede LÆS OGSÅ: Min kæreste forstår ikke mit behov for tryghed Kære fortvivlede Alle dine tanker er fyldt med frygten for at miste din kæreste. Som jeg læser dit brev, fylder frygten for at miste så meget, at den overskygger glæden ved at have ham ved din side. Det er ikke rart for hverken dig eller ham, og i længden er det uholdbart. Du fokuserer på de piger, han har set før dig, fordi du er bange for, at han vil forlade dig til fordel for dem. Du reagerer med gråd og forsøg på kontrol, og dine reaktioner er begyndt at fylde så meget, at din kæreste har svært ved at være sammen med dig. Der er ingen tvivl om, at du og din kæreste er på vej et sted hen, som ikke er godt. Intet menneske kan bære at være under konstant ”anklage”, og de færreste kan holde til, at der laves regler og sættes alt for mange begrænsninger for deres personlige udfoldelse. På et tidspunkt vil man begynde at søge væk fra kontrollen og de negative følelser for at få luft. Det bliver en destruktiv cirkel, for du ønsker kun, at din kæreste skal have lyst til at være sammen med dig. Men når han er sammen med dig, fylder frygten for, at han vil forlade dig, så meget, at det gør samværet tungt. Så får han lyst til at komme et andet sted hen. Du skal i gang med at finde ud af, hvordan du kan få tillid til din kæreste og tro på, at så længe han er sammen med dig, er det, fordi han elsker dig. Hvordan gør man så det, når man inderst inde mærker, at den tillid ikke er der? Du må undersøge, hvorfor du har mistillid. Er den overhovedet begrundet i noget som helst, eller er det ”kun” inde i dig, den findes? Hvis du mærker, at din kæreste vitterligt er på vej væk, så er det jo det, I to skal forholde jer til. Men hvis det kun findes inde i dig, og han elsker dig og ønsker at være sammen med dig, men ”bare” ikke kan holde ud konstant at være under anklage, så er det dig selv og dine reaktioner, du skal arbejde med. Tillid er ikke noget, man kan købe eller pludselig få. Det, du kan gøre, er ikke at handle på de tanker og følelser, der fylder dig, men i stedet forsøge at rumme dem. Måske kan du finde en anden at dele med ... en veninde, et familiemedlem? Det må være første skridt. Sig til dig selv, at den frygt, der fylder dig, skal du i en periode forsøge IKKE at dele med din kæreste. Han kan ikke holde til at høre om det hele tiden, da det giver ham en følelse af at miste kærligheden til dig. Hvis du ønsker at beholde din kæreste, er du nødt til at stoppe med at lade frygten forsøge at kontrollere ham. Det er det, der sker, når du ikke synes, han skal på skiferie med venner eller træne sammen med en, han synes er hyggelig at træne sammen med. Du lader frygten overtage projektet og lader den styre dig – det er det, du kan gøre noget ved. Der skal selvfølgelig være plads til, at I laver kæresteting, men et forhold kan ikke holde til, at man er sammen om alt. Man er nødt til at have plads til, at man kan gøre ting med andre mennesker, og det skal du give lov til. Ofte ønsker vi os tilbage til den forelskede boble, fordi den føles tryg, men forholdet skal udvikle sig for at bestå, og der er I nået til. Du skal lade din kæreste have et liv, du ikke er en del af. Det kunne være vigtigt for dig at fokusere på, hvordan du selv får et liv væk fra din kæreste. Hvad kunne du lave, når han tager på skiferie? Hvad skal du, når han træner nede i centeret? Måske er der noget, du altid har tænkt, du gerne ville, og det er nu, du skal gøre det. Samtidig med at du begynder at gøre noget i dit eget liv, skal du sørge for, at du og din kæreste bliver ved med at have det godt sammen. Måske skal I begynde at sætte aftener af til jer to sammen, så I har ”fri” til at gøre de ting, I hver især har lyst til de andre dage. Du kan ikke bare sådan komme af med angsten for at miste din kæreste, men du kan justere din adfærd, så du ikke skubber ham væk. Kærlig hilsen Renée Can. psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.