Selvudvikling
17. april 2015

Jeg har langt, gråsprængt hår!

Journalist Tine Bendixen har valgt at beholde sit lange gråsprængte hår, selv om velmenende mennesker HAR anbefalet en pæn, alderssvarende korthårsfrisure
Af: Tine Bendixen
100procentmig

Foto: Ulrik Jantzen

Oh rædsel – det allerførste grå hår. Ud med det! Jeg var 27, og der kom selvfølgelig flere. I årevis hev jeg dem resolut ud. Indtil jeg indså, at jeg ville blive skaldet, hvis jeg blev ved. Så kom farvebesøgene hos frisøren. Til den dag jeg ikke kunne tåle farve længere. Der var ingen vej udenom: Goddag, grå hår. De spirede som karse. Så opdagede jeg sørme, at jeg godt kunne lide det. Og lige så langt som altid, tak! Selv om velmenende mennesker HAR anbefalet mig en pæn, alderssvarende og uangribelig korthårsfrisure ... Det er jo det, man bør have, når man bliver en moden kvinde, ikke? Not! Jeg er 53 år, og jeg elsker at have langt hår. Jeg elsker at være feminin. Og jeg elsker, at håret er gråsprængt, fordi det er naturligt og passer til min alder. Ligger der en modsætning i det? Er det et aparte signal i et ungdomsbesat samfund? Det er jeg da ligeglad med! Min indre frihedselskende boheme har det bedst sådan. Jeg er ingen silverfox, jeg er silverfoxy! Jeg er mig – jeg er kvinde med hud og hår. Tine Bendixen er 53 år, gift, mor til en datter og journalist på FEMINA Rummelighed, tak! På FEMINA ved vi, at kvinder har mange sider og kommer i mange former. Vi hverken er eller skal være ens! I stedet bør vi hylde vores forskelligheder og respektere vores uenigheder. Vi kan sagtens diskutere, om perfekthedstyranniet er samfundets, mediernes eller de andres skyld, men vi kan også starte med os selv! Læs vores manifest ”100 procent mig” her på femina.dk/100procentmig, og vær med til at kæmpe for kvinders ret til at være forskellige! Ved at være 100 % dig, tillader du andre at være 100 % sig! Vil du være med, så tag et billede, hvor du er 100 % dig og skriv hvorfor. Upload det på Instagram mærket #100procentmig. Vi bringer et uddrag af alle jeres indslag og opråb på femina.dk og i FEMINA. LÆS OGSÅ: FEMINAs chefredaktør Camilla Kjems har ladet håret gro under armene og fået brystimplantater
https://imgix.femina.dk/1516-tine-b-100-procent-mig-body.png

Læs mere om:

Læs også