Dicte: Jeg føler mig simpelthen mest tryg, når jeg er i nærheden af vand

Det er helt underligt at høre Dicte, netop hende, lille og fin og ind­imellem nærmest alfeagtig at se på, sidde dér, efter en udsøgt omgang sushi på yndlingsrestauranten, tæt på hvor hun bor på Frederiksberg, og fortælle, at hun e-l-s-k-e-r god, gammeldags dansk mad, og at hun på en kold vinterdag sagtens kan finde på at servere f.eks. rullesteg...

- Og så kan jeg jo lave rigtige saucer, siger Dicte med de gladeste øjne rettet mod én, - det er min mormor, der var præstefrue, der har lært mig det. Jeg kan love dig for, at jeg kan lave brun sovs, så englene synger!

Det er svært at forklare, hvorfor det kommer sådan bag på én. Men det gør det altså. Og Dicte har vist oplevet reaktionen før. Hun tilføjer i hvert fald med et drillende smil:

- Der er jo ingen, der tror, at sådan én som mig kan lave sovs!

Sådan er der mere, som sangerinden og musikeren Dicte fortæller denne solbeskinnede sommerdag, som er meget underligt at høre komme fra netop hendes mund. F.eks. også:

- Lige efter bruddet med min eks, syntes jeg, at rockland var noget af det mest opreklamerede lort, der fandtes. Jeg havde ikke den store fidus til mænd lige på det tidspunkt, men sgu heller ikke til musikbranchen. Og da besluttede jeg: Jeg vil lave noget andet. Noget helt andet, simpelthen!

- Jeg søgte så og kom også ind og gik i gang med en MBA i kunstnerisk ledelse.

Dét er underligt, fordi netop Dicte har været med i musik så længe. 23 år efterhånden. Dicte fik sit gennembrud med bandet Her Personal Pain som 23-årig. Og har været med siden på sin egen præmis. Som én, der søger sin egen vej i musikken.

Cæcilie Norby: Når jeg står på scenen, er jeg forelsket i alle omkring mig

At slippe væk

Dicte - døbt Benedicte Westergaard Madsen - siger eftertænksomt med blikket vendt mod Københavns havnefront:

- Jeg er en vand-pige. Altså en rigtig vand-vand-vand-pige. Jeg føler mig simpelthen bare mest tryg, når jeg er i nærheden af noget vand. Måske fordi man tænker, at man altid kan slippe væk ud over vand, ikke?

Vi har aftalt at tale om sommer. Om hvordan Dicte, som ofte har travlt netop om sommeren, hvor der er festivaler, byfester og bare mange fester, bruger sin sommer.

Egentlig skulle vi have været i det sommerhus, hun har sammen med sin kæreste, siger Dicte. For det er hendes sommerbase. Det er derfra, hendes sommerverden går, når ellers alting går efter planen, hvad alting så ikke altid gør. Derfor er vi havnet på havnefronten, som Dicte har valgt at vise frem i stedet for, fordi hun synes, den er »virkelig cool« og værd at fremhæve som noget særligt.

Da Dicte stod dér for snart fire år siden og skulle sunde sig efter bruddet med sine børns far, var hendes måde at forsøge »at slippe væk ud over vand« at gå i gang med en MBA-lederuddannelse. Det var det, hun faldt over og havde lyst til.

Når man så nu udbryder: »Men du er jo tilbage i gamet. Både hvad musik og mænd angår...«, siger Ditce bare, på én gang både stolt og ydmyg: - Ja, og tilbage med endnu større kraft, føler jeg.

Men hvad skete der egentlig?

- Det er det, der sker nogle gange her i livet. Pludselig begyndte der at foregå en masse ting i mit liv.

- Jeg mødte en ny mand, hvilket vil sige: Jeg lagde ikke specielt mærke til ham den aften, for jeg lagde ikke mærke til nogen mænd overhovedet, men han lagde mærke til mig.

- Samtidig fik jeg en hel del spillejobs. Og det betød altsammen, at først var jeg nødt til at tage én orlov fra studiet, inden jeg overhovedet kom i gang med det, og så tog jeg én til, og til sidst måtte jeg erkende, at jeg ikke havde tid, og at det i virkeligheden var noget andet, der trak.

Læs også: Helena Christensen: Sådan ser min hverdag ud

Musik ved et tilfælde

Dicte synes, det ligner det mønster, der kickstartede hendes vej ind i musikken. For om det siger Dicte:

- Musikken har valgt mig. Sådan er dét. Jeg kom ind i musikken ved et tilfælde. Og som det ofte sker, sætter tilfældet noget i gang, og hvis det så ikke stopper, bliver det det, der bliver éns snor i livet.

- Lige da jeg startede, var der en masse ting, der rullede for mig. Da jeg lavede den første plade med Her Personal Pain, havde jeg også en hovedrolle i filmen »Smukke Dreng«, som jeg faktisk blev nomineret til en Bodil for. Det førte flere filmtilbud med sig, som jeg valgte at sige nej tak til. Jeg var bare meget mere på musikken. Det kan godt undre mig lidt i dag.

Barndomsminder

Dicte husker stadig sin barndoms somre.

- Somrene er faktisk noget af det, jeg har stærkest med mig i erindringen fra min barndom. Jeg var 10-11 år, da mine forældre blev skilt, og jeg flyttede med min mor til Jylland. Men allerede før det kom vi meget hos mine morforældre, som havde et fantastisk hus i Frøslev.

- I min erindring skinnede sommersolen døgnet rundt, og man løb sorgløst rundt og plukkede jordbær og skovhindbær overalt. Måske har den erindring også noget at gøre med, at de voksne altid var mere afslappede.

Er Dicte også selv mere afslappet om sommeren?

- Hm, altså min kæreste vil nok sige, at det er jeg ikke. Han vil måske ovenikøbet sige, at jeg er fuldstændig umulig med, at der skal ryddes op hele tiden, og at »den jakke, der ligger dér, jo ikke flytter sig selv...«