Helle bortadopterede sin søn som 14-årig: For 12 år siden ændrede alt sig

Udefra ser det hele flot ud. I 20 år har Helle Steffens, 64, boet i en idyllisk gård i Nordsjælland og drevet et børnetøjsfirma, som for nylig er afhændet, så hun nu kan nyde livet og gøre alt det, hun ikke havde tid til i et travlt arbejdsliv. Men det sker alene, og det er der en stor og sorgfuld forklaring på.

Som 14-årig blev Helle gravid. Da hun var for langt henne til en abort, blev bortadoption løsningen. I første omgang var hun lettet over at få sit ungdomsliv tilbage, men det kom med en pris.

– Da jeg var sidst i 20'erne, besluttede jeg mig for ikke at få flere børn. Det var ikke fair at få flere, når jeg havde givet det første væk, mente jeg. I dag kan jeg godt se, at det ikke var rationelt, siger hun.

Hvad der ydermere skubbede til beslutningen om ikke at blive del af en kernefamilie var lillebrorens død som 29-årig efter langvarig sygdom. Helle var da først i 30’erne og i et fast forhold, så et liv med mand og børn lå egentlig lige for:

– Det har ikke skortet på kærester og muligheder for at danne familie. At jeg valgte at gå igennem livet alene var en måde at sætte et hårdt skjold op, så jeg beskyttede mig mod at miste igen. Det var ikke noget, jeg besluttede mig for fra den ene dag til den anden. Det var en beslutning, der kom snigende, så jeg trak mig og stoppede forhold, som kunne have udviklet sig. Det er lidt skræmmende, at noget, som sker i en kort periode af ens liv, kan sætte retning for resten af tiden på en måde, man ikke selv bestemmer.

Fortryder ikke

For 12 år siden skete der så noget, Helle kun kunne drømme om. Hun blev kontaktet af sin søn, Jan, som havde mistet sine adoptivforældre og længe havde ønsket at finde sin biologiske mor. Det blev et lykkeligt møde for de to, som siden har været uadskillelige.

Samtidig fik Jan bedsteforældre, som fik en svigersøn, og Helle fik to børnebørn og en svigerdatter.

– Min søn siger, at jeg burde havde fået flere børn, når jeg har så meget at give og elsker børn.

Når Helle ser tilbage på sit liv, fortryder hun dog ikke, at hun aldrig fik familie. Tværtimod synes hun, at hun har haft et fantastisk liv og har været åben over for andre mennesker:

– Måske fordi jeg bortadopterede min søn og senere mistede den bror, jeg var så tæt på, har jeg haft en masse kærlighed at dele ud af. Og jeg er ikke i tvivl om, at de dramatiske begivenheder har givet mit liv en retning, det ellers ikke ville have taget.

Andre relationer

Det gælder også valget af et omfattende arbejdsliv, hvor eget firma med stor indsats var hendes liv i årevis. Helle har altid elsket jobbet, selv om det til tider var krævende. Nu kalder hun sig livsnyder, som ser og oplever ting, hun ikke havde tid til før.

– Kærlighed i tosomhed holdt jeg på afstand. Jeg var åben over for det før min brors død, men bagefter lukkede jeg af over for den. I stedet har jeg brugt min energi på andre relationer, og det menneskelige plan har jeg ikke manglet noget.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 43/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.