Chefredaktøren: Et ærligt chok
Jeg har fået lykkepiller i en periode, og det var nok den mest ulykkelige periode i mit liv. Min nedtrapning begyndte allerede så småt, da jeg efter to måneder indså, at de gjorde mig mere ked af det. Alligevel taler jeg dem ikke ned, for jeg ved jo godt, at den lille pille er en del af livet for mange - en kvart million ret nøjagtig - og den har hjulpet min bedste ven mere end vores timelange samtaler om livet og døden.
I det nye nummer af Psykologi, der er på gaden nu, kan du blive klogere på pillen, der har mere end 30 år på bagen. Der er undersøgelser, der viser, at den ikke virker. Og undersøgelser, der viser det modsatte. Og måske i fremtiden bliver den skiftet ud med psilocybin fra svampe eller hestebedøvelse.
Depressioner er kommet for at blive, selv blandt verdens tredjelykkeligste folk. På side otte fortæller forfatter og journalist Peter Øvig Knudsen om dæmonen, der besatte ham, da han skulle skrive om sin århusianske opvækst med en depressiv mor. Mens han skrev, foldede depressionen sig ironisk og faustisk ud i ham selv. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling og fik elektrochok, efter først at have forsøgt at tæmme dæmonen med terapi og lykkepiller. Han postede efterfølgende på Facebook, hvor dårligt han havde haft det, og han skrev også, hvordan elektrochokket, som han var skrækslagen for, var den rigtige behandling.
På to uger gik han fra at være psykisk syg til at være rask. Det er skønt med en ærlig positiv udtalelse om elektrochok, som mange opfatter sådan lidt ”Gøgereden”-agtigt. Jeg kender til flere tilfælde, hvor det har været nærmest magisk efter en lang depressiv periode, men hvor både depressionen og indgrebet har været skamfuldt og hemmeligt bagefter. Som om man er ekstra kukkuk, fordi man har fået elektrochok, i forhold til at man bare har fået medicin. Jeg hader normalt at bruge ordet tabu, men her findes der ikke en mere præcis betegnelse.
Peter Øvig fortæller, at han har gået i terapi hele livet, men først efter elektrochok ”endelig” har fået let til tårer. Det lyder, som om han ikke græder af sorg, men af lettelse over at mærke noget.
På side 60 fortæller vært på Radio 24syvs ”Det Næste Kapitel”, Hassan Preisler, ligeledes åbent om sine svage sider: Om at være misundelig på sin ekskones filmpriser, og om at være både angst og forfængelig. Selvom det her nummer handler om sortsyn og depression, er det ikke spor trist. Og er det ikke sigende, at man til enhver tid hellere ville stå og ryge og drikke sjatter i et hvilket som helst køkken med Peter og Hassan end at gå til endnu en overfladisk parmiddag?
God læselyst
Christina Bølling
Chefredaktør
FÅ ET SMUGKIG I DET NYE NUMMER AF PSYKOLOGI I GALLERIET HERUNDER