Hvor går grænsen mellem selvudvikling og selvoptagethed?

”The Secret”, ”Nuets kraft”, ”Positiv psykologi”, ”The Work”, ”Personlig karma”, ”Kunsten at leve lykkeligt” og ”Føl frygten – er alle selvhjælpsbøger og står i mange menneskers bogreol.

Sidste år fik hele selvhjælpsgenren en rystetur, da professor i almenpsykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann udkom med bogen ”Stå fast”, der advokerer for en ny og provokerende tilgang til det moderne liv, hvor vi skal holde op med at mærke efter i os selv, når vi skal træffe valg, og i stedet rette blikket ud mod verden.

– Umiddelbart er bogen en kulturkritik, som peger på nogle problematiske ting i vores samfund. Jeg er bekymret over, hvor meget fart vi har på. Man må ikke længere stå stille, så er man forkert. Vi skal hele tiden udvikle os, men når selvudvikling bliver et mål i sig selv, er der en overhængende fare for, at vi bliver narcissister, der glemmer de mennesker, der er omkring os, forklarer Svend Brinkmann.

I bogen beskriver han, hvordan vi de sidste 50 år har opbygget et samfund, der bygger på idéen om, at vi skal fokusere på det positive i livet – at vi skal visualisere os lykkelige og lade være med at hænge os i det negative ved livet.

Selvudvikling: 8 tegn på, du skal sige farvel til folk, der dræner dig

Men ifølge Svend Brinkmann kan denne livsførelse netop gøre os deprimerede.

– Man lægger alt ansvar over på folk, men vi har altså ikke magten til at gøre os selv lykkelige – og hvad sker, hvis du ikke bliver lykkelig af din selvudvikling? Så har du jo virkelig fejlet! Måske skulle vi prøve at gå efter den sunde fornuft og acceptere, at der er nogle ting i livet, som er svære, og de skal ikke bekæmpes ved at tænke positivt hele tiden, forklarer han.

Du skal dø en dag

En af Svend Brinkmanns mange pointer er de gamle stoikeres adskillelse af fornuft og følelse – og deres fokus på døden, som gerne skulle frembringe en glæde for livet. En øvelse kunne være hver dag at forestille sig, at man bliver gammel, syg og til sidst dør. Dette skulle uden tvivl få dig til at værdsætte livet noget mere – også når vi er i krise. For Svend Brinkmann angriber ikke, at vi forsøger at arbejde os igennem en krise, kun at vi stopper med at bevare et dybt fokus på os selv, når vi er kommet ud på den anden side.

– Det er sundt at kigge problemerne i øjnene og forsøge at komme igennem dem – hvis du har oplevet traumatiske ting, skal det undersøges og ændres, men ikke hvis du ellers har det udmærket og bare gerne vil ændre og optimere dig selv – du skal måske hellere forsøge at være et bedre menneske over for dine nærmeste og lade være med at registrere for meget af dig selv. I stort set hele menneskehedens historie har det at have ansvar for andre mennesker været det vigtigste. Men i de seneste 50 år er det gledet i baggrunden. Alt, hvad der kan bringe pligten og ansvaret for andre mennesker ind i billedet igen, er godt, understreger han.

At stå fast kræver også selvudvikling

Men kan det passe, at vi skal stoppe med at kigge ind i os selv? Har alle de timer med meditation, coach og selvhjælpsbøger været forgæves? Nej, ikke hvis du har brug for det, mener Sofia Manning, indehaver af coachinguddannelsen Manning Inspire.

Vi downsizer som aldrig før: ”Folk render ikke rundt og er lykkelige, selvom de har mange ting”

– Selvudvikling er noget, man skal bruge tid på, hvis man har lyst, hvis man har et behov for det, eller hvis der er et område af éns liv, man ønsker at blive bedre til at håndtere. Rigtig mange kæmper med sig selv. De er usikre, i tvivl om, hvad de skal med deres liv, tør ikke bede om lønforhøjelse, er kede af ikke at have en kæreste, frygter afvisning, tør ikke forfølge deres drømme. Og så videre. Her kan det være til stor hjælp at få nogle konkrete værktøjer og nogle indsigter, som giver et nyt perspektiv på tingene, forklarer Sofia Manning. Hun mener, at Svend Brinkmann har en pointe, når han siger, at man skal vende blikket udad i stedet for indad, men samtidig synes hun, han får det til at lyde lidt nemt – det med at glemme sig selv og stå fast.

– Jeg har coachet mennesker i mange år, og jeg oplever ikke, at mennesker kan foretage den slags forandringer uden at gøre brug af værktøjer og teknikker, der åbner nye perspektiver og muligheder. Det kræver med andre ord en proces. Og den proces er jo nærmest definitionen på selvudvikling, mener hun.

Sofia Manning mener dog også, at et stort fokus på én selv kan blive for meget, og verden bliver ikke et bedre sted af, at vi konstant piller os selv i navlen – ej heller hvis vi blot står stille. Og her er Svend Brinkmann enig.

– Der vil være tidspunkter i dit liv, hvor det er nødvendigt at kigge dig selv i øjnene og se, hvad du kan gøre anderledes eller eventuelt ændre ved dig selv og lære af dine erfaringer. Men hvis man ikke må italesætte det negative, så kommer vi jo netop ikke videre – vi lærer intet af det, der ikke fungerer. Og man skal huske på, at det faktisk kan få én til at værdsætte livet endnu mere, hvis man indimellem fokuserer på det negative, der kan ske i livet. Så bliver det, man har, pludselig meget værd, og man stopper med at jagte et punkt ude i fremtiden, hvor man har nået sine – måske – urealistiske mål, forklarer han.

Så hvad skal du gøre? Skal vi stoppe med at udvikle os? Nej, det mener hverken Svend Brinkmann eller Sofia Manning. Men det gør ikke noget, at vi begynder at se hverdagen gennem mere realistiske briller.

Selvudvikling er at kigge udad

Ifølge Svend Brinkmann er der kommet for stort fokus på at tænke positivt om enhver situation – og det er ikke alle situationer, der kan vendes til noget positivt.

– Der er tragedie og smerte i livet, og det skal vi blive bedre til at acceptere. Og så må vi stoppe med at fokusere på os selv så meget og hellere flytte fokus hen på andre. Det kan man faktisk opleve en stor glæde ved, fortæller Svend Brinkmann.