Dj Rosa Lux: "Jeg føler mig nok lidt som festernes Peter Pan"

Jeg har været til utrolig mange gode fester gennem årene, men det er sjældent mine fester eller fester, jeg er gæst
til. Som dj deltager jeg ikke i festen på samme præmis som de andre.

Jeg er den, der sørger for at give andre en god fest. Jeg har derfor et lidt distanceret forhold til de fleste af de fester, jeg er til.

Jeg er altid på arbejde, også når jeg ikke er det, og fortaber mig sjældent i festen. Jeg er på en eller anden måde lykkeligt svævende over den.

Jeg tror, jeg er for evigt arbejdsskadet. Jeg var til Coma (legendarisk natklub i København, red.) i lørdags, og jeg har det bare ikke særlig sjovt, når jeg ikke er dj til den slags fester.

Det er ikke min ting at forsvinde ind i mængden og danse i timevis. Jeg har det bedst i tryghed bag pulten, hvor jeg får et kæmpe kick ud af at få andre mennesker til at fortabe sig.

Indimellem er der alligevel fester, der står ud.

En af de bedste, jeg har været til længe, fandt sted i sommer, hvor corona havde sluppet taget, og der var fest på terrassen hos mine venner Mads og Lea, som har en kolonihave i Valby i samme forening som mig.

Der var så mange fødselsdage og andre begivenheder, vi ikke hav- de fået fejret, så de havde inviteret hele baduljen af begge deres vennekredse.

Leas crowd er poledansere og sabelslugere, der er til booty og R’n’B. Mads’ crowd hører trance og techno og vil bare rave.

Jeg havde været ude at spille et andet sted inden, så jeg ankom lidt sent og skulle spille med det samme.

En god fest har et flow, hvor folk ikke får præcis det, de ønsker sig, men bliver overraskede.

Min opgave er at gøre noget magisk med deres ben og fødder og hjerter og hjerner. Kilde dem inde under huden og få dem til at tænke, at de har skullet tisse eller ryge en cigaret i en time, men ikke kan lade være med at danse.

Desværre synes jeg, folk har været en smule mere aggressive til fester efter corona. De bliver fuldere hurtigere og vil i højere grad gerne bestemme, hvad jeg skal spille.

Man skulle tro, at der var kommet noget positivt ud af, at vi nu igen kan feste sammen, men min oplevelse er, at folk er mere respektløse.

Det betyder virkelig meget, at det er mig, der styrer musikken. Jeg har efter corona flere gange oplevet, at jeg nærmest tabte festen, fordi der hele tiden kom ønsker fra folk.

Det er meget essentielt, at jeg får lov til at bestemme, for ellers bliver jeg taget ud af mit flow. Hvis jeg skal opfylde folks random ønsker, så er jeg jo bare en Spotify-playliste.

Det skaber ikke en god fest.

Jeg har spillet nogle ret vilde steder gennem tiden.

Blandt andet til fest hos Wolfgang Tillmans (tysk fotograf og kunstner, red.) i hans kæmpestore atelier i London og på den danske pavillon ved Venedig Biennalen, hvor jeg spillede efter Peaches i en nedlagt lufthavnshangar.

Men det er bare ikke de fester, der har været de bedste. Ofte er det et sjovt ensomt job at være dj.

Jeg er midtpunkt et par timer, og så går jeg alene hjem i seng, hvor dem jeg har spillet for, har minderne om deres bryllup eller den der crazy julefest med jobbet.

Men jeg elsker samtidig at være troldmanden, der kommer med en tryllestav og spicer festen op og tager videre til den næste. Jeg føler mig nok lidt som festernes Peter Pan.

Der var højttalere og pult på terrassen med kulørte lamper og solsejl henover, og haven var opdelt i flere rum. Det elsker jeg. Jeg går meget op i det æstetiske, og det må gerne være eventyrligt.

Ét stort rum i beton er ikke interessant for mig. Da jeg kom, spillede dj'en house. Der var OK gang i den, men stemningen var lidt afventende, og jeg følte, at festen var så klar til mig.

Jeg begyndte at spille pop, og så eksploderede det bare i et festfyrværkeri af folk, der råbte og hoppede ekstatiske rundt.

Det var nok også, fordi der havde været corona, og vi ikke havde festet længe, så alle trængte virkelig til det.

Vi har samlet Katinka, Mendoza, Rosa Lux og Maria Bramsens yndlingssange på nedenstående nytårsplayliste.

Lad festen begynde!