Selvudvikling
13. september 2012

Her er din nye weekend lover!

Han elsker kvinder. Så meget, at han hylder os på sit album ’Weekend Lover’, hvor pianisten Jakob Park lukker os ind i både jagten, affærerne, mulighederne og de lukkede døre, når kærligheden alligevel kun bankede på for en stund …
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/september/parkprim.jpg

foto: Jakob Eskildsen

Og han skal nu nok få sunget og spillet sig til en hel del kvindehjerter, når albummet først ryger på anlægget. For hans mission om at hylde kvinden og tale til hende lykkedes ret godt, og du er allerede i stemning fra første tangent-berøring. I et univers af store ord, længsel og flygtighed og på en mellemstation, der dufter godt af poesi og popsange, der heldigvis har jazzen dybt i DNA'et. For det er dér - og i de smukke ballader - Jakob Park virker allerbedst. Og man tror faktisk på, at han er så fascineret at kvinden, at dét er grunden til, at han ikke for længst har fundet den eneste ene, men har taget godt for sig af de feminine fristelser, han har mødt på sin vej. Ja, det fortæller manden altså selv i sin pressemeddelelse!

Pianisten, der pleaser pigerne!
Og han ved vist, hvad der virker og får nærmest os alle sammen med ind under hyldest-hatten på 'Weekend Lover'.
"Det er min ultimative hyldest til kvinden i alle afskygninger," siger Jakob Park selv til Oestrogen.
"Det er til moderen, lillepigen, den selvstændige og emanciperende kvinde, elskerinden, hustruen og alt dét, der ligger in between og lige ved siden af," siger sangskriveren og pianisten, der er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, men har fået hjælp af sine musikalske legekammerater i det københavnske til albummet, der er produceret af guitar-geniet Aske Jacoby.

Poetisk pianist … fra et hjem uden klaver!
Selv er Jakob Park adopteret fra Sydkorea og vokset op i Sønderjylland hos en arbejderfamilie, for hvem det ikke var klaver, kunst, poesi og lyrik, der stod øverst på dagsordenen. Alligevel har han altid haft en kæmpe trang til at udtrykke sig kunsnerisk, og det kan du altså få fornøjelsen af at lægge ører og hjerte til fra d.17.september, hvor 'Weekend Lover' bliver tilgængelig for os alle sammen og - især - kvinderne, jo! Og han siger det selv så fint.
"Kvinden har en meget veludviklet og skarp sanselighed, som mænd ikke er i besiddelse af."
Svært at være rigtig uenig, ikke? Lyt, læn dig tilbage - og lad dig bare hylde af Jakob Park …

Fik du hørt din nye køresang?

Læs om filmen, du godt gider se!

Huskede du Shoppen ...?

Velkommen til dagens horoskop!

Læs også