Fra en læser: Det er jo bare bare bryster

Fra en læser: Laura Dybdahl Andersen reflekterer over vores "frisind"

Der lå jeg ganske udmattet (nogle ville sige udsplattet) på Barcelonas strand og blundede lidt. Da jeg først ankom, lagde jeg ikke specielt mærke til det. Men da jeg lidt efter slog øjnene op, og virkelig fik kigget mig omkring, så var de alle vegne: Melonerne, forlygterne, jaderne eller såmænd bare brysterne. Et nyt sæt hvor end jeg kiggede hen. Alle stirrede de på mig, eller måske mere på den tilsyneladende forræderiske bikinitop jeg var iført.

Nu er det jo ikke fordi, det er noget, jeg aldrig har set før. Faktisk har jeg da mulighed for at kigge på et trofast makkerpar hele tiden, i form af dem jeg selv har erhvervet mig (de er der et eller andet sted). Men her er der tale om, at majoriteten af de lokale altså lader toppene falde, så snart de første af strandens sandkorn udfylder tomrummet imellem deres tæer. Om bord på denne ”free the boobs”-bølge er alle aldre, størrelser og typer stærkt repræsenteret. Denne brogede flok gør selvfølgelig, at flere finder det nemmere at ride med på bølgen, hvorfor denne så bliver højere og højere. Hvilket, i min optik, bare er så sejt!

Hjemme i Danmark har vi en tendens til at kigge en smule skævt til folk, som viser for meget af sig selv. Om det så er fysisk eller psykisk. Helst ikke for meget hud, ikke for meget selvtillid, ikke for mange følelser, ikke for meget succes osv. Så hellere gennemsnitligt og neutralt. Rent fysisk har vi det også med at være en anelse påpasselige. Jo, vi kan sagtens se og høre på både det ene og det andet i film, tv, magasiner osv. (Lars Von Trier har sat sit præg). Rent politisk sætter vi heller ikke ind og laver deciderede forbud eller censur.

Men betyder det, at vi rent faktisk er et frisindet og åbent samfund i praksis? I dette tilfælde, omhandlende krop og bryster, så er der en væsentlig forskel på de danske og de spanske kvinder. Vi viser os ikke frem på samme måde og står ikke ved vores krop og form, som de gør hernede. Dertil er det mit indtryk, at det er alle danske kvinder, der er tilbageholdende. Både de, som måske ikke passer ind i det skønhedsideal, vi har påduttet os, men også de kvinder, som andre ville mene passede nøjagtigt ind i den ”perfekte krop”-kasse, skutter sig og holder krampagtigt fast i deres mindreværdskomplekser, samt det de ”gerne ville lave om”.

Selv kender jeg kun én enkelt kvinde, som trofast lader sine attributter stå rank og pryde strandkulissen sommer efter sommer: Min seje faster. Hendes (og de spanske mama’ers) eksempel burde flere følge. Ikke at jeg selv er så resolut, at jeg allerede har smidt min bikinitop langt ud i Middelhavet. Nej, tværtimod. Tendensen til blufærdighed i DK i spil med min egen generthed gør, at jeg holder mig på ”sikker” grund og stadig binder min top i dobbeltknude med lim og gaffatape, således at jeg ved, den sidder solidt på plads, når jeg er ude i en Blume-lignende crawl.

Det er heller ikke pointen, at dette skal være et feministisk opråb til, at vi alle skal surfe med på ”free the boobs”-bølgen. Jeg synes bare, at de som faktisk har lyst, men ikke gør det, fordi ”det gør man bare ikke i Danmark” – de skal gøre det. Kast toppen langt ud i Middelhavet, Roskilde Fjord, eller hvor end I nu tager jeres forfriskende sommerdyp henne.

For når alt kommer til alt - så er det jo bare bare bryster!

Laura Dybdahl Andersen, studerende, læser journalistik ved Roskilde Univsersitet

Vi vil gerne høre DIN mening!

Har du også en klummeskribent i maven? En mening, du gerne vil ud med? Eller en anekdote, strøtanke eller betragtning fra din hverdag, du kunne tænke dig at dele med feminas læsere? Så send den til os – måske bliver din klumme udvalgt til at komme på femina.dk.

Du skal maile din klumme til redaktionen@femina.dk og skrive ”Fra en læser” i emnefeltet. Teksten skal være på 300-500 ord, du skal vedhæfte et billede af dig selv og skrive en kort introduktion af dig selv. Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere tekstenfar.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mvh femina