Jeg dagdrømmer om langsigtet politik, der holder
Indimellem når arbejdsdagen bliver alt for lang, kan jeg henfalde til dagdrømmerier. Og dér er der ingen grænser. Man kan ønske sig hvad som helst, og jeg er sikker på, mange kvinder gør det. De her dagdrømmerier kan indeholde alt fra noget seksuelt til en strand på en tropeø - og indimellem kan de faktisk også overraske mig. Sådan en overraskende dagdrøm havde jeg forleden. Overraskende, fordi den havde noget med politik at gøre; for jeg skal da ærligt indrømme, at jeg ikke er inde i vanen med at dagdrømme om politik.
Det var ugens debatmøder og aviser, der havde sat mig i gang - for det var en uge, hvor den ene politiker efter den anden stod frem og lovede, at NU skulle der også gøres noget ved dette og hint. Gider ikke engang gå i detaljen med, hvilke enkeltsager der konstant kan forarge rundtom i landet og dermed også forarge dem på Borgen og som en kædereaktion straks få en plads i varmen med en offentlig udtalelse om, at "det skal vi helt klart sørge for ikke sker igen." SOM OM!
Næ, enkeltsager er der nok af, og det var sådan set det, der var pointen i min dagdrøm. For jeg er ved at være noget så grundigt træt af den reaktive politik, der synes at være på mode i disse år. Løfter, der ikke holdes, ord, der ikke har nogen dybere mening, og planer, der ikke strækker sig længere end folkestemningen.
Og det var så her, min dagdrøm kom ind i billedet. For pludselig en tilfældig formiddag levede jeg i et Danmark, hvor der blev slukket for knappen, sådan helt bogstaveligt: Slukket. Hvilket indebar, at der ikke udkom nogen aviser og blade, og at der ikke blev sendt noget som helst fjernsyn i en hel måned, og der i særdeleshed IKKE var nogen meningsmålinger om, hvor mange stemmer de forskellige partier nu havde vundet eller tabt de sidste fire timer. På den måde ville de kære folkevalgte nemlig pludselig skulle til at kigge indad, de ville skulle mærke efter selv, vurdere selv, finde idealer selv, beslutte selv, hvad der skal gøres, og hvad der er vigtigt og væsentligt for borgerne i dette land! Og på den måde forestillede jeg mig, at der rent faktisk ville blive ført en aktiv målrettet, overbliks-agtig og langsigtet politik, frem for en kortrettet, blæsende i alle retninger reaktiv politik, afhængig af meningsmålinger.
At tænke sig, det drømte jeg ville klæde vores lille land - altså bare for en kort bemærkning, det skulle jo nødigt gå hen at blive for visionært. Måske lidt naivt? Tja, nu var det jo også bare en dagdrøm.
Kærlig hilsen
Renée