Selvudvikling
28. april 2016Chefredaktøren: Er du også en pleaser?
Kun DU kan tage magten over DIT liv og DIN lykke. Men for at det skal lykkes, må pleaser-genet dø.
Af: Camilla Kjems
Jeg har været pleaser hele mit liv. Fra ganske lille har jeg lært at tilpasse mig andre menneskers behov. Pakke mig selv og mine behov sammen. Stuve dem op i et hjørne. Gemme dem væk. Og i stedet som en kamæleon kravle rundt på væggene, skifte farve og blende ind, så andre blev glade.
Det. Er. Slut. Nu.
Og hvorfor så det?- Fordi jeg blev UDMATTET af altid at skulle navigere ud fra andres behov
- Fordi jeg blev ulykkelig af ikke at kunne mærke og markere mine egne grænser
- Fordi jeg opdagede, at jeg ikke var leder i mit eget liv, men lod andre lede mit liv for mig
- Fordi jeg opdagede, at jeg egentlig ikke gjorde andre nogen tjeneste ved ikke at sige fra – og til
- Fordi det ikke er kærlighed ikke at være ærlig omkring éns følelser og behov
- Fordi jeg opdagede, at jeg ved at ”såre” mig selv i sidste ende også sårede dem, jeg holder af
- Fordi jeg udviskede mig selv som person