"Før ville jeg genoverveje en strandtur, hvis der ikke var styr på bikinilinjen - i dag siger jeg pyt"

Sommeren 2020 har ikke vist sig fra sin varmeste side, men alligevel er vi mange, der hvert år lever med smukke håb om lune dage ved Danmarks strande og derfor investerer i søde badedragter og flotte bikinier, når de varme måneder står for døren – bare for en sikkerheds skyld.

Jeg fornemmer helt klart, at kropspositivismen har gjort en stor forskel for mange folk de seneste par år, så flere fokuserer på at nyde en tur til vandet og ignorere den indre kritiker og de eventuelle ubehagelige blikke og kommentarer ved kysterne.

I år er jeg flere gange stødt på kvinder, der udtrykker beundring for alle i badetøj, uanset alder, højde og drøjde, hvilket er rørende at være vidne til.

Der er bare et gigantisk ”men!” – for de milde, beundrende øjne gælder nemlig ikke dem selv. De føler, at de som de eneste i verden er grimme i deres respektive bade-outfit, og derfor har de ikke lyst til at bruge det.

Ida Rud

38 år, journalist, musiker, debattør, foredragsholder og amatør-ekspert i ulve.

Først og fremmest er det jo vildt trist, at nogen skal have det sådan med sig selv. At slutte fred med sin krop, tilmed holde af den, er noget, mange har svært ved, og det er absolut heller ikke noget, man bare lige gør – det kræver tid, tålmodighed og øvelse.

Men når det er sagt, så må jeg altså råbe højt og kaste vildt med armene i luften: OG HVAD SÅ, HVIS DU ER GRIM?! Hvad er der galt med det?

Lad os være grimme!

Lad os slippe kontrollen! Det er befriende at være ligeglad, men der er også noget spændende ved grimt og pænt, for opfattelsen af det har det med at ændre sig efter diverse modediller. Bare tænk på øjenbryn, der for nogle tiår siden skulle være smalle og kontrollerede, men som i dag helst skal være kraftige og markerede.

Personligt elsker jeg, når jeg ser de unge, livlige kvinder, der ikke vil ligge under for devisen om, at kvinder skal fjerne hår under arme, på ben og på kønnet – og hvor der nu ellers gror hår, helt naturligt, på kvindekroppen.

Takket være et socialt medie som Instagram, hvor alle kan få en platform og komme til orde, ser jeg kvinder, der tager fuldt ejerskab over deres krop og omfavner ikke kun bløde deller og strækmærker, men også skægvækst i hovedet og sorte hår på lårene. Og det magiske er, at jo mere jeg ser det, jo mere finder jeg det smukt.

Løssluppen hårvækst er heller ikke lig med færre feminine signaler, og det ser virkelig skønt ud, når armduske og pelsede ben er i kombination med røde læber og florlette, blomstrede sommerkjoler. Det handler om udstråling, og det er så befriende, at der ingen regler er – og så ser man det jo ikke: Det grimme.

Man ser glade smil, strålende øjne, hører de venlige ord og støttende hænder.

Takket være de unge har jeg selv lært at slappe af med kropsbehåringen. Jeg skal da indrømme, at jeg stadig fjerner mange af mine hår, blandt andet dem, jeg har på overlæben (tak for det, gener), men jeg er slet ikke så emsig med det, som jeg har været.

Hvor jeg for bare få år siden ville genoverveje en strandtur,

hvis jeg ikke lige havde styr på bikinilinjen og benene, så siger jeg bare pyt i dag.

Hvis du ikke kan omfavne det, du finder grimt ved dig selv, så lad være – og vær grim alligevel. For hvis andre skulle finde dig grim, så er det deres problem, ikke dit. Lad være med at holde maven inde hele tiden, træk på skuldrene, hvis du ikke får fjernet stubbene på skinnebenene, og når neglelakken skaller. Det er meget sjovere.

Og husk nu, at der i bund og grund slet ikke findes grimme mennesker, kun grimme handlinger og sjæle.