Heidi har nedsat hørelse: Jeg vil have det bedste ud af livet

50.000 danskere er svært hørehæmmet. Heidi Knudsen er en af dem.

Voldsom tinnitus var første tegn på Heidi Knudsens høretab. Hun var i 30’erne, og der gik mange år, før hun ville erkende det. Og fordi hun ikke fik gjort noget ved problemet, blev det stadig sværere for hende at passe sit arbejde som skolelærer.

– Jeg overanstrengte mig, fordi jeg ikke kunne høre børnene, og måtte bede dem gentage flere gange. Jeg syntes, det var pinligt. Når jeg kom hjem fra skolen, var jeg efterhånden så udmattet, at jeg var nødt til at sove hver dag. At der gik så mange år, før jeg gjorde noget ved det, skyldes nok, at jeg ikke turde udfordre min trygge tilværelse. Det handlede om identitet, for jeg var vokset sammen med lærergerningen, og så handlede det også om økonomisk tryghed. Jeg bildte mig selv ind, at jeg godt kunne arbejde som lærer på trods af mit høretab, siger 55-årige Heidi, hvis høretab er arveligt betinget. Flere i hendes nærmeste familie er også hørehæmmede.

Heidi forstod først, at hun var nødt til at gøre noget, en aften hun var i teatret.

– Jeg var af sted med mine kolleger, vi sad lidt spredt, og jeg befandt sig sammen med en gruppe pensionister. Da de skreg af grin ad det, der foregik på scenen, forstod jeg, at jeg måtte gå til lægen. Jeg kunne intet høre.

Har lagt sit liv om

Heidi blev udredt og tog imod alt den hjælp, hun kunne få i form af psykologhjælp, kurser for hørehæmmede og undervisning i at håndtere sin tinnitus. Hun fik også høreapparater og en telefon, der streamer lyden direkte ind i høreapparaterne. Heidis høretab var ikke foreneligt med lærergerningen, og hun arbejder i dag som distributør for De Fynske Attraktioner. Et job, hun heldigvis også er glad for, og det belaster hende ikke i samme grad. Hun har nu mere overskud til at være sammen med sin familie, der foruden en meget støttende mand tæller to voksne døtre og en søn. Til trods for at Heidi har lagt sit liv om og har fået hjælpemidler til at høre bedre, er hun er dog fortsat nødt til at tænke over, hvor meget hun kan overkomme at være sammen med andre.

– Meget snak og støj fører til mere tinnitus, og så kan jeg næs­ten intet høre – selv med høreapparater. Så jeg kan ikke have to store selskaber på en weekend. Jeg har svært ved at sidde og tale i et selskab, for baggrundsstøj gør, at jeg ikke kan høre. Jeg har måttet arbejde med mig selv, fordi jeg har svært ved at bede andre om at gå udenfor med mig, hvis jeg skal kunne høre dem, uden at jeg føler mig sær.

Heidi mødes helst med én ven ad gangen, og går de på café, stikker de først næsen indenfor og lægger mærke til, om der er for meget støj.

– Det kan det være svært for andre at forstå, at jeg hører så dårligt. Folk kommer til at vende ryggen til mig eller mumler. Men de er nødt til at tale langsomt og tydeligt hele tiden. Nogle gange undrer jeg mig over, at det kan være så svært at forstå mit høretab, men jeg ser jo helt normal ud. Man kan heller ikke se mine høreapparater.

Er glad hver dag

Det er vigtigt for Heidi, at hendes fortælling ikke bliver en negativ historie, for Heidi trives med sit liv.

– Jeg nyder for eksempel stadig musik og at være aktiv. Jeg elsker at motionere og færdes i naturen. Der er masser af muligheder for at være sammen med andre uden at tale så meget – man kan for eksempel spille kort eller strikke sammen. Det er vigtigt ikke at isolere sig, siger Heidi, som mener, at hendes høretab har gjort hende mere nærværende.

– Jeg kompenserer nok for min dårlige hørelse med mit syn. Jeg lægger meget mærke til alting, og jeg ser meget på folk. Jo også fordi jeg mundaflæser. Vi har alle nogle bjerge, vi skal over i løbet af vores liv – høretab har været mit bjerg. Men hver dag, når jeg vågner, er jeg glad. Mit høretab bliver værre med tiden, hvilket jeg ser hos mine familiemedlemmer, men det må jeg leve med. Det betyder meget for mig at få det bedste ud af livet i stedet for at opleve høretabet som uretfærdig modgang. Det er vigtigt ikke at påtage sig en offeridentitet, siger Heidi.