Selvudvikling
13. juni 2014

Drømmetydning - Lær at huske dine drømme

Vågner du også om morgenen og har drømt hele natten, men kan intet huske? Nu får du en guide til hvordan du husker dine drømme og lærer af deres budskaber.
Af: Kirsten Borum
Drømmetydning - Lær at huske dine drømme

Foto: Colourbox

Kender du det? Du vågner op med en spændende drøm. Tænker - den vil du gerne huske! Men så står du op. Og drømmen ligger stadig i sengen. Lige som du skal til at "samle den op" forsvinder den ned i madrassen. Drømmetydning er lidt af en kunst, men et godt sted at starte er at lære hvordan du husker dine drømme.

> Drømmetydning: Se hvad det betyder at du drømmer du er nøgen

Drømmetydning: Sådan lærer du at huske dine drømme

Drømmetyder Kirsten Borum fortæller her, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil holde fast i dine drømme:

• Hav den indstilling, at drømme er vigtige budskaber, som du gerne vil forstå.

• Beslut, at du vil huske dine drømme. Mind dig selv om det flere gange i løbet af dagen.

• Sig til dig selv, lige inden du falder i søvn, at du vil huske en drøm.

Drømmetydning hos Kirsten Borum

Kirsten Borum har siden 1980 beskæftiget sig med drømme, healing og meditation. Hendes arbejde med drømmetydning er baseret på mangeårig undervisning og inspiration fra Jes Bertelsen og Bob Moore.

Læs meget mere om drømmetydning og hvordan du får dine drømme tydet på Kirstenborum.com

• Hvis du ikke husker en drøm, så kan den komme frem, hvis du ligger stille og mærker efter, om du har en bestemt følelse. Det kan bringe en drøm frem.

> Sådan tyder du dine sexdrømme

• Lig helt stille, når du vågner om morgenen. Lad være at åbne øjnene. Se, om ikke du kan komme i tanker om en drøm. Hvis ikke, vend dig forsigtigt om på den anden side; måske vil det lykkes dig dér. en drøm huskes bedst i den stilling, man lå i, når man havde den.

• Hav blok og kuglepen liggende ved siden af dig. Eller en båndoptager, hvis du foretrækker at indtale din drøm på bånd.

• Skriv alt ned. Også brudstykker. Hvis du begynder at skrive, kommer der tit mere frem, end du først kan huske.

• Læs bøger om drømme, lyt til andres drømme, fortæl andre de drømme, du kan huske.

> Få de 10 mest almindelige drømme og deres betydning her

Læs mere om:

Læs også