Er det samfundets skyld?
Jeg er vokset op med en mor, som var på konstant slankeur, konstant utilfreds med sig selv, og som desværre smittede mig med den utilfredshed. Det var ikke af ond vilje, eller fordi hun ikke ønskede mig eller min søster det bedste - hun gav formentlig bare sin mors kropsopfattelse videre til os. Og min søster og jeg har siden været ret bevidste om, at vi ikke ville begå samme fejl. Derfor har mine børn ALDRIG hørt mig klage over, hvordan jeg ser ud. ALDRIG hørt mig brokke mig over min krops begrænsninger. ALDRIG oplevet mig på slankekur. Jeg har helt sikkert begået alle mulige andre fejl, men jeg véd, at det at skamme sig over sin krop eller bare være utilfreds med den, har de ikke fra mig.
Hvor kommer det så fra, når man er syv år? Og nej, jeg køber ikke sangen om, at det er kvindebladenes skyld - ikke alene i hvert fald - det strømmer mod os alle vegne fra: Film, TV, aviser, musikvideoer, veninder, mødre, modeskabere og så videre. Det rammer alle kvinder, tror jeg - desværre. Det gennemsyrer vores kultur - og derfor er det op til os selv at ændre det.
Jeg prøver at gøre min del ved at lade mine børn se, at jeg ikke skammer mig over min krop, for det bekymrer mig, når en normalvægtig syvårig klager over sin mave. Nu er hun 11 og helt tilfreds med maven - men vil gerne af med de spirende hår under armene! Ikke at der er noget galt i at fjerne hår - men det skal ikke blive et krav, en forventning om, at "sådan gør man", eller en dom om, at det er ulækkert. Der bør være plads til forskellighed, ja, ikke bare plads - det bør hyldes! For accept af forskellighed er jo kærlighed - uden at jeg skal lyde som en gammel hippie (selv om jeg så gerne ville have været voksen i 70'erne og rendt rundt uden bh og levet fri kærlighed, fred og kærlighed fuldt ud), så kunne det altså være så fedt, hvis vi omfavnede os selv og hinanden.
Derfor er jeg også fuld af beundring for de seks kvinder, som i dette nummer har stillet op til foto helt uden tøj - det er så utrolig sejt og inspirerende. Jeg ville ønske, jeg var som dem, det er befriende og tjener også det vigtige formål at understrege det, vi alle sammen godt ved: At vi er forskellige, og ikke mindst at der ikke kun findes én måde at se dejlig ud på. Dejlighed kommer i alle størrelser og former. Men det bedste ved de seks forskellige kvinder er, at jeg mærker en tilfredshed og stolthed med og over sig selv. Og den slags smitter, tror jeg. For det er nok samfundets skyld, når vi generelt fokuserer på, at vi ser forkerte ud - når vi vil presse os selv og andre ind i en bestemt form. Men samfundet, det er jo os alle sammen! Så der er kun os selv til at ændre det. Jeg vil derfor fortsætte med at gøre mit yderste for, at min datter ikke ser sin krop som forkert, men som unik, fantastisk og smuk - for det er jo det, den er. Og så vil jeg gøre mit aller-yderste for ikke at fordømme dem, der vælger noget helt andet end mig - også dem, der vælger det for mig ekstreme og Botox'er, silikone'rer og opererer sig til, hvad de synes er den perfekte krop. For det mest begrænsende for os alle er jo, hvis vi accepterer, at der kun er én rigtig krops-virkelighed - vores egen.
LÆS OGSÅ: