Forventer du (også) det værst tænkelige?

Langt de fleste kvinder kender til katastrofetanker – ikke mindst i forhold til kærlighed og parforhold, hvor der er ekstra mange følelser på spil.

Foredragsholder, forfatter og parterapeut Ingrid Ann Watson giver sit bud på, hvorfor katastrofetanker opstår, og hvordan man kan håndtere dem.

”Vi kvinder bruger jo følelserne som pejlemærke, og det kan betyde, at vi er i følelsernes vold. Et eksempel er, at vi sidder her og snakker, og alt er vel, og så ser du måske over på min reol og siger: ”Nå, du er nok ved at rydde op, hva’?” Og så kan jeg – bang – blive ramt af noget fra min fortid, som handlede om, at jeg tit blev kritiseret.”

Læs også: 9 ting, som mennesker i stærke parforhold husker at gøre

De følelsesmæssige reaktioner skyldes altså, at man er ubearbejdet omkring sig selv og derfor handler ud fra fortidens skyld og skam og tab. Katastrofetanker kan udløses af noget så simpelt som et musikstykke, der leder tilbage til en tidlig erindring, eller man hører om noget, der er sket for nogle andre, eller man undrer sig over, at kæresten altid handler i Irma hos hende den pæne kassedame. Og i stedet for at give slip på det bliver det en form for besættelse eller mantra.

Trussel for parforholdet

Ifølge Ingrid Ann Watson har alle katastrofetanker – både mænd og kvinder. Forskellen er, at mænd ikke taler om dem – de handler på dem i stedet.

”Hvis en dreng kommer til sin far med katastrofetanker, er det jo en trussel mod at være alfahan og ”big man”. Derfor får han besked på at handle og finde løsninger. Piger derimod bliver støttet i at være i følelserne og tale om dem. Det er derfor, der er så mange frustrerede mænd i øjeblikket, fordi kvinderne taler og taler og taler. Mandens mål med at lytte til dine katastrofetanker er kun, at du skal blive glad igen. Hvis du så kommer med de samme tanker igen i morgen og i overmorgen, giver han til sidst op, fordi han oplever, at uanset hvor meget han taler med dig, så hjælper det ikke.”

Katastrofetanker er en alvorlig trussel for parforholdet på flere niveauer.

”Hvis man bliver ved med at tale om, at man ikke er god nok, og ”jeg kan ikke forstå, du er her, og du vil nok i virkeligheden hellere have hende, der kører derovre”, så sætter man det jo ind i partnerens system på et ubevidst plan. F.eks. havde jeg en mand heroppe, som i tre år var blevet beskyldt for at være utro. Til sidst tænkte han: ”What the fuck, når jeg alligevel bliver beskyldt for det, kan jeg lige så godt gøre det”. Det viser, at katastrofetanker godt kan avle en katastrofehandling, hvis man bliver ved med at tale om dem,” siger parterapeuten.

Bunder i jalousi

Katastrofetanker i et parforhold bunder i frygten for at blive forladt, at blive løjet for eller bedraget. Neden under det hele ligger frygten for ikke at blive elsket.

”Katastrofen er jo, at han en morgen vågner og kigger på mig, og så er jeg ikke længere den dejligste. Vil man arbejde med sin jalousi, er det derfor genialt at arbejde med katastrofetanker. Og det bør man, for det ødelægger livet, både for én selv og for partneren. Og katastrofetanker, som ender i jalousi, bliver kun værre og værre, hvis ikke man gør noget,” siger Ingrid Ann Watson, der mener, at det er helt okay at fortælle om sine katastrofetanker, og den katastrofe, det ville være, hvis man blev forladt, men det skal ikke være et dagligt eller ugentligt emne.

Som kvinde må man erkende: ”De her katastrofetanker er mine, og min mand er ikke min terapeut”.

Derudover må man erkende, at mandens tilgang til tankerne kan være anderledes, og at man derfor risikerer at føle sig ikke-hørt og ikke-forstået, hvis man deler dem med ham.

”Mænd vil ofte forsøge at argumentere med kvinders katastrofetanker: ”Jamen, jeg kendte jo slet ikke hende, jeg smilede til.” De prøver at argumentere over for katastrofetankerne. Det kan man ikke,” lyder det fra terapeuten.

Sådan gør du

Når Ingrid Ann Watson arbejder med kvinder, der er plaget af katastrofetanker, spoler hun tilbage for at se, hvor tankerne stammer fra, eksempelvis ud fra, hvordan følelser blev håndteret i barndommen. Det er det lange, seje træk, som er med til at rive katastrofetankerne op ved roden. Men der findes også måder, man kan arbejde med sine katastrofetanker på her og nu. Det første, man kan gøre, når man mærker katastrofetanker, er at skrive fem gode ting ned. Hjernen kan kun rumme én tanke ad gangen, så ved at fokusere på noget positivt tvinger man sig selv til at skifte fokus.

”For eksempel har du mødt en mand, som ikke ringer tilbage, og så tænker du: ”Åh gud, han har mødt en anden, han ringer aldrig mere!" Så skynder du dig at skrive fem gode ting såsom: Sidst vi talte sammen, sagde han, at han glædede sig til at se mig. Når vi er sammen, ser han på mig med kærlige øjne osv.,” råder Ingrid Ann Watson.

En anden ting, man kan gøre for at afhjælpe katastrofetanker, er at smile. For når man smiler, kan man ikke samtidig have katastrofetanker. Det er på denne baggrund, at hele latterbevægelsen blev stiftet. Kroppen kan ikke mærke forskel på, om du smiler ad noget eller ej.

Læs også: Selvværd: Hella Joofs 3 vigtigste leveregler

De to sandheder

”De to sandheder” er endnu en metode til bekæmpelse af katastrofetanker.

Spørg dig selv: ”Er det sandt?” Er det for eksempel sandt, at min kæreste udelukkende handler i Irma på grund af kassedamen? Hvis tankerne stadig er der, når man har tænkt det igennem, skal man spørge sig selv: ”Er det virkelig sandt?”

Her, siger Ingrid Ann Watson, plejer de fleste at stå af på deres katastrofetanker, fordi de godt kan mærke i kroppen, at det ikke er sandt.

”Det hele er jo et valg. Du kan vælge, at du har det dejligt derovre i katastrofetankernes paradis, eller du kan vælge at få ti minutters fred ved at bruge mine teknikker. Hvis katastrofetankerne vender tilbage, gør du det igen, og så får du gudhjælpemig 10 minutters fred mere. På den måde er ti minutter da skide godt, ikke? Og endnu bedre: Jo mere du øver dig, jo nemmere bliver det at få katastrofetankerne på plads, når de opstår.”

Få din partners hjælp

For at få bugt med katastrofetankerne skal man arbejde med dem på et følelsesmæssigt plan. Derfor dur det ikke kun at tale om dem.

”Det, der er interessant ved katastrofetanker i parforholdet, er, at de sjældent kan rationaliseres væk. Derfor skal de flyttes i følelserne og ikke i hjernen. Når man spørger sig selv, om det virkelig er sandt og mærker, at det er det ikke, så giver man slip. Det hjælper meget mere, end at kæresten 800 gange forsøger at forklare tingene rationelt,” siger parterapeuten.

Heldigvis kan kæresten godt hjælpe noget ad vejen. Det kræver blot, at du fortæller helt konkret, hvad du ønsker fra ham.

Bed ham om: 1) Kun at lytte eller: 2) Forsikre dig om, at noget ikke sker; eksempelvis at I ikke går fra hinanden.

”De to eksempler er gode, fordi de er så korte og konkrete. Plus at han ved, hvad han skal gøre. Mænd bliver jo glade, når kvinderne er glade.”

Læs også: 3 gode øvelser: Skru ned for selvkritik og op for kærligheden

Styr tankerne

Det kan være hårdt at arbejde med sine katastrofetanker, men når du er allermest frustreret, så husk, at tankerne opstår, fordi du har noget godt i dit liv, som du er bange for at miste. Derfor handler det ikke om, at vi skal udrydde alle katastrofetanker, men i stedet lære at styre dem, så de ikke bliver til overvældende sandheder, der ødelægger vores livskvalitet.

”Det vigtige er, at man formår at give slip på dem igen. Det er den sunde måde at håndtere katastrofetanker på. At man ser en ulykke på motorvejen, betyder jo ikke, at man holder op med at køre bil. Dér, hvor det går galt er, når tankerne bliver til en frygtmani, hvor man begrænser sig selv, fordi katastrofen hele tiden lurer om hjørnet. Men de enkeltstående katastrofetanker, som man tænker, handler på og derefter slipper, er både sunde og naturlige. Uden dem ville der ikke være nogen mening i lyset og i alt det gode og positive. Vi ville ikke kunne mærke forskel,” siger Ingrid Ann Watson

Er du en katastrofetænker?

·Hvilke katastrofetanker har du haft inden for det sidste år?

·Er der nogen af dem, der blev til noget?

·Var det enkeltstående tanker, som fik dig til at handle sundt – eller var det en besættelse, så du ikke kunne tænke på andet i dagevis?

Eksperten: sådan slipper du for dine katastrofetanker

·Anerkend, at du har katastrofetanker.

·Skriv, hvad du tidligere i dit liv har mistet ved at reagere på disse tanker, og beslut, at nu er det slut!

·Skriv fem gode ting som modtræk.

·Smil katastrofetankerne væk.

·Spørg dig selv: ”Er det virkelig sandt?”

·Se i omgangskredsen: Hvor mange kender du egentlig, det er sket for?

·Tjek virkeligheden med en veninde, som ikke selv er katastrofetænker.

·Arbejd med din fortid.

·Tal med din partner – fortæl, hvad han skal gøre.

·Ros dig selv jævnligt som modvægt til katastrofetankerne, jo højere selvværd, jo færre katastrofetanker.