Eksperten: Vrede kvinder bliver set som hysteriske, ufeminine og irrationelle

Hvorfor er vrede et problem for mange kvinder?

– Jeg har i mange år beskæftiget mig med skyggen, som er alle de følelser, vi ikke vil være ved. På en af mine workshops er en del af øvelsen at give slip og råbe sin vrede ud, og det gør altid en stor del af deltagerne – som typisk er kvinder – nervøse og pinligt berørt. Det skyldes, at vreden har fået et dårligt ry og er blevet noget, vi helst skal hæve os over. Vreden er en af de syv dødssynder, og kvinder har lært i stedet at sige, at de er frustrerede eller skuffede. Mange kvinders problem er ikke, at de ikke kan håndtere vreden. Det er, at de ikke kan mærke den. Men vreden er et sublimt redskab til at forstå, hvornår vores grænser et blevet overtrådt.

Du taler om sund og usund vrede – hvad er forskellen?

– Usund vrede er at reagere på en af disse tre måder: Den passive, hvor vi undertrykker følelsen. Den passivt aggressive, hvor vi slipper vores vrede ud mellem sidebenene som stikpiller eller surhed. Eller den aggressive, hvor vi råber og skriger. Den sunde vrede er, når vi har overskud til selv at vælge, om og hvordan vi vil reagere – og når vi er i stand til at kommunikere direkte og værdigt. I den sunde vrede er vi i stand til at reflektere over, hvorfor vi bliver vrede, og lave vores eget arbejde. Der er f.eks. en dyb relation mellem vrede og skam, og når vi reagerer voldsomt og hidsigt, er det ofte, fordi andre kommer til at aktivere en gammel smerte, hvor vi følte os afvist, uønsket eller uelsket.

LÆS OGSÅ:

Passivt aggressiv: Undertrykker du din vrede?Hvad skal man så gøre?

– Mærk efter. Hvad sker der, når du bliver rasende? Lav dit eget indre arbejde og reparér de gamle sår, så de ikke larmer. Tal ærligt og personligt om, hvad du selv føler, og lad være med at dømme eller definere den anden. Få bedt om noget. Mange kvinder er gode til at forklare, hvordan de har det, men de er meget dårlige til at bede om noget. De glemmer at sige, hvad de vil have.

Hvordan har du det med din egen vrede?

– Jeg kom i kontakt med min passive vrede for nylig, da jeg skulle have en samtale med ledelsen på min søns skole. Jeg er normalt ret god til at udtrykke mine behov, men her kunne jeg mærke en tøven. Jeg var bange for at sætte hårdt mod hårdt, fordi jeg frygtede at blive set som skrap og usamarbejdsvillig. Men det, der altid hjælper, er at finde skyggen og adressere den. I det her tilfælde hjalp det at sige: ”Jeg er bange for, at I skal opfatte mig som en hysterisk curlingmor, men nu skal I høre …”.

– Find ud af, hvad du frygter, andre vil tænke om dig, og brug det ord aktivt. Så står du ved dig selv og det, du føler. Hvis du ejer skyggen, kan intet ramme dig.

SKRIGESKINKE

Hvorfor er vrede mere skamfuldt for kvinder end for mænd?

– Det er kun omkring 150 år siden, der kom en kvindebevægelse, hvor kvinder fik lov at give udtryk for følelser og vrede. Ellers har kvinder ikke rigtig haft nogen stemme, og langt tilbage i historien blev de brændt på bålet, hvis de ytrede sig. Den tradition spiller helt sikkert ind.

Hvis kvinder går amok i et vredesudbrud, bliver vi set som hysteriske, ufeminine og irrationelle. Mænd, der får et raserianfald og skælder ud, bliver ikke set som umaskuline. Tværtimod. Se bare på politik. Under det amerikanske præsidentvalg blev Hillary Clinton kaldt skinger og nasty woman, mens Donald Trump fik lov at råbe og bralre, hvilket blot gjorde ham mere populær. På samme måde bliver Mette Frederiksen kaldt skrigeskinke.

Kvinder bliver opfattet som omsorgsgivere og fredsmæglere, og den ramme skal vi helst ikke træde ud af. Vi tysser typisk også hurtigere på pigerne, når vi opdrager vores børn.

Der er i øjeblikket stærkt fokus i samfundet på positivitet og på at se muligheder i stedet for begrænsninger. Får det os til at skubbe vreden i baggrunden?

– Ja, der er en skyggeside i vores jagt på at blive bedre mennesker, på at blive søde og gode. Men det er vigtigt at have et sted, hvor vi kan slippe vreden løs. Om det så er at skrive alt det ned, vi ikke kan sige ansigt til ansigt. Det har konsekvenser at miste besindelsen. Men det er lige så farligt at opretholde en facade, hvor vreden slet ikke får plads. Vreden er ingen negativ følelse, den er en naturlig del af det at være til. Vi bliver ikke bedre mennesker af at afskære os selv fra det, som er autentisk.

LÆS OGSÅ: Hvordan bliver du vred? Se de 5 vredestyper

Pernille Melsted, 46 år. Underviser og forfatter til en række bøger om personlig udvikling og skyggearbejde, senest ”Tag dit lys hjem”. Mor til en søn. Holder foredrag og workshops med titlen ”Forstå din vrede” og udkommer til foråret med en bog om emnet. Har i en årrække beskæftiget sig med skyggen; de ukendte eller uerkendte sider, som vi ofte føler en modstand mod – men som fortæller os en masse om vores inderste behov.