Cecilie Frøkjær: Nu flytter jeg ind i 50’erne

Cecilie Frøkjær har netop købt et nyt makeup-spejl, hvis ene side forstørrer 10 gange.

-Når jeg bruger den forstørrende side, ligner jeg Egtved-pigen. Man kan se alle rynker og linjer i giga-størrelse. Men det er en god øvelse, for når jeg vender spejlet om og ser mig selv i det almindelige spejl, synes jeg egentlig, det går meget godt. Jeg prøver at favne min alder med en vis rummelighed i stedet for at blive irriteret over aldersforandringer og betragte dem som tab, for det bliver jo bare til en kamp imod vindmøller, konstaterer Cecilie Frøkjær, der blev kendt i det ganske land, da hun som ung journalist blev makker med den erfarne og knap 20 år ældre tv-vært Michael Meyerheim i TV 2’s Go’ morgen Danmark. TV 2 skulle blive Cecilies arbejdsplads igennem mere end 20 år, før hun for et par år siden sprang ud som selvstændig. Hun er fortsat tilknyttet stationen som vært på freelancebasis, for Cecilie ønskede sig frihed til at realisere sine egne projekter – senest et litterært podcastmagasin med bogaktuelle forfattere, som hun producerer i samarbejde med Jyllands-Post

Ingen tal-klaustrofobi

Cecilie trives med at være selvstændig og har det i det hele taget godt med at være der i livet, hvor hun er. Og måske er det netop en af årsagerne til, at hun ikke har nogen krise over, at hun om et par uger runder et skarpt hjørne.

– Der er så meget i mit liv, der er, som jeg gerne vil have, det skal være: Jeg har en skøn kæreste, nogle fantastiske børn, en dejlig familie og gode venner. Jeg har været ekstremt privilegeret i mit arbejdsliv og har fået lov til at prøve så meget spændende. Jeg fylder 50, ja – men jeg synes stadigvæk, at der er så mange døre åbne og så meget, som er muligt. Jeg føler faktisk, at jeg er i fuldt firspring på vej derudad, siger Cecilie, der altid har gjort en dyd ud af at sige sin alder højt og tydeligt.

– Jeg har ikke tal-klaustrofobi. 50 år er flot og rundt, synes jeg. Men jeg kan jo godt mærke, at der er røre omkring det at blive 50, og måske er det også en god anledning til at nulstille sin bevidsthed og ændre sit mindset, mener Cecilie, der har tænkt meget over, at hun i den kommende tid mentalt skal flytte ind i 50’erne – et årti, hun kalder sig for fuldstændig nybegynder i.

– Jeg tror egentlig, at hvert tiår er nyt og markant på hver sin måde. Noget af det, jeg skal gøre anderledes fremover, er nok, at jeg ikke skal presse min kalender for voldsomt. Jeg kan mærke på min krop, at der skal være plads til hensyn – bl.a. til at have nætter, hvor jeg har sovet dårligt. Jeg har også talt om, at jeg vil give mig selv mere fri. Det er en hensigtserklæring, som nu, hvor den er formuleret og sagt højt, bliver til en bevidsthed og senere forhåbentligt til fuldbåren virkelighed og en overbærenhed med at kunne overkomme mindre. Indtil videre går det bare ikke så godt med at holde fri, for jeg har virkelig travlt…

Cecilie Frøkjær: Derfor stoppede jeg i Go' Aften Danmark

En heldig tid

Det er en heldig tid at blive 50 i, mener Cecilie. Både fordi der har været nogle stærke kvinder, der er gået foran og har banet vejen for os, og også fordi vores opfattelse af aldersbegrebet har ændret sig. Hun kan huske, at hun engang kiggede i en ældre bog, hvori hun fandt et foto af en kedeligt klædt kvinde med forklæde og fornuftigt hår, hvor der nedenunder slet og ret stod ordet:”Husmor”.

– Hun lignede en på 75. Men der stod, at hun var 36, og jeg var i chok. Alder er noget andet i dag. Alligevel kan jeg jo godt se, at når jeg trækker lidt op i mine kinder, ser jeg fem år yngre ud. Jeg har allerede masser af ting, jeg kunne vælge at få fikset. Men ville det gøre mig gladere? Jeg tror det ikke, jeg har i hvert fald indtil nu ikke følt noget behov for at gøre noget ved det. Det skal understreges, at jeg synes, man generelt skal gøre, hvad man har det bedst med. Biologisk set er alle – mænd og kvinder – tiltrukket af ungdom. For ungdom er liv. Når man bliver gammel, er der hele tiden den der med død i yderkanten, og det dybeste instinkt i os er jo, at vi ikke vil dø. Så når vi mister vores ungdom, vil vi gerne have noget på en anden skala, Noget, som vi kan blive agtede for: visdom f.eks. Men i vores kultur er vi meget fikserede på ungdom. Og det er da pisseirriterende. Men når det er sagt, må man huske sig selv på, at det, der overlever til alle tider, er, om man har humor og charme – og om man er et ordentligt menneske.

Det der med kærligheden

Cecilie bor alene med sine to børn, Sara og Mikkel, som hun har sammen med sin eksmand Lars Daneskov. Parret gik fra hinanden for 10 år siden, og selv om Cecilie nu i fem år har dannet par med kollegaen, forfatter og journalist Michael Robak, deler de ikke adresse. De ved godt, at sammenbragte familier fungerer fint for mange, men for dem giver det mere mening at ses sammen i et fællesskab på tværs, uden at der er et krav om, at de mødes hver morgen på badeværelset.

– Jeg oplever flere og flere sige: ”Gud, det kan jeg godt forstå.” Og man kan altså godt være kærester og ekstremt glade for hinanden, men bo hver for sig, så længe børnene bor hjemme. Vi ved jo ikke, hvad der skal ske den dag, børnene ikke bor hjemme længere, men for nu fungerer det supergodt for os, siger Cecilie, der har fået en ny ”titel”.

– Jeg så blevet bonus-bedstemor, for Lars’ ældste datter Ida og hendes kæreste, Jens, har fået en lille søn, Otto, og jeg er vildt imponeret over, hvordan de tackler det. De er så naturlige omkring det at være forældre.

– I skilsmissefamilier er der trængsel på betegnelserne blandt den generation, som får børnebørn. Ida spurgte, om jeg ville hedde ”bedstemor”, og det ville jeg selvfølgelig meget gerne.