Hvilken type sundhedsperson er du?

Hvor mange kalorier? Hvilke farvestoffer? Vi danskere kigger ikke længere bare på, om den pakke pålæg vi står med i hånden ser sund eller usund ud, men studerer i højere grad, hvad der står på varedeklarationen.

Det viser et forskningsprojekt fra Institut for Marketing & Management på SDU. Her har forskere undersøgt danskernes forhold til mad og sundhed i forhold til en lignende undersøgelse fra 1999.

- Dengang var der mere fokus på det sunde måltid som en helhed, og man så ikke så meget på ernæringsindholdet i den enkelte fødevare. Man skulle have en afbalanceret kost, og man lod ikke den enkelte komponent udsætte for en nærmere vurdering, siger professor Søren Askegaard til magasinet Nyviden.

De danskere, der forholder sig til mad på denne måde, kalder forskerne for "de kontrollerede".

- Man kan spørge: Spiser vi måltider eller ingredienser, siger søren Askegaard, som gør det klart, at han mere går ind for at se på kosten som helhed.

Tendens fra USA
Nutrionisme, som den nye tendens, kaldes stammer fra USA, hvor den i visse områder var stor allerede i 1990´erne og stadig er det. Den er nu altså kommet til Danmark, men har ikke de helt samme vækstbetingelser her, mener Søren Askegaard.

- Den slår ikke igennem i en så rabiat form i Danmark, for det sidder dybt i de fleste danskere, at der også skal være plads til at hygge sig. Det er meget godt med sundhed, men alt med måde synes de fleste danskere, siger han.

Hvilken sundhedsperson er du?
Forskerne har registreret fire forskellige måder at forholde sig til mad og sundhed på. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor store de enkelte grupper, men gruppen af "almindelige" er klart den største.

De kontrollerede: Meget sundhedsbevidste. Mad fylder rigtig meget i deres liv. Henter information på nettet, i bøger, via nyhedsbreve og foredrag. Kører rundt til små specialbutikker for at få den rigtige mad. Da man lavede den første undersøgelse i 1999, stødte man ikke på denne gruppe.

Livsnyderen: Mener at det er afgørende, at maden smager godt. Går ud fra at fødevarerne er sunde, hvis de er ordentligt produceret. Er ikke for meget for det fedtfattige, fordi de mener, at det går ud over smagen. Kører gerne rundt til små specialbutikker for at få den rigtige mad. Er generelt skeptiske over for den megen fokus på sundhed.

De resignerede: Synes i særlig grad, at de mister overblikket på grund af mange sundhedsbudskaber. Er skeptiske over for sundhedsbudskabernes værdi. Er ikke så interesserede i mad - de spiser for at leve og ikke omvendt.

De almindelige: Det er vigtigt at spise sundt, men det må ikke blive fanatisk, lyder filosofien. Vender sig imod alt for mange regler omkring mad og værdsætter, at man kan hygge sig med mad i familien.

Læs også Test dig selv: Kan du kende forskel på sund mad og knap så sund mad på mama.dk.