Jagten på lykken
"Vi har alt, men det er også alt, hvad vi har". Sådan lød overskriften i en boganmeldelse i Politiken, som jeg læste forleden. Bogen hed "Jagten på lykken i overflodssamfundet" og var skrevet af Thomas Hylland Eriksen, og den fangede straks min interesse. Hvordan skulle dén overskrift mon forstås? Umiddelbart havde jeg jo en anelse, eftersom det i disse år er noget af det, jeg ynder at reflektere over. For hvordan er det vi har skruet tilværelsen sammen for os selv? Jeg tror ikke, der er mange, der mangler ret meget her i Danmark. Der er selvfølgelig en gruppe mennesker, der er fattige, og som lever for næsten ingenting, det er jeg klar over. Men de fleste af os, den store middelklasse, vi har alle sammen, hvad vi skal bruge og mere til.
Det bærer f.eks. ønskesedlerne til jul og fødselsdage præg af. Ønskesedler er nemlig svære at vride ud af folk, i og med de er svære at skrive ... for hvad skal man dog finde på at ønske sig? Ungerne har det på samme måde, de har jo det meste allerede. På sedlerne står der ny iPod, ny mobil etc. Ordet ny forekommer altid foran, fordi de allerede har én af slagsen.
Hvorfor er vi ikke lykkelige ... vi har jo alt? Er alt det, vi har stræbt efter, i virkeligheden bare ligegyldigt? I bogen spørger forfatteren: "Hvad skal middelklassen stræbe efter, når den materielle velstand og sociale tryghed er opnået? Og hvad skal vi fråsere stille op, når vi kun bliver marginalt gladere af at få en ny iPod, 20 slags pesto, større bryster, en firehjulstrækker, fladskærm nummer fem og endnu en charterferie til et varmt sted?" "Jagten på lykken i overflodssamfundet" præsenterer læserne for alternativer til forbrug, såsom åndelige oplevelser, naturoplevelser, anerkendelse, samhørighedsfølelse, sex, religion samt fælles anliggender, såsom vores miljø, vores retssystem og den politik, der føres.
For mig er de tanker dybt spændende og i tråd med den følelse, jeg fik, da jeg hørte Obamas tiltrædelsestale. På en eller anden måde giver det bare håb, at der pludselig blæser andre vinde end mig selv, mig selv, mig selv samt Gucci og Chanel og det helt rigtige samtalekøkken og så den hovedløse fokusering på økonomisk vækst, der har præget al debat og politik igennem de sidste mange år, og som virker så indholdsløs og ligegyldig på sin helt egen ucharmerende facon.
Så nu står jeg altså og er på vej ned til boghandleren. Der er en bog, jeg bare må læse.
Kærlig hilsen
Renée
Har du spørgsmål om parforhold, børneopdragelse, sex, usikkerhed - eller hvad der i øvrigt hører livet til - så skriv en mail til Renée på renee@femina.dk .
Hvis du er blevet inspireret af Renées klumme, eller bare gerne vil knytte en kommentar til emnet, så giv din mening til kende i vores kommentarfelt herunder.