Selvudvikling
22. december 2016

Dét siger din placering i søskendeflokken om dig

Hvem er du? Det svar kan du blive klogere på ved at studere din placering i søskendeflokken. Om du er enebarn eller ligger trip, trap eller træsko i søskendeflokken har nemlig afgørende betydning for, hvordan du senere agerer i dit liv.
Af: Stine Troense (redigeret af Nadia Laas Hansen)
Dét siger din placering i søskendeflokken om dig

Kampen om at blive set, hørt og elsket af vores forældre begyndte i børneværelset, men den stopper ikke nødvendigvis, fordi vi flytter hjemmefra og stifter vores egen familie – næ, den hænger ofte ved. Og en gang imellem påtager vi os stadig de samme roller fra dengang, hvor vi var børn.

- Forældre behandler deres børn forskelligt, selv om de måske ikke vil være ved det, siger Elisabeth Schönbeck, der er adfærdsforsker med speciale i søskendeplacering.

Hun har skrevet bogen Ældst, yngst eller midtimellem. Din placering i søskendeflokken, og hvordan det påvirker dig og har forsket i, hvad vores placering i søskendeflokken betyder for vores personlighed, valg af partner og job.

Her er listen over de typiske karaktertræk i forhold til, hvilken placering man har i søskendeflokken:

LØS OGSÅ: Bryd ud af din rolle (også i søskende-flokken)

Typiske karaktertræk i en søskende-flok:

Den ældste

• Forbindelsen mellem forældre og søskende.

• En typisk ja-siger.

• Bestemmende, følelsesladet og udviser ydre selvsikkerhed.

• Dygtig, ambitiøs og elsket for sine præstationer.

• Stor selvtillid og kan have lavt selvværd.

• Mere ængstelig og defensiv end sine yngre søskende. Det gør den ældste mere samvittighedsfuld, pligtopfyldende og mindre risikotagende.

• Traditionsbundet og konservativ.

• Større kontrolbehov end deres yngre søskende og er dårligere tabere.

• Resultatorienteret og dominerende.

Den mellemste

• Forbindelsen mellem sine søskende.

• Aldersforskellen er afgørende for, om barnet føler sig klemt og overset (tre-fire års forskel er optimalt).

• Mere social og afhængig af sine venner end sine søskende.

• Mere fleksibel og omstillingsparat end sine søskende.

• God til at lytte både opad og nedad.

• Skiller sig sjældent ud.

• Befinder sig ofte i midten mht. holdninger og politisk.

• En god mægler med stærk retfærdighedssans.

Den yngste

• Modsat den ældste.

• En typisk nej-siger.

• Offensiv, eventyrlysten og risikovillig.

• Elsket for den, han eller hun er og har ofte et stort selvværd.

• Forandringsvillig, frisindet og har oprørstrang overfor autoriteter.

• Underholdende og ofte populær blandt venner.

• Mindre ansvarsfuld og pligtopfyldende end sine søskende.

• Går sine egne vegne og er mindre bundet til familien end sine søskende.

LÆS OGSÅ: 10 tips: Sådan håndterer du kritik

Enebarnet

• Ældste- og enebarnet har mange lighedspunkter.

• Ofte modne og veltalende i en tidlig alder.

• Skal være det hele for forældrene.

• Solist på mange områder.

• Mere iagttager end deltager.

• Ansvarsfuld, velorganiseret og alvorlig.

• Mere selvoptaget end de andre søskendepositioner.

• Bryder sig ikke om konflikter og kan have svært ved at dele.

• Kan føle sig meget elsket og have stort selvværd.

• Kan føle sig meget alene og blive betraget som ‘nørdet’ af andre børn.

[Kilde: Bogen Ældst, yngst eller midtimellem. Din placering i søskendeflokken og hvad den siger om dig af Elisabeth Schönbeck.]

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs mere om:

Læs også