En prinsesse træder i karakter!
Alle kender vi hendes bedårende ansigt, de smukke dådyrøje og smittende smil, når hun står ved prins Joachims side. Men hvem er hun egentlig, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie? Det fik vi på FEMINA mulighed for at finde ud af, da vi fik et sjældent og ekstraordinært interview med prinsessen i hendes og prins Joachims hjem i Møgeltønder. FEMINAs ansvarshavende chefredaktør Camilla Lindemann drog af sted på en unik forårsdag. Hør her, hvordan hun oplevede det:
"Jeg havde som de fleste andre royalister gjort mig nogle tanker om prinsesse Marie, før jeg mødte hende. Men da der ikke har været nogen større, personlige interviews med hende efter hendes giftermål med prins Joachim, var det kun et vagt billede, jeg havde af hende. Og hvem mødte jeg: En kvinde med glimt i øjnene, livfuld og frem for alt en kvinde med sine egne meninger og med en stor mængde integritet.
Prinsesse Marie fortæller blandt andet om sine forældres skilsmisse, og hvad den betød for hende: "Jeg tilbragte meget tid alene", og desuden valgte hun at komme på kostskole, hvor hun stortrivedes. En helt igennem selvstændig kvinde. Hvad kan andre moderne kvinder lære af hende? Stå ved dig selv, uanset om du ender som prinsesse eller i et helt andet karrierejob. Og så tyder alt på, at prinsessen også er en fremragende bonusmor. Man tror hende, når hun siger, at hun elsker at være sammen med prinserne, Felix og Nicolai.
Læs hele interviewet med Prinsesse Marie i denne uges FEMINA.
Læs uddrag af interviewet med Prinsesse Marie her
Prinsesse Marie vil, om hun skulle få brug for det :-), have en varm fortaler i mig, i al beskedenhed."
Rigtig god fornøjelse!
Kærlig hilsen
Camilla Kjems