Der blev delt tegninger og historier rundt: "Jeg kunne jo umuligt være Peter Schmeichels datter"

Mobning var en del af hverdagen i store dele af Cecilie Schmeichels opvækst. Hun er vokset op i fodboldverdenen, og i det miljø er det ifølge influenceren ikke normalt, at kvinder er overvægtige.

Derfor var der heller ikke andre i omgangskredsen, der lignede hende størrelsesmæssigt.

Det lurede klassekammeraterne da også hurtigt, og det blev også et tilbagevendende tema, når de mobbede hende. Det fortæller hun i podcasten ”Forældreskabet”.

- Dengang jeg var barn, blev jeg mobbet rigtig meget på grund af mit udseende. Det var tegninger og historier, der blev delt rundt. Jeg kunne umuligt være Peter Schmeichels datter, fordi jeg var tyk, og han var jo sportsmand, så det gik ikke hånd i hånd, fortæller hun i podcasten.

Da familien boede i England, var det dog ikke så slemt. I den engelske skole gik de alle i skoleuniform og lignede hinanden. Det gjorde en kæmpe forskel. Men derovre gik hun også i skole med sin storebror, Kasper Schmeichel.

- Min storebror hjalp mig meget. Han blev aldrig mobbet. Da vi boede i England, der vidste folk bare, at det er Kaspers søster, hende rører man ikke, fortæller hun og griner.

Men da familien flyttede fra England til Portugal, kunne hun ikke længere nyde sin brors omsorgsfulde beskyttelse. For skolen var så enorm, at de ikke så hinanden i løbet af skoledagen.

- Da vi boede i Portugal, var det rigtig slemt, og det var svært for dem (Cecilies forældre, red.) at navigere i, fordi det generelt bare var danske børn, der ikke var velkommen på skolen. Mit tøj blev smidt i poolen og sådan noget, så jeg måtte gå hjem i badetøj, erindrer hun.

Mobningen var i perioder massiv, men Cecilie har altid delt sine udfordringer med sine forældre. Derfor hjalp de hende også i de perioder, hvor hendes egne kræfter ikke rakte.

- Jeg havde en dag, hvor jeg kom hjem og bare faldt sammen foran døren. Jeg kunne ikke engang gå ind ad døren, og der endte det med, at mine forældre måtte tage over, fordi jeg ikke kunne mere. Jeg havde ikke flere værktøjer i min kasse, fortæller hun.

Dengang var hun og omgangskredsen begyndt at få telefoner, så mobningen fortsatte også efter skole på SMS. Cecilie kunne ikke selv rumme at tage kampen op, men mor Bente og far Peter hjalp hende igennem.

- Mine forældre skrev sms’erne og svarede dem, fordi jeg selv havde svært ved at finde ordene, og jeg skjulte mig bare i stedet for. Så formulerede de beskederne og sendte dem afsted for mig, fortæller hun.

Heldigvis passede det ofte sådan sammen, at når mobningen tog til, så skulle Peter skifte klub, så familien alligevel skulle flytte, og så kunne Cecilie starte forfra.

Frygter for datteren

Cecilie er selv blevet mor. Sammen med gemalen Joakim Pilkær har hun Noah og Sofie. Og særligt Sofie giver anledning til bekymringer hos forældrene.

- Jeg prøver at være et forbillede for min datter, for hun ligner mig enormt meget i forhold til mad og sådan noget. Og jeg kan godt blive bekymret for, at hun skal have nogle af de udfordringer, som jeg har. Sociale medier var der jo ikke, dengang jeg var barn, så jeg kan kun forestille mig, hvor meget værre eller sværere det må være at være barn i det miljø, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg prøver at gøre, hvad jeg kan for, at når hun skal ud på de sociale medier, som hun sikkert skal en dag, så har jeg gjort, hvad jeg kunne for at bane vejen for noget normalitet og bryde den her perfekthedskultur, så hun måske ser mig eller ser noget af det arbejde, jeg har lavet og føler sig tryg nok til at stå ved, hvem hun er. Og ikke behøver at gå efter, hvad de andre gør eller siger, men at hun hviler nok i sig selv til at gå sine egne veje og tage sine egne beslutninger.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.