Fingrene væk fra min pause
Forbudshysteriet har nået sin grænse, udtaler en politisk ordfører. Jeg må indrømme, at jeg sidder på min pind og håber og beder til den gud, jeg alligevel ikke tror på, at manden har ret. For nu må det da snart være nok. Det helt åbenlyse sted, hvor forbuddene ligesom bare regner ned, er over de stakkels rygere (de få, der er tilbage). Nu bølger diskussionen igen, og holdningen er, at de selv skal betale deres rygepauser. Ikke fordi rygning er usundt, men fordi al den tid, der bliver brugt på at ryge, er unødvendige pauser i et maskineri, der aldrig må gå i stå.
En eller anden velmenende sjæl har regnet ud, at Københavns Kommune kan spare 87 millioner, hvis det bliver helt forbudt for de ansatte at ryge i arbejdstiden. Samtidig fremføres det, at sundere medarbejdere vil give en mere stabil arbejdskraft og øget kontinuitet i sagsbehandling og service! Stop, stop, stop, siger jeg bare - hvor effektivt skal livet egentlig være? For mig er det her ikke engang et spørgsmål om rygning. Næ, det er mere et spørgsmål om, at vi mennesker ikke er maskiner, og at vi har brug for pauser og tid indimellem, hvor vi kan sunde os og måske endda få noget så outreret som en god idé. Ja, tænk, at få en god idé eller at få lidt overskud til den næste sag kan kræve, at vi tager en pause.
Jeg tror ikke, det er klogt at ignorere det. F.eks. har Hummels direktør Christian Stadil og professor Steen Hildebrandt skrevet en bog om nødvendigheden af god karma på arbejdspladsen. De mener, at fremtidens råstof er mennesker, og mennesker har brug for god energi for at udvikle sig, se et formål og skabe værdi. Giver forbud og topstyring monstro god energi? Og helt sikkert må det altså være, at hvis man tager pauserne fra et menneske, sker der ingen opladning, og sker der ingen opladning, løber vi fuldstændig tør for batteristrøm og energi, og så sker der i hvert fald ikke mere. Som forfatter og gift med en musiker kan jeg også forsikre om, at det ofte er, mens man er mest uvirksom i forhold til et projekt, ideerne og energien til projektet pludselig overfalder én bagfra. Uvirksomheden er helt enkelt nødvendig for kreativiteten. Om man så vælger at ryge, når man har brug for en pause, er vel stadig en privat sag?
Kærlig hilsen
Renée
FLERE KLUMMER
Dorthe Kandi: For gammel til TV
Julia Lahme: Er sex passè?
Lonnie Kjer: Til helvede med hørfrø