Curvy Kandi: Find fem fejl – på de andre og dig selv

Jeg har.

Måske er det alderen, der har gjort, at jeg heldigvis har sluppet den idé. For selvfølgelig ændres alt andet i mit liv ikke af, hvad badevægten viser. Til gengæld kan jeg glæde mig over, at alt andet i mit liv i det hele taget hellere ikke påvirkes negativt af min kropsvægt.

Vi rangerer fejl

"Jeg kunne også leve med strækmærker, hvis jeg var en str. 34…."

Sådan skrev en kvinde på Qs facebookside forleden, da vi fortalte om webshoppen asos.com, der er begyndt at vise deres modeller med strækmærker og appelsinhud.

Det var selvfølgelig bare en hurtig facebook-kommentar – og jeg elsker, at folk byder ind, også når jeg er uenig.

Men her er jeg faktisk uenig, men glad for kommentaren, for den fik mig til at tænke over, hvorfor vi – for jeg tror, de fleste af os gør det – rangerer kroppe og det, der kaldes ’fejl’ – selvom det jo ikke er fejl, men bare sådan naturen og mennesker er.

"Du kan da ikke klage"

Jeg har også tænkt og sagt til kolleger og veninder, der synes, at de havde taget for meget på, ikke kunne lukke deres jeans og så videre, at de da ikke kunne klage, eftersom de er en størrelse 38 eller deromkring.

Som om man kun må have lyst til at tabe sig, når man er en str. 44/46 som mig eller mere.

Men nu har jeg faktisk ikke ambitioner om at tabe mig, og det forventer jeg, at andre forstår og accepterer (og ellers må de selv rode med det) men så burde jeg jo også kunne acceptere, at de måske har det bedst med et par kilo mindre. Nogle er jo bygget petit – og andre er som mig bygget med brede hofter. Og der skal være plads til begge dele.

LÆS OGSÅ: Plus size eller ikke plus size...det er spørgsmålet

Vi skal se strækmærker

Så jeg er vild med, at der vises strækmærker, deller og andet, fordi det bidrager til, at vi kan elske den krop vi er i, og kan se at alle kroppe er forskellige – og ikke mindst at alle kroppe – også meget slanke modelkroppe har strækmærker og appelsinhud.

Og ja, der er helt klart stadig problemer i, at alt for mange kvinder føler, at de skal tabe sig, gro længere ben og have fuldstændig glat hud osv. osv. Og det er det, vi skal gøre op med. For at hade sin krop er ikke mindre træls for dem, der har færre kilo end andre. Det er selve kropshadet, der er problemet

Ingen er mere forkert end andre – og vi skal slet ikke konkurre om hvem, der er mest forkert, men istedet glæde os over variationen af smukke kvinder i alle former, størrelser og med såkaldte ’fejl’, som vi passende kan finde et nyt navn til. Måske skønhedsmærker.