Selvudvikling
18. november 2012

Hjerneforsker: Kvinder har perfekte forskerhjerner

Kvinder er bedre fejlfindere end ménd – og dermed bedre forskere, siger ekspert
Af: Mia Qvist Scheelsbeck
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/taet-paa-dig/2012/11/1246-kvinder-har-perfekte-forskerhjerner/1246-kvinde-hjerne-copy.jpg

Foto: Panthermedia

Piger har hjerner, der fungerer som social lim. De udvikler nemlig forbindelsen mellem pandelappen og det limbiske system i hjernen hurtigere end drenge, og derfor kan de tidligere leve sig ind i andres fĂžlelser og koncentrere sig. Men det er ikke altid til fordel for pigerne.

- Der bliver drevet rovdrift pÄ pigernes evne til at fÄ en gruppe til at fungere. 'SÄ kan du lige sÊtte dig derover mellem Hans og Lasse, sÄ de ikke slÄs'. Det er du blevet trÊnet benhÄrdt i, siden du var sÄ lille, at du kunne fatte det fÞrste gang. Og du gÞr det stadigvÊk. Du kan bare mÊrke, at hvis vi nu lige tager den her i oplÞbet, sÄ bliver det lidt nemmere for os alle sammen, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, der har skrevet flere bÞger om hjernen, til FEMINA.

Kvinder tager simpelthen alle problemer pÄ sig, hvor mÊnd er bedre til f.eks. at acceptere, at nÄr de er syge, er de syge. Og sÄ er arbejdsopgaverne ikke deres problem.

Din hjerne har brug for den rigtige nĂŠring for at kunne fungere. LĂŠs, hvad det er her.

De helt perfekte forskerhjerner
Ann-Elisabeth Knudsen peger pÄ, at kvinder bestemt ikke skal vÊre kede af denne egenskab. Den kan faktisk gÞre dem til bedre forskere end mÊnd.

- Hvis vi kun kiggede hjerner, og ikke hvad det var, vi gjorde ved dem, sÄ har piger jo perfekte forskerhjerner. Vi har et bredt neuralt netvÊrk og lige adgang til begge hjernehalvdele - sÄdan et lille forskergen, en fejlfinder, der siger: 'Har du tÊnkt pÄ..', 'man kan aldrig vide.., 'hvad nu hvis..' I medicinsk forskning er det f.eks. ret smart, at du opdager bivirkningerne, inden produktet kommer pÄ markedet. Men fordi kulturen har forventet noget andet af kvindehjernen og har brugt potentialet til at fÄ nogle andre til at blive gode, sÄ er det ikke noget, man bare kan tilsidesÊtte. Og der er jo ikke et universitetsfag, der hedder 'God til at vente til det bliver din tur, vel?', spÞrger Ann-Elisabeth Knudsen.

LĂŠs mere om:

LÊs ogsÄ

Bliv medlem af femina+

Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrÊnset adgang til alt indhold.