Selvudvikling
17. maj 2013

Ekstreme samlere: Med rodet som fangevogter

Fænomenet ”ekstreme samlere” blev for alvor kendt i Danmark med en tv-serie fra USA af samme navn. Serien fulgte mennesker, som var blevet ofre for deres eget rod; deres egen samlermani. Men det findes ikke kun i USA…
Af: oprydningsspecialist Kamille Sommer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/maj/samlere-prim.jpg

foto: Fra programmet ”Ekstreme samlere” på TV3

I TV-serien "Ekstreme samlere" på TV3 mødte man både mænd og kvinder, unge og gamle, der levede isolerede pga. deres hjem nærmest var begravet i ting indvendigt, og også ofte på det omkringliggende udendørs areal. Det var voldsomt. Rodet havde fuldstændig taget overhånd. men det er ikke noget, der kun findes i USA - herhjemme findes der også ekstreme samlere.

Hvad er en ekstrem samler?
En ekstrem samler er en person der hamstrer ting. De har voldsomt svært ved at give slip på deres ejendele, og hvis ting bare bliver fjernet af andre, kan det påføre den ekstreme samler voldsom angst, sorg eller vrede. Disse ting kan være alt lige fra samlerobjekter til affald, som f.eks. indpakningspapir, poser eller skrald.

I USA hvor der er blevet forsket meget i hamstring (på amerikansk kaldet hoarding), har man nået frem til forskellige resultater af hvad det skyldes at visse mennesker, har svært ved at give slip på deres ting.
Forskerne mener at det kan være en form for OCD (Obsessive Compulsive Disorder), hvor det bliver en form for tvangshandling at samle på ting.

Det kan også være personlige traumer, som dødsfald i familien, skilsmisse osv. der gør at nogle mennesker pludselig begynder at samle i ekstremer. Nogen gange er det noget man har arvet fra en forælder, hvis man er vokset op i et hjem med ekstremt rod.

Hvad er konsekvensen af at være ekstrem samler?
En af konsekvenserne ved at være ekstrem samler, er isolation. Pga. rodet, undgår samleren at invitere familie eller andre gæster, og derved bliver rodet lige pludselig til en fangevogter.
Isolation kan i værste tilfælde give depression. Samleren vil ofte undgå deres nærmeste, da de bliver stressede af hele tiden, at blive bebrejdet og presset til at skulle rydde op. Det er meget svært for samleren at skille sig af med tingene, da de væver små historier sammen omkring hver ting, og for dem bliver deres ting, deres familie.

Andre konsekvenser kan være sundhedsfare, da rotter og mus bliver tiltrukket af affald. Samtidig er der masser af grobund for allergier og astma pga. støv og mug, som ofte er en konsekvens, fordi det er umuligt at gøre ordenligt rent. Brandfaren må bestemt heller ikke undervurderes, da den mindste gnist, kan skabe en voldsom brand, der lynhurtigt kan brede sig.

Er der ekstreme samlere i Danmark?
Ifølge International OCD Foundation er der på verdensplan op til 5 % ekstreme samlere. I Danmark føres der ikke statistikker over de ekstreme samlere, men de findes også her. Socialrådgivere, pædagoger og hjemmeplejen er blandt de arbejdspladser der af og til er nødt til at forholde sig til klienter der bor i meget rodede hjem.

I hjemmeplejen handler det om at få skabt de bedst mulige arbejdsbetingelser i hjem, hvor der er meget rod, så personalet kan opfylde de APV retningslinjer, der er foreskrevet af Arbejdstilsynet.
Assisterende områdeleder Stella Jónsdóttir ved Sundhedscenter Ceres i Horsens, er indimellem ude og tale med borgere, eller deres pårørende omkring arbejdsmiljøet i hjemmet. En række betingelser skal være opfyldt, for at man kan få hjemmehjælp.

Hvordan hjælper vi de ekstreme samlere?
Stella Jónsdóttir fortæller: " Det er meget forskelligt hvordan hjemmeplejen kommer ind i billedet. Det kan være efter en indlæggelse, borgeren der selv henvender sig fordi vedkommende ønsker hjælp, familie- eller nabohenvendelser. Nogle hjem med voldsomt rod, er sværere at håndtere end andre. Dog arbejder vi ALTID med fuld respekt for den enkelte borger, og prøver at løse problemerne på den bedst tænkelige måde for alle parter. Vi skal huske på at respektere at borgeren måske altid har levet på den måde - at det er hans/hendes livsstil.

Der må vi tilsidesætte vores egen forestilling om, hvad der er et godt liv, og i stedet være professionelle. Vi kan aldrig nægte borgeren sygepleje, men i nogle tilfælde, hvis borgeren ikke ønsker at fjerne nogle ting, må vi finde andre løsninger. Det kan f.eks. være at de skal have hjælp til bad, og der ikke er plads, så tilbyder vi dem bad på et dagcenter i stedet. Vi gør altid hvad vi kan for at finde en løsning, så borgeren kan få den hjælp der er behov for".

I miljøafdelingen i Horsens Kommune, sker det at der kommer henvendelse fra de lokale borgere, men det er ikke så tit. Ifølge ingeniør Tommy Krogh Abrahamsen, vurderes de forskellige sager ud fra KL´s vejledning fra april 2007 + et individuelt skøn af den enkelte sag.
"Er der rotter pga. gammelt affald eller oliedryppende biler osv., bliver der vurderet om der er sundheds- eller miljøfare, og det bliver der selvfølgeligt straks handlet på. Handler det om at der ligger en træstak i en gårdsplads, blander kommunen sig ikke".

Hvor kan du få hjælp, hvis du lider af samlermani?
Det kan kun anbefales at få professionel hjælp af psykolog, for at få klarlagt, hvad grunden er til at du har svært ved at slippe dine ting. Psykologen kan i samarbejde med en oprydningskonsulent, hjælpe dig med at få organiseret dit hjem.
Hvis du samtidig lider af købemani (shopaholic), kan du få hjælp hos www.danskmisbrugsbehandling.dk, til at få dine købetrang under kontrol.

MERE FRA KAMILLE SOMMER: Holder dine ting dig fast i fortiden?


TEST DIG SELV: Hvordan bliver du opfattet af andre?

LIGE NU I SHOPPEN

Lizl Rand: Kom stærk ud af din angst, kr. 249,95


Se mere her

Læs også